RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Als: Krig, kage og klatrebaner
Danmark Jylland

Als: Krig, kage og klatrebaner

Als i Sønderjylland er Danmarkshistorie helt tæt på. Og kager. Ødysseen kaster sig ud i alt det, Als har at byde på.
 

Af Sarah Steinitz

Danmark - Als, Nordborg, slot - rejser

Slaget om Als

Als i Sønderjylland er en af de øer, som mange ikke rigtig tænker som en ø – inklusive flere af øens beboere. Man kan køre dertil over en bro, og der bor lige i nærheden af 50.000 mennesker. Så det er en lidt anden liga end mange af Danmarks småøer.

Lige inden man kommer til Als, kan det godt betale sig at stoppe ved Dybbøl Banke. Her er nemlig et flot og levende museum om krigen i 1864, som har sat tunge spor i sønderjydernes historie – og ikke mindst på øen Als, hvor er del af krigen blev udkæmpet.

Rejsetilbud: Oplev Hvide Sande

På museet kan man stå midt i skanserækken og skue ud over den gamle slagmark – med historien i baghovedet om, hvordan der ved det voldsomste bombardement var affyret 8.000 granater fra de preussiske soldater på kun seks timer mod de danske soldater.

Pludselig stoppede granaternes bragen, og der blev helt stille. Måske de danske soldater håbede på en pause, men kort efter kom 10.000 preussiske soldater springende i et stormløb mod de danske skanser, og danskerne opgav hurtigt at forsvare Dybbølstillingen.

Senere på året, da forhandlingerne om de nye grænser igen brød sammen, ophørte våbenhvilen. Kort efter stod Slaget ved Als, hvor mere end 3.000 danske soldater faldt og Danmark måtte overgive sig.

Resultatet af de nye grænser blev, at Danmark mistede mere end 40% af sit landareal og omkring halvdelen af sin befolkning.

Rejsetilbud: Miniferie i de danske bjerge

Sønderjysk kaffebord og oplevelsespark

Slaget ved Dybbøl er blevet en del af den sønderjyske identitet og noget, som alle på Als kender til. Af krigen udsprang også en tradition, der har holdt ved siden da. Nemlig det sønderjyske kaffebord.

Efter 1864 var Sønderjylland under tysk styre, og danskerne mødtes i forsamlingshuse, hvor de hverken måtte synge danske sange eller servere alkohol.

I stedet fandt man så på, at alle tog forskellige slags kager, tærter og alverdens godter med, og dermed opstod det sønderjyske kageorgie. 7 slags bløde kager, 7 slags tørre kager og 7 slags hårde kager. Altså 21 slags forskellige kager. Velbekomme!

Der er meget at se og opleve på Als, og er man barn – eller bare et stort legebarn – skal man ikke snyde sig selv for en tur i Universe. Med Virtual Reality paragliding, høje klatrebaner, segway, boldland og en 5D-tur til månen kan man slå sig løs i oplevelsesparken og afprøve den nye teknologi i alle mulige afskygninger.

Flere af aktiviteterne måtte vi endda prøve flere gange sammen med børnene – vist nok til stor underholdning for personalet. Men hva’, hvem siger, at man kun skal være barn én gang?

Du kan se videoen fra Als øverst på siden. 

Om forfatteren

Sarah Steinitz

Sarah er uddannet sociolog fra Københavns Universitet med en tillægsuddannelse i journalistisk formidling fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole.
Fra marts til september 2018 drager hun sammen med Tine Tolstrup på opdagelse i ø-riget og rejser rundt til 37 øer i Danmark. Det bliver et eventyr. Et eventyr, de kalder Ødysséen. De er en del af en generation, der flyver verden rundt efter bogen “1000 steder du skal se, før du dør”, men stadig aldrig har været på Avernakø eller kørt over Storstrømsbroen. De vil opsøge de eventyr, der venter rundt om hjørnet – på Fejø, Fanø, Fur og de 34 andre øer, som de rejser rundt til på deres Ødyssé.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.