RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Rumænien » Når korruption bliver et arbejde
Rumænien

Når korruption bliver et arbejde

RejsRejsRejs Banner
 

At rejse er godt, og at rejse, når andre betaler billetten, er endnu sjovere. Mit udlandsarbejde har åbnet døre, som normalt er lukket for den almindelige turist, så jeg har kunne komme lidt tættere på det liv, de lokale lever. Tag med på en tur til et af mine personlige højdepunkter som arbejdende rejsende.

Når korruption er en æressag

”Hold da op, hvor er her grimt! Og gråt – for fanden hvor er det gråt!”. Jeg står bandende på hovedgaden i Bukarest og undrer mig over, hvad dælen jeg laver dér. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg nogensinde skulle tilbage til Bukarest efter en række ubehagelige oplevelser på en interrailtur i ’90erne. Trøstesløst, kriminelt og fattigt var det.

Rumænien bukarest-skyline rejser

Læs mere om redaktør Jacob Gowland Jørgensen her

En del år senere fyldes de danske nyheder af, at København bliver invaderet af rumænske busser, fyldt med tricktyve og prostituerede, netop som jeg bliver tilbudt muligheden for at komme derned igen. Jeg kan blive en del af Europas største anti-korruptionsprojekt, som skal få styr på nogle kulturtræk, der ikke rigtig opfattes som forenelige med EU.

Jeg dropper forbeholdene, spænder min modighedsmuskel og kaster mig ud i projektet, som kræver, at jeg med jævne mellemrum snupper propelflyveren til Bukarest og arbejder med en lang række lokale organisationer over hele landet. Projektkontoret ligger godt nok centralt i byen, men centrum af Bukarest er primært et beton- og trafikhelvede.

For at komme ind på projektkontoret skal man igennem en småskummel boghandel, ud af bagdøren, op af en smuldrende og ofte ildelugtende trappe (for elevatoren ligner noget, der er løgn), forbi advokatkontorerne og ind af en næsten hel dør.

Triumphal Arch

Velkommen til ”Østeuropas Paris”, som turistbrochurerne taler om pga. triumfbuen og de historiske bånd til Frankrig.

Rumænsk humor

Min første overraskelse kommer til mødet med reklamebureauet, som skal stå for en del af kampagnen. I det toptjekkede mødelokale folder de en vældig ironisk kampagne ud, hvor forskellige personer, fx en politimand, siger tak, fordi han kan købe en ny bil med de korruptionspenge, han har fået.

Samtlige alarmklokker bimler i mit hoved, for sådan en megakampagne skal forstås – ikke misforstås, og det er ikke ligefrem fordi, jeg har mistænkt de lokale for at have en særlig forståelse for det, jeg ser som klassisk dansk-engelsk ironi. Men det har de. Faktisk går det op for mig i løbet af de næste par dage, at kommunismens hårde omgang med folk her har skabt en overlevelseshumor, som slet ikke er ulig den danske ironi. Kompleks, samfundskritisk og ikke mindst med et skævt og venligt smil på læben. Nogle gange skal man lige ind under overfladen, men den er der.

Om aftenen får jeg anbefalet en restaurant, som ligger i en hyggelig sidegade, og som serverer suveræn mad til 100 kr. Da jeg går mæt hjem til hotellet på de brede fortove langs hovedgaden, går det op for mig, at der er færre tiggere her end ved Nørreport station, og at jeg føler mig tryg midt i alt det her beton. Rumænien er ved at snige sig ind under huden på mig.

Artiklen fortsætter efter boksen

Sådan kommer du nemt til Rumænien

Der er flere danske rejsebureauer, der har kvalitetsrejser til Østeuropa.

Der går direkte fly fra Kastrup til Bukarest Lufthavn, og ellers rigtig gode forbindelser med Lufthansa via Tyskland: Her er et eksempel fra Momondo.

Hoteller
Det billige alternativ
Det lidt dyrere alternativ

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse til Rumænien, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med både tips og tricks til Rumænien eller til rejser andre steder i Europa.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

Den transsylvanske åbenbaring

I løbet af to år besøger jeg Rumænien 10 gange; nogle gange i en dag, nogle gange i to uger. Jeg har efterhånden lært at finde de hyggelige kroge i Bukarest, jeg køber pretzels på gaden som de studerende, og spiser på mine yndlingsrestauranter, hvor man blandt andet kan få vildt fra bjergene. Jeg ser Domkirken i flotte Brasov og Draculas eventyrlige slot i Bran lige nord for Bukarest samt Sortehavskysten. Jeg ser også Justitsministeriet indefra og vænner mig til det skumle projektkontor. Jeg lærer hurtigt nogle ord, fordi rumænsk er et romansk sprog, så der er noget, jeg kan genkende fra italiensk og fransk.

Rumænien - Bran Dracula castle - rejser

Højdepunktet kommer som en del af den kampagne, hvor der er møder i over tyve byer i hele landet, og hvor lokale myndigheder, NGO’er og EU-repræsentanter skal høre om status i kampen mod korruption og understøtte processen fremad. Med egen tolk tager jeg toget rundt i smukke og bjergrige Transsylvanien og hører om, hvordan man slipper af med korruptionen på kreative og dygtige måder.

I lufthavnen har man fx indført elektronisk udvælgelse af taxaselskaber, så det ikke er kvinden i skranken, der vælger, hvem man køber en tur af. På rådhuset har de ombygget borgersalen, så alle kan se alle, og har indført et nummersystem, så borgerne ikke ved, hvem der behandler deres sag eller ansøgning. I Erhvervsministeriet har de indført one-stop-sagsbehandling for nye virksomheder, hvor der er repræsentanter fra tre ministerier, så processen er synlig og går så hurtigt, at der ikke er grund til bestikkelse – langt hurtigere end fx i Danmark. I politiet er der indført så mange gode initiativer, at de nu faktisk kan hjælpe med at bekæmpe korruptionen andre steder.

At træerne ikke vokser ind i himlen bliver tydeligt, da to ministre må træde tilbage pga. korruptionssager, men på den anden side er de jo blevet opdaget, som jeg argumenterer overfor de rumænere, jeg møder.

I en af mine togsamtaler med min tolk Mioara forstår jeg pludselig, hvorfor det her land har været – og delvist stadig er – så bundkorrupt. En del skyldes ældgamle kulturelle traditioner, kommunismens kleptokrati og det tag-selv-bord, der opstod, da der blev sagt ”ciao, ciao – cescu”, da Nicolae Ceauescu fik en kugle for panden i ´89.

sibiu-Rumænien

Sibiu i Rumænien er en transsylvansk perle nord for Bukarest

Der er også en voldsom solidaritet i Rumænien. Ikke med romaerne, som er en torn i øjet på mange rumænere, men ellers. ”Hvordan skal min læge kunne leve af den løn hun får?”, hører jeg hele tiden. ”Hvis ikke vi giver læreren på skolen lidt penge ved juletide, må de jo opgive og finde et bedre lønnet job”. ”Vi har ikke så meget, men hvis vi ikke hjælper hinanden, har vi endnu mindre”.

Korruption er nogle gange en æressag. Eller ren kommunisme, kunne man mene, men måske snarere et udtryk for, hvor dyb en krise landet har været i i mange år. Vi kan overleve, og vi vil overleve. Her eller ved at tage et dårligt lønnet job i udlandet. Og så griner vi lidt af det hele – så skal det nok gå. Meget beundringsværdigt.

Læs om nabolandet Ukraine her

Da jeg forlod Rumænien sidste gang var man i gang med at importere arbejdskraft fra Kina, fordi arbejdsløsheden nærmest var væk, og byggeprojekterne stod i kø for at modernisere landet. Siden da har der været lidt turbulens i det politiske, blandt andet fordi EU slap sit hårde greb om landets vej mod mindre korruption, men med de mennesker kan der kun være én vej, og det er direkte ind i Europa. For der kommer de fra, og der skal de nok komme tilbage til.

Og jeg skal nok også komme tilbage – til de fine mennesker og til unikke Sibiu, der som en transsylvansk perle med rette var Europas kulturby i 2007.

 

Om rejseskribenten

Jacob Gowland Jørgensen, redaktør

Jacob Gowland Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i over 90 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø. Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI).

Kommentér

Kommentér

Show Buttons
Hide Buttons