RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Asien » Japan » Sakura: Guide til den japanske kirsebærblomstring
Sakura, Japan
Japan

Sakura: Guide til den japanske kirsebærblomstring

RejsRejsRejs Banner
 

Det er svært ikke at forelske sig i Japan, når landet bliver klædt med lyserøde nuancer fra de nyudsprungne kirsebærblomster i løbet af foråret. Sakura, som kirsebærblomstringen bliver kaldt, er en af årets højdepunkter for japanere, men også turister flokkes i parker overalt i landet. Blomstringen er i øvrigt også et symbol på ny begyndelse, da skoleåret og det finansielle år i Japan begynder 1. april.

Man kan opleve kirsebærtræerne blomstre fra nord til syd, men på grund af landets størrelse sker blomstringen på forskellige tidspunkter, alt efter hvor du befinder dig i landet. Som hovedregel blomstrer det først sydpå og sidst nordpå. Vi har lavet en guide med 5 bud på, hvor du kan tage hen – ikke kun for at opleve de nyudsprungne kirsebærblomster, men hvor stederne også har en masse andet at byde på.

Læs mere om forfatteren Anna G. Lohmann her

 

Filosoffens Sti, Kyoto

“Filosoffens Sti” i Kyoto er et af de mest populære steder i Japan at se de nyudsprungne kirsebærblomster. Stien er 2 kilometer lang, og på vejen kommer man forbi små kanaler, templer og selvfølgelig kirsebærtræerne. Der er næsten 500 af dem på stien. I Kyoto er blomsterne ikke sprunget ud endnu, men det skulle gerne ske i starten af april. Vær dog ikke ked af det, hvis du kommer lidt for sent afsted, da det også er ganske flot at se kirsebærbladene flyde langs kanalerne.

sakura, kyoto, japan

Himeji Slot, Himeji

Slottet Himeji, også kaldet Himeji-borgen, er et af Japans mest spektatulære borgkomplekser. Borgen er den største og mest besøgte i hele Japan og blev i øvrigt optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1993. Stedet er især populært, når de 1000 kirsebærtræer omkring borgen springer ud i starten af april. Blomsterne er endnu ikke sprunget ud i Himeji, så der er stadig mulighed for at nå dem. Man forventer, at de springer ud i starten af april og forsvinder igen i midten af måneden.

himeji_castle_sakura_japan

Se vores rejsetilbud til Japan her

 

Fuji

Det japanske nationalikon, bjerget Fuji, er i den grad også populær i de måneder, hvor kirsebærblomsterne springer ud. Der er flere forskellige steder omkring Fuji, hvor du kan se det velkendte bjerg i baggrunden og kirsebærtræerne forrest. To anbefalelsesværdige steder er ved de Fem Fuji-søer og søen Kawaguchiko. Det er bare om at komme afsted, da kirsebærblomsterne allerede er sprunget ud her og forventes at forsvinde igen i løbet af et par uger.

Mount Fuji, Sakura, Japan

Sådan kommer du nemt til Japan

Der er flere danske rejsebureauer, der har kvalitetsrejser til Japan

Tokyo

Afhængig af dit budget kan du både flyve direkte til Tokyo eller vælge en afgang med en enkelt mellemlanding. Her er et eksempel på en direkte afgang med SAS og her et eksempel på et billigere alternativ.

Osaka

Du kan flyve til Osaka med KLM med en enkelt mellemlanding i Amsterdam. Se et priseksempel her.

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse til Toyo, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med både tips og tricks til Japan eller til rejser andre steder i Asien.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

Takada Park, Joetsu City

Udover at se de smukke blomster i dagslys, er der også noget helt specielt ved at se kirsebærblomsterne blive lyst op om aftenen. Takada Park er det mest populære sted at opleve Yosakura, som betyder at se kirsebærblomsterne i mørket. Det siges, at parken byder velkommen til over 1 million gæster på bare de 15 dage, som de kalder Cherry Blossom Festival, der strækker sig fra 1. til 15. april i 2019.

sakura, takada park

Kitanomaru Park, Tokyo

Tokyo er fyldt med parker og steder, hvor du kan gå på jagt efter de berømte blomster. Et eksempel er parken Kitanomaru, hvor du kan leje en båd og sejle rundt mellem de flotte træer. Om aftenen bliver træerne lyst op, og der er flere madboder i nærheden, hvor du kan nyde din aftensmad. Blomstringen er allerede startet i Tokyo og forventes at fortsætte til og med første uge af april. Udover sine smukke blomster, har Tokyo utroligt mange ting at byde på.

tokyo, japan

Læs mere om at rejse til Japan her

 

Hvis du vil have en forsmag på den japanske kirsebærblomstring, er der mulighed for at få det i København. På Bispebjerg kirkegård og i Langelinjeparken blomstrer kirsebærblomsterne smukt i løbet af april måned. Selvom det også er flot at se det i København, kan det alligevel ikke sammenlignes med de steder, man kan se det i Japan. Derfor er der kun en ting at sige; kom afsted inden det er for sent.

God tur!

Om rejseskribenten

Anna Lohmann

Anna Lohmann

Anna er oprindeligt fra Birkerød, men har nu været bosat på Vesterbro et par år, hvor hun nyder de utallige caféer og god kaffe. Hendes glæde for at rejse startede allerede som barn, og kommer stadig afsted nogle gange om året når studiet og økonomien tillader det. Annas bedste rejsedestinationer er Amsterdam, Bali og Vietnam, men håber på en dag at få mulighed for at opleve New Zealand.

Kommentér

Kommentér

Show Buttons
Hide Buttons