RejsRejsRejs » Rejseguides » Selv dem der rejser mest bruger rejsebureauer: 5 overraskende grunde til at du også skal bruge et rejsebureau næste gang
Rejseguides

Selv dem der rejser mest bruger rejsebureauer: 5 overraskende grunde til at du også skal bruge et rejsebureau næste gang

globus, verden, jorden, rejser, ferie, billige rejser, rejseguide, rejser 2024 rejsetips rejseplanlægning rejser
Gå ikke glip af noget på rejsen! Her er det, du skal vide om hvad et godt rejsebureau kan gøre for dig.
Baden-Württemberg, banner, 2024, kampagne, europa-park, europa-park resort Bremen banner

Selv dem der rejser mest, bruger også rejsebureauer: 5 overraskende grunde til at du også skal bruge et rejsebureau næste gang er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen.

Rejse - pool - rejsebureau

Hvorfor gå til et rejsebureau?

“Jeg booker da selv”. “Jeg skal altså ikke på en grupperejse – helt ærligt!”. Selvom der findes over 300 rejsebureauer i Danmark, er der stadig mange, der ikke tænker på dem som en mulighed, når de skal ud at rejse.

Rejsebureauerne fortæller tit om, at de giver dig tryghed på rejsen, men hvad nu hvis du ikke synes, du har brug for det? Eller ikke vil betale for det?

Her er fem grunde til, at du burde tjekke med nogle af de bedste rejsebureauer i Danmark uanset hvad, inden du booker selv. Og vi er helt sikre på, at der er et par positive overraskelser imellem.

Beech hotels resort banner
kappadokien tyrkiet - rejsebureauer

Få gratis ekstra oplevelser på vejen

Hvis du har styr på dine søgemaskiner – som fx Momondo – vil du vide, at man godt kan få sneget en gratis stop-over ind på en rejse. Det kan være op til 25-30 timer, hvis du bruger Momondo, og kan give dig nok tid til lige at smage på en ny destination på vejen.

Hvis du bruger et rejsebureau, kan de ofte forlænge den tid, uden at billetten koster ekstra.

Så i stedet for at haste igennem fx Amsterdam eller Madrid kan du få et par gode dage i de interessante byer på vejen ud og samtidig have kortest mulig flyforbindelse på vejen tilbage.

Hawaii Kauai Regn indenfor hjemme Rejser

Få større fleksibilitet med et rejsebureau

Du kan ofte rejse på en ungdomsbillet, hvis du er under 26 år eller studerende under 35 år. Det åbner en verden af muligheder, hvis du booker via et rejsebureau, for de kan nogle gange sikre dig billetter, du kan ændre uden at skulle betale gebyrer. Det betyder, at du har fået en masse ekstra frihed på din rejse.

Hvis du ikke er studerende, kan du også ofte tilkøbe dig fleksible billetter.

Hvis du finder et fedt sted, kan du altså blive nogle dage ekstra. Og hvis du havde misset, at det var regnsæson, så kan du måske komme afsted før. 

Fleksibilitet er virkelig meget værd på rejsen.

Kuffert - rejser

Billigere bagage eller sædeplads end ved online køb

Det kan være billigere at købe en almindelig flybillet hos et rejsebureau end online, hvis du har tilkøb af bagage og sæder.

Når det er vigtigt, hvor du sidder i flyet, fx fordi du rejser med en baby, der skal have en baby-vugge på væggen, eller hvis du gerne vil have ekstra benplads, kan et rejsebureau typisk booke det billigere, end du selv kan, fordi de har adgang til nogle andre billetter.

Det gælder også, hvis du skal på den store familietur, hvor der skal 40 kg bagage med.

ny bureaugrafik 25/26
Tavle, fly, afgange - rejser rejsebureau - Bedste rejsebureauer i Danmark

Gratis ændring når flyselskabet ændrer tidspunktet

De billigste online-udbydere af flyrejser tjener meget lidt på selve rejsen. Derfor smider de en masse tilkøbsmuligheder oveni – herunder service – eller manglen på samme.

Hvis nu du er så uheldig, at flyselskabet ændrer turen til noget, du ikke kan leve med, og du ikke har tilkøbt en servicepakke, får du lov til at betale for det. Det er selvfølgelig ikke fair, fordi det er flyselskabet, der har ændret tidspunkterne eller har lavet en decideret fejl i billetten.

Hvis du bruger et rejsebureau, der også findes i den fysiske verden, er det ikke noget problem, for så ordner de det for dig. Gratis.

Hotel Koh Phangan thailand rejser

Billigere billetter og bedre hoteller hos et rejsebureau

Ja, det er faktisk muligt at spare penge ved at gå til et bureau. Du kan af og til få billigere billetter, fordi rejsebureauerne har adgang til nogle andre booking-klasser på fly, end du har.

Economy class er ikke bare economy class, for der er typisk rigtig mange forskellige booking-kategorier, og det er oftest kun storkunderne – det vil sige rejsebureauerne – der har adgang til dem alle sammen, og dermed også adgang til alle de tilgængelige priser.

Det samme gælder på hoteller.

Når man køber ind som storkunde, får man nogle heftige rabatter på hoteller. Det kommer dig til gode på to måder: Enten ved at du får det billigere, end du selv kunne have fået det til. Eller alternativt får det til samme pris, men så får en masse viden med i købet om hvilket hotel, der faktisk passer bedst til rejsen.

Du kan også være heldig at få et bedre hotel – eller et bedre værelse på samme hotel – til samme pris, fordi hotellerne gerne vil gøre en storkunde som et rejsebureau glade, og derfor opgraderer dig.

På den måde undgår du også et hotel, der er i gang med en totalrenovering, de lige har glemt at fortælle om, eller hvor billederne ikke viser, hvordan hotellet egentlig ser ud. Du undgår også at få værelset uden vindue, lige ved siden af køkkenet.

Et værelse er heller ikke bare et værelse. Der findes gode og mindre gode værelser af samme standard, og storkunder får altid de bedste.

Du får med andre ord relevant viden, uden at du nødvendigvis skal betale ekstra for det.

Bali - vulkan - rejser

Et rejsebureau giver ekspertise, tryghed og valgmuligheder

Og ja, udover alle de praktiske grunde, får du også en god portion tryghed oveni hatten.

Hvis vulkanen på Bali eksploderer, hvis en virus bryder ud, eller en orkan rydder den caribiske ø, du skulle til, står du ikke med problemet selv. Hvis du bliver syg, har du naturligvis en god rejseforsikring, men du har også en servicetelefon med en dansker fra dit rejsebureau som du kan få hjælp fra.

Danske rejsebureauer laver ikke kun grupperejser – langt fra, faktisk.

Mange rejsebureauer laver en hel del rejser direkte for rejsende, der ikke synes, de skal på grupperejse, men gerne vil have det bedre, billigere eller mere autentisk, end de selv kan arrangere. Fx som en familierejse, vennerejse eller en dejlig bryllupsrejse.

Hvis du ser en fin pakkerejse fra et bureau, som du synes mangler noget før den er perfekt, kan du altid kontakte dem, og høre, om der ikke lige kan tilføjes en uge på en strand bagefter fx, og det kan der tit. Det kan også være, at du gerne vil købe turen, men med en anden returbillet, så du selv kan rejse rundt bagefter. Det vil også tit være muligt.

Selv dem der rejser mest bruger rejsebureauer: 5 overraskende grunde til at du også skal bruge et rejsebureau næste gang

Du kan nemlig finde mange nye typer grupperejser, fx for solorejsende eller singler med børn. Der er også rejsende højskoler for seniorer, der er yogarejser, og der er bjergbestignings-rejser.

Der er også grupperejser, hvor du får adgang til lande, hvor du ikke lovligt må rejse rundt selv – fx Bhutan, Antarktis, Turkmenistan eller Nordkorea, eller til lande, hvor det er ret svært at rejse rundt selv, som fx DR Congo, Papua, Madagaskar eller Mongoliet.

Der er rejser, hvor du kan bo med nomader i bjergene, eller opleve en isoleret ø. Der er rejser, hvor du kan blive hentet i lufthavnen og få en personlig guide, der går i dit tempo og fokuserer på det, du er interesseret i.

Selv hvis du kun kigger på pris, er der altså flere gode grunde til at tjekke med et rejsebureau. Og nu du gør det, så tjek da også lige, om de måske kan tilbyde dig nogle bedre muligheder, end du selv har kunne støve op.

De kan ofte tilbyde noget andet end du selv kan finde, fordi de har været der mange gange, og ved hvad vi som rejsende får størst udbytte af. Samtidig har de et stort lokalt netværk, der fx ved hvad der er af nyt, og hvad der var godt før, men nu skal undgås. Den kombination giver mange fantastiske rejseoplevelser hvert år.

Så selv om vi danskere elsker tilbud, så overvej lige, om det også kan blive for skrabet, eller for besværligt for dig selv. Eller måske bare ikke bliver den kvalitet som du egentlig gerne vil have. En rejse kan nemlig ikke gøres om. Den skal bare være så perfekt som mulig, så alle de penge og drømme, du har investeret i rejsen, bliver opfyldt.

Derfor er det oplagt at bruge den ekspertise, der faktisk findes i mange af de bedste rejsebureauer i Danmark. Uanset hvordan du rejser, og hvor du vil hen.

Hvis du spørger nogle af de mest berejste mennesker, som har været i mange lande i verden, vil de også fortælle dig, at ja, de får også regelmæssigt hjælp til rejseplanlægning, og ja, de har også næsten allesammen været med på organiserede grupperejser. Fordi det giver mening i forhold til at få oplevet destinationen på den bedst mulige måde.

Derfor planlægger de nogle gange selv, og nogle gange bruger de et rejsebureau, og tit kombinerer de mulighederne. Det kan du også.

God rejseplanlægning, og husk at tjekke hvad de bedste rejsebureauer i Danmark kan gøre for din næste rejse.

Kurhotel Skodsborg Spa-afdeling

Her er 5 vigtige grunde til at vælge et af de gode rejsebureauer

  • Større fleksibilitet ved planlægning, og hvis du vil ændre rejsen undervejs
  • Billigere tilkøb til billetten, fx sædevalg og bagage
  • Gratis ændring, hvis flyselskabet ændrer noget eller laver fejl
  • Større oplevelser og bedre hoteller
  • Tryghed hvis noget går galt

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Beech hotels resort banner Banner - hoteller    

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i mere end 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø.

Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også studielektor på CBS.

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser