RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejseguides » Yoga- og mindfulness-rejser: Derfor er de kommet for at blive
Parastou Booyash yoga
Mexico Nepal Rejseguides Spanien Thailand Ungarn

Yoga- og mindfulness-rejser: Derfor er de kommet for at blive

RejsRejsRejs Banner
 

Sponsoreret indlæg. Denne artikel er lavet i samarbejde med Parastou Booyash og Viavana, som er eksperter i yoga- og mindfulness-rejser.

Ro i sjælen, et stærkere sind, en god nattesøvn og en sundere krop. Det er de færreste, der vil takke nej til disse herligheder. Men hvordan tjekker man tingene af på sin liste? Og hvad har det med rejser at gøre? Yogarejser er det nye sort, fordi du kan sætte flueben ved alt det gode, du opnår med yoga & meditation – og det er mens du er på ferie.

Du slipper tankerne og bliver afslappet

Træk vejret dybt og giv slip på alle bekymringer om deadlines, forældremøder og huslån. Bare fokusér på din vejrtrækning i nuet og mærk din krop. Nogenlunde sådan vil de helt basale ord lyde når, du går i gang med en yoga-, mindfulness- eller meditationstime. Pust så ud, mens bekymringerne fordufter med morgendisen henover Himalayas bjerglandskab. Gentag det rolige åndedrag i et par timer både morgen og aften, og tilsæt en lang række andre øvelser, der strækker ud i dine muskler og bindevæv, og får dig til at slappe af. Gør du det, er der stor chance for, at du efter et endt yogaretreat er en gladere og forbedret version af dig selv. Du kan simpelthen mærke ændringerne i både din krop og i dit sind. Det er blandt andet nogle af grundene til, at yogarejser er kommet for at blive.

Men hvordan kan man bare lige slippe alle bekymringer og tanker?

Parastou Booyash yoga

Du får mere energi & et stærkere sind

På en yogarejse er du afsted med en gruppe, og du får typisk mindst to undervisningstimer om dagen. En om morgenen og en om aftenen. På nogle retreats kan du selv vælge de antal timer, du ønsker. Resten af tiden er sat af til afslapning, refleksion, poolen, en god bog, kulturudveksling, sightseeing eller hvad du nu har lyst til på dagen.

Uanset antal undervisningstimer er instruktørernes mål at guide dig i både vejrtrækningen, øvelserne og strækkene, så du kan få mest muligt ud af dit ophold. Når du strækker ud i kroppens bindevæv, kan du nemlig sove igennem og derudover få en bedre blodcirkulation, hvilket giver dig et højere energiniveau. Og når du trækker vejret ’mindfully,’ er det nemmere for både din hjerne og din krop at slappe af, og du kommer bedre i kontakt med dit sind, og kan dermed nemmere styrke det.

Under meditationstimerne lærer du at fokusere på nuet, og dermed skubbe alle andre tanker væk. Du bliver bedre til at fokusere og lærer bla. at styre eventuelle tankemylder og andre forstyrrende faktorer fra hverdagen.

Alle elementerne kræver vejledning og øvelse, ellers får du ikke det optimale ud af hverken yogaen eller meditationen. Uden øvelser er det ikke nemt bare lige at slippe på alle bekymringer. Det er derfor, der altid er en instruktør på yogaferien eller meditations-retreatet, og der er sat god tid af til de enkelte dele. Du får også nogle øvelser og mentale værktøjer med hjem, så du kan fortsætte stilen, når du er tilbage i den travle hverdag.

Yogarejser bliver fleksible

I en travl hverdag, hvor du har meget forskelligt at se til, kan det være svært at rejse på specifikke dage, som de fleste yoga-meditationsrejser jo er sat til. Derfor passer det dig måske bedre at kunne rejse, når du har tid. Hvis du kan sige ja til det, eller hvis du bare synes, det er spændende selv at arrangere din egen yogarejse i stedet for at tage med på eksperternes arrangerede ture, har du også en anden mulighed.

Med det nye planlægningsværktøj FRIENDLY kan du nemt og hurtigt selv finde hotel og fly og ’invitere’ dine egne venner, familie eller bekendte med på turen via jeres private site. Her behøver du ikke at lægge ud for hele gruppen, og du kan også uploade dine egne billeder, lave dit eget program osv. Du bestemmer simpelthen selv og har desuden billetter, bookinger og beslutninger ét sted. Planlæg din egen tur her.

Parastou Booyash yoga

Hvilken type retreat er lige dig?

Yogaen er i sig selv en flere tusinde år gammel indisk træningsgren, der løbende har fået mere og mere tag i folk i alle aldersgrupper over hele kloden. Ligelede­s er meditation o­gså en ældgammel disciplin, der opstod i østen, og i dag findes der en lang række forskellige meditations-, yoga- og mindfulness-retninger, der har hver deres teori, øvelser osv. De har dog alle ét fælles hovedmål; nemlig at skabe ro og balance i din krop og dit sind.

Derfor er der nok stilarter at vælge imellem, og du kan altid kigge rundt og se, hvilken yoga- eller meditationsform, og dermed hvilken type yogarejse, der passer dine behov bedst. Der findes i dag yoga- og meditations-retreats på alle kontinenter. Hvorfor? Fordi det tager meget kortere tid at opnå alt det gode ved yoga og meditation på et retreat, hvor du er koncentreret og ikke bliver forstyrret af hverdagen, end under almindelige yoga eller meditationstimer i et center.

Der er yogarejser til mange forskellige slags lande, fx Spanien, Ungarn, Mexico, Nepal og Thailand. Find din yogarejse og meditations-retreat her

 

Om rejseskribenten

Viavana

Viavana

Viavana er en rejseplatform, som forbinder mennesker, der ønsker at tjene penge på sin viden, og dem som gerne vil rejse med venner og ligesindede, der deler deres interesser. Og selvfølgelig dem der bare gerne vil have en helt unik rejseoplevelse.
Viavana er skabt af et hold mennesker der elsker at rejse. De har baggrund i henholdsvis rejsebranchen og den internationale iværksætter- og investerings-branche.

Kommentér

Kommentér

Show Buttons
Hide Buttons