RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Slovenien » Smag Slovenien: En sanserejse gennem mad og oplevelser
Slovenien

Smag Slovenien: En sanserejse gennem mad og oplevelser

Baden-Württemberg, banner, 2024, kampagne, europa-park, europa-park resort Bremen banner

Smag Slovenien: En sanserejse gennem mad og oplevelser i Slovenien – fra Ljubljana til andre oversete dele af landet er skrevet af Louise Wenneke. Redaktionen var inviteret til Slovenien af Atlantic Link og Slovenia Tourism Board. Alle holdninger er som sædvanlig redaktionens egne.

Sponsoreret indlæg, reklame, grafik, disclaimer

Beech hotels resort banner

Gastronomisk gemmested: Oplev Slovenien i næsen og ganen

Slovenien er et lille land med store smagsoplevelser. På en nylig tur fik jeg mulighed for at opleve landets kulinariske mangfoldighed på tæt hold. Fra friske lokale råvarer på små familieejede gårde og restauranter med klassiske slovenske retter til gourmetoplevelser, hvor moderne innovation møder traditionel slovensk madkultur.

Mellem de frodige vinmarker, krystalklare floder og idylliske bjerglandskaber åbner Slovenien sig som et skjult paradis for madelskere, hvor hver ret fortæller en historie om stedets kultur, historie og kærlighed til mad.

I Slovenien går gastronomi og oplevelser hånd i hånd: Hvert område inviterer dig til at smage, udforske og mærke landet på en gang. Hvis der er noget, slovenerne er mestre i, er det at samles omkring mad og vin – og gerne over så mange retter som muligt.

Mad i Slovenien er en oplevelse i sig selv. Derfor tager jeg dig i denne artikel med gennem fire forskellige områder, hvor du finder landets bedste mad- og vinoplevelser: fra rustikke kroer og lokale gårde til moderne gastronomi i Ljubljana og Lipica, i vinområdet Goriška Brda og afslutningsvis den smukke kyst ved Piran.

Samtidig vil jeg løbende dele oplevelser i Slovenien, som er oplagte at kombinere med din mad, så din rejse til Slovenien bliver en fuldendt sanserejse.

Mad i Slovenien. Ljubljana.

Ljubljančanka: Klassisk slovensk køkken i hjertet af Ljubljana

I hovedstaden Ljubljana finder du landets mest koncentrerede udvalg af moderne restauranter, vinbarer og kreative kokke, som har gjort byen til et gastronomisk hotspot.

Her er det især den nordisk inspirerede tilgang, der fylder: lokale råvarer, bæredygtighed og en stærk vintradition. Små vinbarer gemmer sig i sidegaderne i Ljubljana, og du kan smage naturvine fra både Slovenien og nabolandene ofte serveret af passionerede sommelierer, som elsker at fortælle historien bag hver flaske.

Midt i denne levende madscene finder du også mere klassiske spisesteder, hvor slovensk madtradition stadig får lov at fylde. Et godt eksempel er Ljubljančanka, som ligger i hjertet af Ljubljana kun et stenkast fra pladsen Prešeren. Det er et oplagt stop for alle, der vil smage klassisk slovensk mad i hyggelige omgivelser.

Restauranten kombinerer tradition med varme og hjemlig atmosfære og gemmer på et menukort, der spænder bredt. Her finder du slovenske klassikere som nationalpølsen Kranjska klobasa, traditionelle dumplings og lokale oste og mere godt til ganen. Og så serverer de efter min mening den bedste gullasch med brød-dumplings.

Stemningen på stedet er afslappet og indbydende, hvilket gør det til et perfekt valg både til frokost og middag efter en dag med sightseeing.

Restauranten ligger desuden perfekt, hvis du vil kombinere besøget med en gåtur langs floden Ljubljanica eller et stop i det charmerende gamle bycentrum bagefter.

Herfra kan du også tage turen op til slottet på toppen af Ljubljana, hvor udsigten over byen er betagende. Efter min mening er Ljubljana en af de smukkeste og mest stemningsfulde byer i Europa.

Mad i Slovenien. Ljubljana

The Restaurant: Ljubljanas gastronomiske perle

Midt i Ljubljanas historiske centrum, hvor gågaderne møder floden, ligger The Restaurant – et elegant og stemningsfuldt spisested, som inviterer til både frokost og middag med et ekstra pift af gastronomisk finesse.

Restauranten byder på en raffineret fortolkning af slovensk og middelhavsinspireret mad, hvor friske hjemmedyrkede råvarer forvandles til smagsoplevelser.

Som hovedmåltid fik jeg et stykke oksekød med dyb smag og mørt kød serveret med oste-dumplings og pebersauce – en madoplevelse, der stadig danser på mine smagsløg.

Noget unikt ved restauranten er det åbne grillområde midt i rummet, hvor duften af grillet ribeye, fisk eller scampi langsomt spreder sig og giver måltidet et levende element.

Når du skal have mad i Slovenien, så gør dig selv den tjeneste at besøge The Restaurant.

Vil du opleve noget lidt anderledes i Slovenien, kan du kombinere dit besøg på The Restaurant med et stop hos EvilEve og lave dit eget læderarmbånd. Eva, som ejer stedet og afholder private events for turister, er en livlig karakter, der sørger for, at du går derfra med både et grin og en oplevelse rigere.

Er du i Ljubljana en lørdag og er glad for lokale markeder, bør du også tage et smut forbi det centrale marked, hvor de lokale samles på Pogačarjev-pladsen i hjertet af Ljubljana.

Her kan du opleve autentiske råvarer, små specialiteter og den ægte stemning i byen. Det bedste tidspunkt at besøge markedet er om morgenen omkring klokken 9 til 10, hvor markedet er på sit mest levende og autentiske.

Mad i Slovenien. Ikke langt Ljubljana.

Hotel Jama Restaurant: Smag og eventyr i dragens hule – underjordiske oplevelser i Slovenien

Slovenien gemmer på omkring 16.000 grotter, hvoraf Postojna-grotten er den største. Den er faktisk også Europas største.

Den er så enorm, at den har sit eget tog, som tager dig 2 kilometer dybere ind i grotten, hvor du vil blive fortryllet af grottens ‘naturarkitektur’ og måske få øje på de lokale hulepadder inden de sidste 2 kilometer tilbage med toget.

Grotten er så imponerende, at jeg gik derfra med et fuldt album af minder. Det er uden tvivl en af de mest eventyrlige oplevelser i Slovenien, der vil begejstre både børn og voksne.

Når du besøger den spektakulære Postojna-grotte, behøver du ikke gå langt for at få en god bid mad.

Restauranten på Hotel Jama ligger lige ved indgangen til hulen og byder på en behagelig pause efter underjordiske eventyr.

Her kombineres lokale råvarer med moderne slovensk køkken, og menuen spænder fra traditionelle retter til mere kreative smagsoplevelser – alt sammen serveret i lyse komfortable omgivelser med udsigt over Postojna‑området.

Restauranten er perfekt til både en afslappet frokost efter grotteudflugten eller en hyggelig middag, hvor du kan lade dagens oplevelser i Slovenien synke ind. Om sommeren kan du også nyde måltidet på terrassen, hvor den friske luft og den omkringliggende natur giver en ekstra dimension til smagsoplevelsen.

Mad i Slovenien. Tæt på Ljubljana

Hotel Maestoso: Gastronomi midt i Lipicas landskab

Cirka en time fra Ljubljana finder du restauranten på Hotel Maestoso, som ligger i det rolige og historiske område Lipica. Her finder du det ikoniske Lipica Stutteri, som er hjemsted for de berømte lipizzanerheste.

Restauranten byder på en elegant, men samtidig varm og indbydende atmosfære, der er perfekt som kulinarisk base efter en dag med et besøg hos de smukke heste eller eventyr i grotterne i Postojna.

Her møder du moderne slovensk køkken, lokal tradition og sæsonens råvarer fra regionens producenter. Menuen byder på raffinerede retter med et twist, hvor tekstur, smag og farver spiller sammen – fra delikate forretter til fyldige hovedretter, som kompletteres med lokale vine og en lækker dessert.

Inden dit besøg på Hotel Maestoso bør du efter min mening tage en tur til Štanjel.

Her kan du besøge Štanjel Slot og opleve den smukkeste udsigt over vinmarkerne. I landsbyen finder du også vinbaren Panorama Štanjel, hvor du kan nyde et godt glas hvid eller rød på terrassen, mens solen går ned bag landskabet.

Vin og mad i Slovenien.

Gostilna Klinec: Vin og gourmet i Goriška Brda – store vin-oplevelser i Slovenien

Vestpå, tæt på den italienske grænse, ligger Goriška Brda – et bølgende landskab af vinmarker, små landsbyer og familieejede vingårde.

Her handler madoplevelsen ofte om det enkle: hjemmelavet charcuteri, friskbagt brød, olivenolie og vine lavet på lokale druer som rebula. Mange vingårde tilbyder både smagninger og gårdrestauranter, hvor du spiser midt i vinmarkerne med udsigt til Alperne på den ene side og Adriaterhavet på den anden.

Blandt de steder, der bedst indfanger områdets stemning, er Gostilna Klinec, hvor du bliver mødt af vinentusiasten Alex Klinec og hans søn. Restauranten har en fantastisk terrasse med udsigt over vinmarkerne – perfekt til at nyde et måltid eller et godt glas vin i solen.

Her serveres stedets egen vin, Klinc, som efter min mening nogle af områdets bedste vine. Blandt mine favoritter er Jakot, Rebula og Mora. Deres gnocchi er også helt fantastisk, og kødet, der serveres, kommer fra fritgående grise, hvilket giver en ekstra autentisk smagsoplevelse.

Efter et besøg på Gostilna Klinec er det oplagt at fortsætte oplevelsen i området: Tag en afslappet gåtur gennem de omkringliggende vinmarkeder eller fortsæt mod kystbyen Koper for at opleve Adriaterhavets charme.

Mad i Slovenien.

Osterija Žogica: En lokal favorit med autentisk slovensk krostemning og smag

Osterija Žogica er en af de mad-oplevelser i Slovenien, hvor du mærker det autentiske Slovenien helt ind under huden.

Her er stemningen uformel og imødekommende, og menuen byder på solide smagsoplevelser fra det slovenske køkken – fra velsmagende gryderetter og hjemmelavede specialiteter til enkle retter, hvor råvarerne får lov til at træde frem i deres egen ret.

Her fik jeg måske den bedste dessert: ‘štruklji’ hedder den. Det er en traditionel slovensk specialitet, der består af dumplings med æblefyld. Det føles som en dessert, der er bagt med samme kærlighed som sin bedstemors bagværk; en varm og hjemlig ret, som var et hit i hele selskabet.

Osterija Žogica er et sted, hvor man bliver hængende lidt længere end planlagt – ikke på grund af luksus eller fine detaljer, men på grund af den afslappede atmosfære og følelsen af at være inviteret indenfor i noget ægte og lokalt.

Herfra kan du gå ned til floden Solkan. I Solkan-dalen finder du et væld af udendørs aktiviteter som rafting, zipline og gode vandremuligheder, som gør området oplagt til at fortsætte dagen i naturen.

Mad i Slovenien.

Hiša Marica: Vejen til Šmartnos gastronomiske hjerte

Hiša Marica er en gemt perle i den idylliske landsby Šmartno omgivet af en historisk borg og utallige vingårde. Landsbyen er ofte kaldt Sloveniens svar på Toscana.

På restauranten bliver du mødt af Sebastjan og hans imødekommende familie. Her finder du den bedste prosciutto, andre delikatesser og en autentisk atmosfære, der får dig til at føle dig hjemme med det samme.

Når du er i området, bør du tage dig tid til at slentre gennem Šmartnos smalle gader og lade dig fortrylle af de små pladser, vingårdene og den maleriske udsigt over regionen Brda. Besøger du stedet i april, kan du opleve den årlige Brda Vin- og Madfestival, hvor lokale vine og kulinariske specialiteter fejres til den store guldmedalje.

Vil du tilbringe mere tid i området, kan du overnatte på Hiša Marica, som tilbyder syv hyggelige værelser – perfekt til at vågne op midt i vinmarkerne og lade dagens oplevelser falde til ro i smukke og afslappede omgivelser.

Mažinin i Portorož: kystens køkkenkunst og smage

Langs den korte – men smukke – kystlinje møder du en helt anden gastronomisk verden. Her er det det adriatiske køkken, der dominerer: frisk fisk, blæksprutte, skaldyr og retter med inspiration fra både Italien og Balkan.

Små familieejede restauranter serverer dagens fangst med lokale vine og en afslappet atmosfære, som gør det let at blive hængende længe.

Et sted, der indkapsler netop denne stemning, er Mažinin i Portorož. Her mødes middelhavsinspireret køkken og lokale råvarer i en menu, der er præget af friskhed, enkelhed og fokus på sæsonens bedste ingredienser.

Retterne spænder fra frisk fisk og skaldyr til lette velsmagende pastaretter og lokale specialiteter, der passer perfekt til det milde kystklima. Det er et sted, hvor måltidet gerne må tage tid – helst med et glas lokal vin i hånden og udsigt til den livlige stemning i Portorož.

Mažinin tilbyder også guidede elcykelture, og du kan med fordel kombinere en middag på Mažinin med en tur langs kysten. For mig var et af højdepunkterne på ruten byen Izola, en lille og yderst charmerende kystby med smalle gader, farverige facader og en afslappet atmosfære helt ned til vandet.

Oplevelser i Slovenien.

Gramona Farm: Autentisk landliv og smag fra Sloveniens marker

Vælger du at drage ud på en guidet elcykeltur, kan du komme forbi Gramona Farm – en idyllisk familieejet gård, hvor Slovenien viser sig fra sin mest autentiske og jordnære side. Du kan også besøge gården uden cyklturen, men jeg vil klart anbefale at kombinere det.

