RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Østrig » Skiferie i Østrig: Familiespas i SalzburgerLand
Østrig

Skiferie i Østrig: Familiespas i SalzburgerLand

Leder I efter en ekstraordinær familieferie? Her er en stribe sjove vinteraktiviteter i SalzburgerLand.

Skiferie i Østrig: Familiespas i SalzburgerLand er skrevet af Sandie Essemann.

Prøv noget nyt, når familien skal på skiferie i Østrig

Vil du opleve den perfekte familieferie i Østrig, hvor hele familien bliver tættere for hver time, I tilbringer sammen?

rrr banner 22/23

Forestil dig det her: Familieidyl i en lille snedækket træhytte. Hele klanen er morgenfriske, og der har ikke været et eneste skænderi imellem børnene. Afgang til de perfekte pister sker på mirakuløs vis til tiden. Du hører tilmed din teenager ytre de magiske ord: “Jeg savner slet ikke Tik-Tok.”

Er det den familieferie i Østrig, du forventer og drømmer om?

Så må vi nok skuffe dig en smule, for det kan vi altså ikke garantere. Og har du oplevet sådan en familieferie, vil redaktionen gerne høre din hemmelighed.

Til gengæld kan vi anbefale en stribe sjove aktiviteter i SalzburgerLand til hele familien, og det er i den liga, der kan få selv den mest TikTok-hungrende teenager til at lade mobilen ligge i lommen.

Så her er vores bedste tips til en familievenlig skiferie i Østrig; mere præcist i SalzburgerLand.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

På kælk i Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn

“Den, der kommer sidst, er en gammel ost!” 

Du kan nemt komme til at mærke et sug i maven, når du suser ned ad kælkebakken på en gammeldags trækælk, mens du hilser på din kælkende ven.

Den 3200 meter lange kælkebakke er nemlig et besøg værd for familien, der nyder en aktiv skiferie i Østrig. Og det eneste, det kræver for at komme til tops, er en tur med Reiterkogel-liften.

En tur på kælk er for hele familien. Både dig, der er familiens konkurrencemenneske og dig, der nyder ungernes hjertelige grin og frosten i kinderne, når I sammen tager turen stille og roligt ned ad bakken.

Skal det være en ganske særlig kælketur? Så prøv en hyggelig aftenkælketur, når banen er stemningsfuldt oplyst indtil klokken halv ti om aftenen.

Skal det være endnu mere aktivt og måske også lidt vildt, så tag til Skicircus. Her er det dig selv og familien, der er i manegen. Skicircus byder på masser af ski, selvfølgelig, og også skiskole, snesko-stier, klatring i trætoppe og på bro, hestetrukken kanetur og endda vandring med lamaer. Et sikkert hit.

Hvis du trænger til en pause fra fart og fygesne – eller bare holder af at høre sneen knase under støvlerne – er en vintervandretur i Saalbach Hinterglemm værd at overveje.

De to lokale certificerede vandreguider Hans og Hans tilbyder op til to gratis guidede vandreture om dagen, hvor I kan udforske det fortryllede vinterlandskab, mens den lave vintersol prikker på næsen.

Og hvis din præteenager himler med øjnene ved udsigten til endnu en vandretur, kan vi forsikre dig om, at snelandskabet er yderst TikTok- og Instagram-værdigt.

At vandre i den smukke natur er også en del af en god skiferie i Østrig, og det kan I i høj grad finde i Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn.

Se de bedste rejsetilbud her

Find de billigste flybilletter til destinationen her

jack-ross-R4MWttqQAuM-unsplash_Hundeslæde_Salzburg_Rejser

Hundeslædekørsel i St. Johann in Salzburg

Har du prøvet at suse igennem en snedækket skov på en slæde trukket af vamsede slædehunde, mens du mærker den friske luft nappe i kinderne? 

Du kan prøve hundeslædekørsel i eventyrlige St. Johann in Salzburg, hvor hundeslædeføreren Sepp Brugger tager dig med på en oplevelse ud over det sædvanlige. 

En slædetur med Sepp og hans firbenede venner er ikke bare en oplevelse for livet. Det vil med sikkerhed være dagens højdepunkt for familiens yngste medlemmer.

Sepp Bruggers medaljeskab er fyldt godt op med medaljer fra europa- og verdensmesterskaber i hundeslædekørsel, så du og familien er i trygge hænder og poter under hele turen.

2022 er et brag af et rejseår! Se her hvorfor og hvordan

Familieforkælelse og en frisk dukkert i eventyrland

Zell am See-Kaprun er stedet at tage til, hvis du vil have pulsen helt op og helt ned. En perfekt blanding af høje bjerge, som nok skal tage pusten fra dig, og total afslapning med både voksen- og børnespa og alpecuisine a la carte.

Med et Ski Alpin Card får du adgang til skiløb på gletsjer og pister og intet mindre 408 kilometer løjper. Maksimal komfort for familier er i fokus, og alt er nemt at komme rundt til. Her får du hele pakken.

For de modige vikinger i alle aldre er der vinterbadning på programmet. Det er både sundt og sjovt og giver gode Instagram-stories – det kræver bare lige, at man bogstaveligt talt tør at kaste sig ud i det.

Se meget mere om at rejse i SalzburgerLand hele året her

Snegaranti og hyggegaranti i Obertauern

Oppe i over 1700 meters højde finder du Østrigs mest snerige skisportssted Obertauern.

En perfekt skiferie med familien forudsætter selvfølgelig sne, og sne får du masser af i Obertauern, for her er der snegaranti. Obertauern har de helt optimale forhold og er derfor det oplagte sted at tage til.

Udover snegaranti er der også nærmest hyggegaranti i Obertauern, hvor alting ligger tæt på hinanden. Der er ingen lange traveture til liften med trætte børn på slæb eller lange køer til skibussen. Skihyggen starter lige uden for døren, og familiehyggen fortsætter selvfølgelig også indenfor, når dagen går på hæld, og kinderne er blevet røde.

For børnene er der ingen vej uden om en tur i Bobby Land med ‘monsterpark’, spøgelsestog, bueskydning og iglo. En skiferie er jo meget mere end ski.

Find de bedste og billigste flybilletter her

Familievenlig skitur til Wagrain-Kleinarl

Det er næsten kriminelt at sige ‘Østrig’ og ‘Salzburg’ uden at sige ‘ski’ – og det gælder også her. Der findes et hav af familievenlige skisteder i Salzburg, og du skal ikke snydes for en anbefaling eller to.

Skal hele familien på ski? Også den yngste? Så er det værd at sætte kurs mod Wagrain-Kleinarl.

En dag i Winter Welt er ikke bare en dag på ski. Det er et eventyr for de små og et must at besøge, hvis familiens yngste skal på ski første gang.

Winter Welt er spækket med fantasifulde attraktioner og tæller to magic carpets, en begynderbane med forhindringer og meget mere. Og den bløde maskot, Wagraini, er klar med en tryg pote til de små, der skal gøre debut på ski. 

Trænger I til et hvil? I Dwarf House kan de yngste fordybe sig med maling og kreativitet, mens I får en velfortjent pause fra den friske luft.

“Hvad med klapvognen?”, tænker du måske. Du kan roligt slappe af. Winter Welt har tænkt på det, og området er nemt at komme til for fodgængere med klapvogn, barnevogn eller kælk. Alle attraktioner i Winter Welt er inkluderet i liftpasset, og børn under 6 år er gratis.

Imens de voksne nyder familievenlige pister og komfortable lifter, kan de eventyrlystne slå sig løs i Østrigs største snepark, Absolute Park.

Før var Absolute Park i Shuttleberg Flachauwinkl-Kleinarl insiderviden for den professionelle freestyle-skitype. Sådan er det ikke længere. Her er den vilde skiferie i Østrig nu for alle.

Glæd dig til 1,5 km med over 100 forhindringer, enten som tilskuer eller tag selv udfordringen op. Uanset om du er ny på ski eller garvet, vil Absolute Park få pulsen til at stige.

Her finder du gode tilbud på overnatninger

@hochkoenig.at

Hochkönig – super sikker ski til de små kulinarisk kongetur til de store

Med den lodne hvide maskot Schneewutzel i centrum er Hochkönig ideel for de nye små skiløbere. Der er virkelig tænkt børnevenligt på pisterne, hvor Schneewutzel lader børnene skyde genvej, når det bliver for stejlt, og det er i det hele taget rart at have en god lodden ven ved hånden, når man skal på ski første gang.

En særlig familiebillet lader hele familien hygge sig sammen i sneen, og her er også børnehave for dem, der hellere vil holde en pause. Hvis du har små børn og en stor skitrang, så er det Hochkönig, du skal til.

Til de voksne har Hochkönig et helt særligt tilbud; nemlig den kulinariske ‘Königstour‘. Her står du på ski fra skihytte til skihytte og bliver mødt med lækkerier fra det lokale køkken, hver gang, du kommer til en ny hytte.

Den kulinariske Königstour findes i flere forskellige udgaver med forskellige kulinariske temaer, og du kan også sammensætte din helt egen, så turen passer til netop dine smagsløg. Det er bare om at samle appetit og komme ud på løjperne. Velbekomme!

Find masser af familierejser over hele verden her

I julemandens slædespor og på ski i stjernenatten – Østrig kan det hele

I Salzburger Saalachtal finder du nogle unikke oplevelser, som vil gør den aktive familieferie i SalzburgerLand helt komplet.

Når benen er trætte og kroppen trænger til at blive kørt, så hop op i en kane og tag en tur i vinterlandskabet på ægte julemandsmanér. Kaneturen er ikke kun en juleoplevelse, men julen varer jo som bekendt lige til påske – og med den rette indstilling måske endda endnu længere.

Der er ikke meget i denne verden, der er smukkere end en klar stjernehimmel over et snedækket vinterlandskab. I Saalachtal kan du løbe langrend på 80 kilometer pister, og du kan endda gøre det om natten under stjernerne. Det er en oplevelse, der sætter sig fast på nethinden, og det er noget, børnene virkelig vil huske, når de kommer hjem og skal fortælle om ferien i sneen. Det er ren magi.

Se det store tema om at rejse i Østrig her

God rejse til SalzburgerLand og god skiferie i Østrig.

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

nyhedsbrev banner 22/23

Om forfatteren

Sandie Essemann

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Emner

Rejsebilleder fra Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.