RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Ungarn » Budapest: 10 seværdigheder du skal opleve
Ungarn

Budapest: 10 seværdigheder du skal opleve

Donau, krydstogt, budapest, ungarn, rejser, vitus rejser
Tag med til Budapest og oplev den livlige og charmerende by fra en ny side.
Baden-Württemberg, banner, 2024, kampagne, europa-park, europa-park resort Bremen banner

Budapest: 10 seværdigheder du skal opleve – fra termiske bade til andre seværdigheder i Budapest er skrevet af Lea Rose Nielsen Busch

Ungarn Budapest kort rejser

Din guide til Budapest og byens seværdigheder

Ungarns hovedstad er kendt for sine smukke bygninger, livlige natteliv, vilde shoppingmuligheder og selvfølgelig deres Michelin-stjernede restauranter med ualmindeligt billige priser.

Den historiske by er perfekt til en weekend-tur, hvor du kan komme helt ned i gear i et af de termiske bade i Budapest eller give den gas på en af de ikoniske ruinbarer med en fadøl til billige penge.

Budapest er fuld af overraskelser. Det, der nok overrasker mest, er byens bygninger – dem kan man bruge timer på at nyde. Jo mere du undersøger byens gemte steder, jo mere falder du for byens charme. Budapest vibrerer af en ubeskrivelig energi, og der er masser af anbefalelsesværdige seværdigheder og oplevelser. De kommer her.

Beech hotels resort banner
Ungarn - seværdigheder i Budapest Szimpla Kert rejser - ruinbar - Termiske bade budapest

Ruinbarerne i Distrikt 7

Budapest er kendt for de unikke ‘ruinbarer’ og det livlige natteliv i Distrikt 7, som også hedder Erzsébetváros. Selvom ruinbarerne er blevet en af de mest populære seværdigheder i Budapest, er deres historie i byen relativt kort.

De unikke barer poppede op i begyndelse af nullerne i forladte, faldefærdige bygninger i det historiske jødiske kvarter. I starten var mange bange for, at de ville blive lukket igen på grund af bygningernes attraktive placering, men de urban og originale barer fik lov til at blive, og i dag er de en ikonisk del af Budapest.

Szimpla Kert er en af de kendte ruinberar, og det ses skam også på længden af køen og priserne derinde. Men Szimpla Kert er et besøg værd, da det efter min mening også er en af de smukkeste ruinbarer i Budapest. 

Gå på en rundtur i Distrikt 7 og oplev byens stemning. Her kan du finde masser af barer og natklubber som Morrisons, Ankert og Telep Bar, hvor du kan få en fadøl til billige penge.

På mange af barerne finder du en lidt vild rumopdeling, hvor du i den ene ende kan synge karaoke, og i den anden spille beer pong. Gozsdu Udvar, som er en hyggelig gågade inde i byen, er klart også et besøg værd til en aftentur.

Ungarn - seværdigheder i Budapest Szechenyi termiske bade rejser

Budapest og de termiske bade 

Budapest er kendt for byens mange termiske bade, hvor badene i Széchenyi nok er de mest kendte og populære – i hvert fald blandt turister. Széchenyi-badene er omkranset af smukke, ikoniske gule bygninger, der får dig til at føle, at du træder tilbage i tiden.

De termiske bade i Széchenyi er blevet en af de mest ikoniske seværdigheder i Budapest. Når man træder ned i det varme vand omgivet af den smukke historiske arkitektur, forstår man godt hvorfor. Det famøse bades popularitet betyder dog også, at de er meget velbesøgte. Det er nok det termiske bad i Budapest med flest besøgende, så det kan hurtigt blive overrendt.

Gellért-badene, som også er et af de store termiske bade i byen, var for mig et roligere, mere renligt og bedre valg end Széchenyi. Hvis du vil undgå de store menneskemængder, er det et godt alternativ til Széchenyi-badene.

Mit yndlings termiske bad var Rudas. Det er betydeligt mindre end de to andre nævnte, men til gengæld af langt højere kvalitet. Desuden ligger Rudas-badene med en formidabel udsigt over Donau, som snor sig gennem Budapest. Oplev udsigten fra en glaskuppel på øverste etage – et bedre sted med smukkere udsigt til at nyde en drink er svært at finde.

Michelin-oplevelser for en slik

Budapest er et paradis for foodies. Du kan få fantastisk mad over hele byen, og der er masser af muligheder uanset, om du vil prøve klassiske ungarske retter som gulyás eller noget mere internationalt.