På gården bliver du mødt med varme og gæstfrihed af ejeren Nina, og oplevelsen kredser om friske lokale råvarer. Her i de frodige landskaber og rolige marker får du et indblik i produktionen af olivenolie og vin sammen med en olivensmagning og et udvalg af lokale snacks.

Besøget giver en rolig kontrast til byernes liv og de mere gastronomiske restauranter. Gramona Farm er det sted, hvor tempoet sænkes, og hvor smag, natur og nærvær smelter sammen til en enkel, men mindeværdig oplevelse. Det er en af de oplevelser i Slovenien, du ikke må snyde dig selv for.

Mad i Piran. Stara Gostilna Restaurant.

Restaurant Stara Gostilna: Michelin-gastronomi i Piran – en af de største gastronomiske oplevelser i Slovenien

Stara Gostilna i Piran er en Michelin-restaurant, hvor det slovenske kystkøkken får et moderne og raffineret udtryk. Restauranten ligger i den charmerende gamle bydel kun få skridt fra Adriaterhavet og danner en elegant ramme om en gastronomisk oplevelse, som balancerer mellem tradition og innovation.

Køkkenet tager udgangspunkt i lokale råvarer fra både hav og land. Her får frisk fisk og skaldyr kreative fortolkninger, så smag, tekstur og præsentation går op i en højere enhed. Resultatet er retter, som overrasker og samtidig respekterer det klassiske slovenske køkken.

Stemningen er intim og stilfuld, men uden at blive stiv. Det er netop kombinationen af nærvær, håndværk og beliggenhed, der gør Stara Gostilna til en særlig oplevelse i Piran. Her får du ikke bare en middag, men en smagsrejse midt i en af Sloveniens smukkeste kystbyer.

Når du er i Piran, bør du gå på opdagelse langs byens befæstningsmure og vandre op til udsigtspunktet ved Pirans fyrtårn. Her kan du nyde den betagende udsigt over den pulserende Tartini Plads, de farverige huse og det glitrende Adriaterhav.

Herfra kan du endda skimte den italienske by Trieste i horisonten. Udsigten er særligt smuk, når solnedgangen rammer Piran og farver de historiske tage i varme nuancer.

Derfor skal Slovenien på din bucket-liste

Slovenien er et land, der overrasker med sin mangfoldighed – fra underjordiske eventyr i Postojna-grotten til vinmarker i Goriška Brda, kystliv i Piran, gastronomi i Ljubljana og oplevelser i både små landsbyer og livlige byer i Slovenien.

Her er afstandene korte, men oplevelserne store. Hvert sted byder på sin egen historie, egen smag og egen stemning.

Slovenien er et land, hvor gastronomi og oplevelser smelter sammen, og hvor du hurtigt får lyst til at blive lidt længere end planlagt.

Jeg håber, at du føler dig inspireret til mad og oplevelser i Slovenien. Min rejse til Slovenien har gjort mig bevidst om, at mad i Slovenien ikke bare er noget, du spiser – men en af de stærkeste måder at opleve landet på. Det er netop den oplevelse, jeg gerne vil give videre til jer, der læser med.

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at Slovenien skal på din bucket-liste, har vi skrevet en artikel om, hvorfor denne gemte europæiske perle er et hjørne af Europa, du bør opleve.

Rigtig god ferie i Slovenien!

Oplevelser i Slovenien. Ljubljana

Her er de 15 bedste steder til mad og oplevelser i Slovenien

  • Ljubljančanka i Ljubljana
  • The Restaurant i Ljubljana
  • Postojna-grotten
  • Hotel Jama Restaurant
  • Restauranten på Hotel Maestoso
  • Štanjel Slot
  • Vinbaren Panorama Štanjel
  • Restaurant Gostilna Klinec
  • Restaurant Osterija Žogica
  • Restaurant Hiša Marica i Šmartno
  • Restaurant Mažinin i Portorož
  • Elcykeltur hos Mažinin
  • Restaurant Stara Gostilna
  • Oliven- og vingården Gramona Farm

Beech hotels resort banner Banner - hoteller    

Om forfatteren

Louise Wenneke

Louise har eventyr i blodet og en stor passion for at udforske verden. Allerede i en tidlig alder begyndte hun at planlægge rejser. Hendes nysgerrighed førte hende senere ud i verden som rejseleder.

Hun har blandt andet også boet i Kina, rejst med rygsæk i Asien og kørt gennem Europa med tog. Louise elsker at dele sine rejseoplevelser og inspirere andre til at opleve verden.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser