RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Portugal » Madeira » Madeira: Her er 5 fede oplevelser, du skal prøve
Portugal, Madeira, vandring, solnedgang, sti, aktiv ferie, rejser
Madeira Portugal

Madeira: Her er 5 fede oplevelser, du skal prøve

Ude i Atlanterhavet ligger den lille portugisiske perle Madeira. Øen rummer et væld af oplevelser, og vi guider dig til de bedste oplevelser og skjulte skatte.
Facebook coverbillede rejsetilbud rejser nyhedsbrev rejsrejsrejs banner rejser

Madeira: Her er 5 fede oplevelser, du skal prøve er skrevet af Laura Graf.

Portugal Madeira natur bjerge rejser

Hele verden på en enkelt ø

Der er ikke mange steder i verden, hvor du kan cruise rundt med katamaran og svømme med delfiner om morgenen, spise frokost i et gammelt bondehus, vandre gennem frodige grønne landskaber om eftermiddagen, nippe til sød vin under banantræerne efter aftensmaden og slutte dagen på toppen af et bjerg med at se solen gå ned oven over skyerne. Men det kan du på din Madeira-rejse.

Portugals atlanterhavsø Madeira er ikke så stor, men øen er fuld af eventyr og byder på utrolig natur, lækre lokale delikatesser og en gæstfrihed ud over det sædvanlige. Klimaet er mildt uanset årstiden, og Madeira er derfor det oplagte rejsemål hele året rundt.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Madeira, Madeira kort, Madeira map

Tag på opdagelse i højderne

Det er ingen hemmelighed, at naturen på Madeira er storslået. Du taber bogstaveligt talt kæben, stort set hver gang du slår et sving på den spektakulære vej op og ned af bjergene. Turoperatører som Adventure Kingdom arrangerer hikingture til ethvert fitnessniveau og tager dig med langs ‘levadaerne’ – øens forgrenede net af vandingskanaler, som fører vand fra bjergene ned til markerne og til folks private nyttehaver.

De frodige grønne omgivelser, temperaturen og luftfugtigheden skifter markant, efterhånden som du bevæger dig opad og nedad i højderne, så der er hele tiden noget nyt at se på undervejs. Mange af vandreruterne fører dig forbi vandfald, hvor du kan hoppe i og tage en dukkert og få lidt fornyet energi til den næste del af vandreturen.

Føler du dig lidt mere eventyrlysten? Så er en tur i jeep lige det, du har brug for. Hit the Road Madeira laver ture væk fra de kendte steder og viser dig nogle af Madeiras skjulte skatte. Bilerne er ekstremt robuste, og du kan derfor komme rundt på øens stejleste veje og tage en smutvej gennem bananplantagerne. På den måde kan du sidde og drikke ‘poncha’ – den lokale cocktail – på en dejlig old school café i bjergene klokken ti om formiddagen og svømme rundt i klippesøerne på den anden side af øen en time senere.

Selskabet har også solopgangs- og solnedgangsture på menuen; det er en oplevelse, du ikke må gå glip af, når du er på Madeira. At se solnedgangen på toppen af et 1800 meter højt bjerg omringet af et hav af skyer – det kan virkelig noget!

Find de billigste flybilletter her

Se månedens bedste rejsetilbud her

Stå til søs

Madeira har ikke de smukke hvide sandstrande, men tag bare badetøjet med alligevel, for der er masser af andet at lave i og på vandet. Madeiras sydkyst ligger lidt mere beskyttet fra Atlanterhavets kraftige vind og er derfor et godt område at udforske i kajak. Du finder kajakudlejning i de fleste byer langs kysten og endda også oppe nordpå ved Carniçao – den ubeboede halvø med de barske former er smuk at opleve fra vandet.

Hvis du er til surfing, så tag til den nordlige side af øen, hvor vinden er stærkere, og bølgerne er højere. De fleste strande er for erfarne surfere, men du kan også sagtens finde surfskoler, som har kurser for begyndere.

Er du mere til chill og afslappende eventyr, så hop på en katamaran. Operatører som VMT Madeira tager dig med ud på havet til en forfriskende og livgivende svømmetur i det dybblå vand – snorkeludstyr er inkluderet. Du kan endda være heldig at se delfiner og hvaler på turen.

Føles det ikke rigtig som ferie uden en tur på stranden? Så har du mulighed for at besøge naboøen Porto Santo, der blandt andet adskiller sig fra Madeira ved at have skønne sandstrande. Det er værd at overveje at kombinere de to øer på rejsen, for begge øer rummer store oplevelser.

2022 er et brag af et rejseår! Se her hvorfor og hvordan

Banner - Bulli - 1024

Portugal, Madeira, Funchal, herregård, quintas, vinranker, gastronomi, rejser

Besøg de gamle herregårde på Madeira

I gamle dage var Madeiras herregårde, kaldet “quintas”, populære mål for dem, som ville nyde den rene salte luft såvel som handelsrejsende, som kom forbi Madeira på vej over Atlanten.

I dag er mange af quintaerne omdannet til elegante landlige hoteller med smukke haver og parker, små vinmarker og svømmepøl. Blandingen af lokal arkitektur og britisk stil og stemning gør quintaerne til et unikt sted at bo.

Selv hvis du ikke overnatter på en quinta, så kan du tage forbi til frokost eller aftensmad på en af de tidligere herregårde fx på Quinta do Furão, som ligger på toppen af en stejl klippe med en fantastisk udsigt over Madeiras kystlinje. Bestil bord på terrassen, så du kan nyde din middag med udsigt over havet.

Quinta da Casa Branca er et femstjernet boutique-hotel tæt på hovedstaden Funchal midt i en blomstrende botanisk have. Hotellets fine restaurant tilbyder et moderne cuisine i klassiske rammer, mens restauranten i havepavillonen klart er et besøg værd til tetid, da du her bliver budt på hjemmelavede scones og kager i farverige omgivelser.

Her er gode tilbud på hoteller på Madeira – tryk “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Portugal, Funchal, delikatesser, specialiteter, chokolade, Ucacacau, Queijada da Madeira,

Nyd de lokale delikatesser

Når vi snakker mad og drikke, er du nødt til at prøve nogle af Madeiras delikatesser. UauCacau i centrum af Funchal er en lille chokoladebutik, som laver himmelske praliner fyldt med lokale ingredienser som Madeira-vin, passionsfrugt, banan, kirsebær og meget mere. De er hver en kalorie værd og er også en glimrende souvenir, som du kan dele med venner og familie derhjemme som minde om din Madeira-rejse.

Når du alligevel er holdt op med at tælle kalorier, kan du lige så godt fortsætte med Queijada de Madeira, som er delikat bagværk med hytteost, som kun laves her på øen.

Skyl de ‘søde syndigheder’ ned med et glas poncha, som traditionelt laves med citronsaft, honning og sukkerrørssnaps. Den mere moderne version kilder dine smagsløg med et mix af vodka og passionsfrugt.

Hvis maven kan holde til mere, så prøv en Nikita; en eksotisk drink, som siges at have fået navn efter en sang af Elton John. Den består af en blanding af ananasjuice, vaniljeis, frisk ananas, sukker og øl – men den alkoholfri version er også dejlig.

Søger du noget mere sofistikeret? Så er Madeira-vin nok det, du skal gå efter. Den tørre udgave nydes ofte som aperitif, mens de søde varianter går rigtig godt sammen med desserten. Du kan lære meget mere om de forskellige vine – og hvordan den nu populære vin blev opdaget ved et tilfælde – ved at besøge en af de lokale producenter og få en rundvisning på vingården. Bedre minde om din Madeira-rejse finder du næppe.

Her er et godt flytilbud til Funchal – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Portugal, drink, ukulele, plakat, bar,

Drinks med udsigt – Madeira er perfekt til sundowners

Hvad er det bedste ved at være på en ø? Det er selvfølgelig, at der er havudsigt hele vejen rundt. Og det allerbedste er at sidde med en iskold drink i hånden og se solen dykke ned under vandet ude i horisonten.

Et af de bedste steder at nyde sin sundowner er Maktub Pub, som også er populær blandt de lokale, i Paúl do Mar omkring 45 minutters kørsel fra Funchal. Den lille bar ligger lige ved siden af stranden, så du får plads på første række til naturens spektakulære show.

Et andet godt sted til solnedgang – og drinks – er på terrassen hos Estalagem da Ponta do Sol. Hotellet er bygget på en klippe ud over havet og byder derfor på uforstyrret havudsigt.

Vidste du, at den hawaiianske ukulele faktisk stammer fra Madeira? Øens egen Tiki Bar fejrer det særlige bånd mellem de to øer. Barens farverige og detaljerede indretning får dig næsten til at føle, at du er endt på en tropisk ø i Sydhavet.

Indtil videre er Pukiki Tiki Bar lidt en hemmelighed, som kun de lokale kender, da den er gemt lidt af vejen i den lille by Estreito da Calheta. De smagfulde drinks fremstilles møjsommeligt af lokale ingredienser som Madeira-rom og gin sammen med hjemmelavet sirup af forskellig slags. Det store udvalg af cocktails og øvrige drinks gør, at der helt sikkert også er en til dig – eller nok nærmere tre.

Se meget mere om at rejse på Madeira og i Portugal her

Madeira skal opleves med alle sanserne – god tur og god fornøjelse med det hele!

Portugal, Madeira, vandfald, vandring, jeep, rejser

Hvad skal du se på din Madeira-rejse?

  • Pico Ruivo – Madeiras højeste bjergtop
  • Camara de Lobos
  • Madeiras botaniske have
  • Katedralen i Funchal
  • Gabo Girão – udsigtsklippen på sydkysten

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Banner, engelsk banner, top banner

Om rejseskribenten

Laura Graf

Laura er fra den tyske by Nürnberg og uddannet i kommunikation og virksomhedsstudier på RUC. Hendes glæde for at rejse begyndte allerede som barn i familiens camper van, når turen gik Europa rundt. Hun flyttede senere til Australien i forbindelse med sin praktik og boede i Sydney i et år. Derefter flyttede hun til Zürich, men valgte for tre år siden at slå sig ned i København.
Lauras bedste rejsedestinationer er Jordan, New Zealand og Grenada, men hun håber på en dag at få mulighed for at opleve Bhutan.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Rejsebilleder fra Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.