På den populære og traditionelle ungarske restaurant Huzar får du en af de bedste oplevelser. Restauranten ligger et stykke fra centrum, men den er bestemt et besøg værd. Der er altid levende musik i restauranten, og stedet oaser af charme. Der er ofte mange mennesker, så husk at bestille bord.

Jeg var især glad for Budapests mange streetfood-markeder. Karavan er super hyggelig, men også turistet. Her faldt jeg for den veganske ‘Vegan Garden’, som efter min mening er en overset perle i Budapest.

Ved Distrikt 7 opdagede jeg også den veganske Kozmosz Étterem – en hyggelig kælder, hvor de serverer mad, som både er billigt og lækkert.

Er du klar til at prøve en Michelin-restaurant, er der rigeligt at vælge imellem i Budapest. Borkonyha kan klart anbefales, og her får du en fantastisk madoplevelse. For en anretning med syv retter og vinmenu kom vi af med 900 kroner. Det kan måske lyde som en dyr middag, men det er stadig langt billigere end en tilsvarende Michelin-middag i Danmark.

shopping - mand - tøj

Shopping i Budapest

Hvis ferien til Budapest skal kombineres med lidt shopping, er du kommet til den rette by. Shoppingmulighederne er nærmest uendelige. Der er selvfølgelig Budapests klassiske shoppinggade Váci utca, hvor du finder mærker som H&M og Zara. Andrássy út er til dem, der gerne vil shoppe luksusmærker såsom Gucci og Louis Vuitton.

WestEnd City Center er betydeligt billigere end de centrale shoppinggader. Det er nok det mest kendte shoppingcenter i Budapest, og indkøbsmulighederne er mange.

I weekenderne er der også en del markeder i Budapest, hvor du kan shoppe alt fra specialiteter til brugskunst og tøj.

Hvis du gerne vil have ungarnske specialiteter med hjem i kufferten, skal du slå vejen forbi den store markedshal – Central Market Hall, som den også kaldes. Markedshallen ligger blot et stenkast fra Szabadság-broen på Pest-siden, så den er nem at komme til. Her finder du Budapests største udvalg af ungarske specialiteter og masser af lækker streetfood.

ny bureaugrafik 25/26
Donau, krydstogt, seværdigheder i budapest, ungarn, rejser, vitus rejser Termiske bade budapest

De mest ikoniske seværdigheder i Budapest

Der er mange forskellige seværdigheder i Budapest. Uanset om du er til historisk arkitektur, smukke slotte og kirker, museer eller wellness, er der noget for enhver smag. Tag på en gåtur langs Donau og besøg nogle af byens store turistattraktioner, som ligger langs vandet.

Besøg parlamentet, Fiskerbastionen ved Buda-slottet og fæstningen Cittadella. Kryds floden ad den ikoniske kædebro, som i midten af 1800-tallet blev den første bro, der forbandt de to bydele Buda og Pest på hver sin side af Donau. 

Du kan også tage på en sejltur på Donau og se den smukke by fra en helt ny vinkel, eller du kan nyde et roligt afbræk fra de mange seværdigheder i Budapest på byens grønne perle Margretheøen.

Budapest er en charmende og livlig storby – her er underholdning til enhver smag.

God rejse til Budapest!

Ungarn - parlementet - Rejser

Det skal du opleve i Budapest

  • Oplev Budapests famøse ruinbarer i Distrikt 7
  • Slap af i et af de mange termiske bade i Budapest
  • Gå en tur langs Donau og nyd de smukke bygninger
  • Besøg parlamentet
  • Kryds den ikoniske bro, der forbinder Buda og Pest
  • Få en Michelin-oplevelse for en slik
  • Slå vejen forbi Heltepladsen
  • Se Fiskerbastionen
  • Tag turen op på Géllert Hill
  • Nyd roen på Margretheøen

Vidste du: Her er 7 oversete mad-oplevelser du skal prøve i Østrig 

7: Gourmet i 3,000 meters højde på Ice Q restaurant i Tyrol
6: Spis ost på oste-gaden i Bregenzerwald ved Vorarlberg
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Beech hotels resort banner Banner - hoteller    

Om forfatteren

Lea Rose Nielsen Busch

Lea er ekspert på Ungarns storby Budapest. Efter hendes udlandssemester i byen kender hun til at alle de unikke attraktioner. Læs Lea’s artikel om Budapest og lær mere om hvad Lea anbefaler, du skal opleve i den charmerende og historiske by.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Få gratis rejsetips her

Noget gik galt
Tak.

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser