Fantastiske Pico: Vin på vulkaner – et historisk landskab på Azorerne er skrevet og fotograferet af Karina Janø.
Se billederne fra Pico: Fantastisk natur og historiske vine
Altid omskiftende vejr, rystet af jordskælv og underlagt vulkanudbrud. Gennem tiden har øen Pico i Azorerne i Portugal stået model til en del. Men tilflytternes ukuelige overlevelsesdrive og en tørst efter at tæmme naturen skulle ændre øens udseende for altid.
Markerne, der strækker sig som et patchwork over landskabet, er domineret af århundreders vindyrkning og er i dag UNESCO-klassificeret verdensarv, som du kan smage på.
Da portugiserne ankom til Pico – en af de ni vulkanske øer, der udgør øgruppen Azorerne i Portugal – i starten af 1400-tallet, fik øen hurtigt tilnavnet den forbandede ø. Gold og stenet og nærmest umulig at dyrke noget på – for ikke at nævne den manglende adgang til ferskvand.
Her ankom de fortabte andenfødte sønner fra Portugal – folk uden midler eller gode fremtidsudsigter. Men som mange andre steder fik
beboerne med deres opfindsomhed, tilpasningsevne og stålsathed gjort stedet beboeligt.
Under umenneskelige vilkår fandt man måder at overleve i et fjernt og udfordrende miljø, og det var ud af den nødvendighed, at meget af landskabet blev forandret. En forandring man stadig kan se her 500 år senere.
Azorerne er eksotiske og forskelligartede, mest kendt for deres natur og gode muligheder for vandring, cykling og at spotte hvaler, men deres historie og kulinariske oplevelser er muligvis en endnu mere spændende indgang til øerne.
Tag med til Pico og hør den fascinerende fortælling om, hvordan overlevelse fordrede en kreativitet, der bogstaveligt talt gav grobund for et produkt, der har stået imod tidens tand og blev til en højt eftertragtet vare. Vi tager dig med ud på vinmarken, ned i grotten, ud til kysten og ned i vinkælderen.
Vin på vulkaner
Pico blev opdaget af portugiserne i 1432, men først rigtig beboet fra omkring 1480’erne af portugisiske, franske og flamske tilflyttere.
Pico er Azorernes lillebror: Hvor de andre øer er mellem 5 og 7 millioner år gamle, er den ældste del af Pico ‘kun’ 300.000 år gammel. Øen tager sit navn efter den allestedsnærværende vulkan, der dominerer det sorte og grønne landskab.
Med sine 2.351 meter knejser den over øen, hvis beboere altid holder et vågent øje på den. Vulkanen udgør samtidig det højeste punkt i Portugal, og er med et udbrud for 1.000 år siden ansvarlig for de sorte lavasten, der spreder sig over øen.
Det var først, da franciskanermunken Pedro Gigante ankom i slutningen af det 15. århundrede, at man begyndte at bosætte sig på øens golde nordside.
Han spurgte jordens ejere på naboøen Faial, om han måtte forsøge sig med at få noget til at gro her. Måske man tænkte, at han var tosset, men svaret lød: “Hvis du kan, så gør det.”
Det blev startskuddet til den vin-revolution, som gjorde Azorerne verdenskendt i det 18. og 19. århundrede og dyrkningen i helt særlige omgivelser, der stadig leverer fremragende vine den dag i dag.
Ingen jord – kun sten på Pico
Ingen jord, intet sand – kun lavasten. Hvad stiller man op med det?
Pedro Gigante havde medbragt vinstokke af typen Verdelho fra et andet vulkansk område – formentlig Sicilien eller Cypern. Han og dem, der var desperate nok, begyndte det hårde arbejde med at hugge små sprækker i basaltstenene og derefter fylde dem med en sparsom håndfuld jord købt på naboøen Faial.
Heri plantede de vinstokkene, hvis stærke rødder herefter ville begynde at søge efter vand og næringsstoffer. Man plantede vinstokkene i en vinkel, så de voksede langs jorden og ikke oprejst, som normalt ses på vinmarker.
De overskydende småsten blev brugt til at bygge mure og små indhegninger mellem markerne, hvilket viste sig at være en genistreg, da de ikke kun organiserede markerne mellem ejerne, men også gav læ for vind og havsprøjt.
Lavastenene opsugede varmen fra solen og skabte derved et varmt og tørt mikroklima, der gav vinstokkene optimale betingelser for modning, mens de samtidig optog mineraler og salt fra havet og vinden.
Man siger, at på Pico skal vinen altid plantes, hvor du kan høre krabberne synge, hvilket forklarer den unikke sprøde og saltholdige smag i vinene derfra. Man plantede nemlig tæt på havet, da der her var varmere og mere solskin end højere oppe ad bjerget.
I dag dyrker man stadig vin på samme måde og på samme marker, som Pedro Gigante og hans samtidige gjorde det ud af ren overlevelse for 500 år siden.
Vindyrkningslandskabet og den lokale vindyrkningskultur er mestendels intakt, velbevaret og uden tilførsel af moderne strukturer. Dette blev anerkendt af UNESCO i 2004, og landskabet og kultiveringspraksissen har nu status som verdensarv.
Historiske spor
Landskabet er også domineret af anden infrastruktur, der medfulgte efterhånden som vindyrkningen tog fart.
Ikke kun var det hårdt arbejde at hugge sten; det var også hårdt at skaffe mad og vand på øen, da de første bosættere kom til. Man opfandt særlige brønde og byggede vindmøller, så man kunne male det korn, man praktisk talt levede af.
Frade-vindmøllen, som kan ses i Lajido da Criação Velha er en rekonstruktion af den oprindelige, men giver en god udsigt over landskabet. Her finder man også små stenbygninger, hvor bønderne opbevarede deres værktøjer og stenvægge.
Ofte ser man figenplanter plantet mellem vinene, da disse kan overleve nærmest alle steder og lokker fuglene væk fra druerne. Bønderne byggede også herregårde, vinkældre, kirker og ‘rola-pipas’ – ramper hvorfra man rullede vintønderne ned til ventende både, som anløb nedenfor.
Andre vidnesbyrd om vindyrkningsaktiviteterne er de såkaldte ‘rilheiras’ – hjulspor i den vulkanske sten efterladt af tunge oksetrukne vogne lastet med druer eller vintønder.
Pico: En international succes
Picos placering på en af de store verdenshandelsruter over Atlanten betød, at mange skibe stoppede her for at tanke mad og vand.
Derfor blev vinen, som man producerede på øen, efterhånden sendt videre i verden via de besøgende både. Mange af dem havde krydderier med sig fra andre verdensdele, som de byttede med. Derfor er mange af de traditionelle retter på Pico er fyldt med krydderier.
Senere spredtes rygtet om vinens kvalitet, og i det 18. århundrede blev den eksporteret til mange lande i Nordeuropa og Amerika. Selv de russiske zarer udviklede en forkærlighed for Picos vine, og de begyndte at importere de mere koncentrerede hedvine.
Vinproduktionen nåede sit højdepunkt i det 19. århundrede, men herefter stoppede det også brat, da der gik sygdom i planterne. Efterfølgende forsøg med andre sorter fejlede, og mange marker blev forladt.
I begyndelsen af det 20. århundrede startede man så småt op igen, og industrien blev langsomt genetableret over tid. I dag er en ny generation af vinproducenter ved af genoplive de klassiske Pico-vine i kombination med introduktion af nye varianter med stor succes.
Dyrebare druer fra Pico
De fleste vine, der produceres på Pico, er hvidvine, og de laves fortrinsvist på de tre oprindelige druesorter Arinto dos Açores, Verdelho dos Açores og Terrantez do Pico. Selvom disse fortsat trives på øen i dag, og den vulkanske jord er rig på næringsstoffer, er det ikke altid nemt at dyrke vin i det omskiftelige miljø.
Regelmæssige storme, vand i druerne og årstidernes skiften kan give sygdomme eller mug og skade høsten. Og da man dyrker vindruerne tæt på havet, kan salten i luften brænde de unge spirer, hvis regn eller vind udebliver. Derfor passer og høster bønderne de værdifulde marker, som var det deres have og altid med håndkraft – her kan man ikke sætte maskiner ind.
Mange lokale ejer et landstykke, og høsten opkøbes blandt andet Pico Wines, der blev grundlagt i 1949 og er den ældste og største vinproducent på Azorerne. Deres vinmager kontrollerer løbende sukkeret i druerne og giver grønt lys, når der kan høstes.
Inden druerne transporteres til vinhuset, opdeles de i sorter, og efter hvilket område de er vokset på. Det er vigtigt for vinmageren at vide, når han skal lave blandingsforholdene.
Sikkert er det, at dem, der vokser på Lajido da Criação Velha, holdes for sig, da de er lavet på én type drue, og vinmarken er den ældste på øen. Gamle stokke giver nemlig en anden intensitet til vinen og dermed bedre vine. Det er også her, den ikoniske og sjældne Tzar Wine dyrkes – flasker, der i dag kan koste op til flere tusinde euro stykket.
Vulkanvin
Gruta das Torres er med sine 5.150 meter den største kendte lavatunnel i Portugal.
Grotten er formet af lavastrømme fra vulkanen Cabeco Bravo, der skabte lavastenene på Lajido da Criação Velha-markerne. Som et forsøg har Pico Wines placeret over 1.000 flasker vin her for at se, hvordan grottens miljø påvirker vinenes modning.
Vinen er lavet på Arinto-druen, som er unik for Azorerne og dyrket på Lajido da Criação Velha, hvilket på poetisk vis fuldender vinens rejse. Grotten giver vinen en mere vulkansk profil og tager meget af saltholdigheden, mens den stabile luftfugtighed, mørket og temperaturen på omkring 15 grader stabiliserer modningen.
Vin ændrer sig gennem tiden, men i grotten oxiderer den langsommere og får en anden farve og smagsprofil. I og omkring grotten vokser en masse forskellige planter, og du kan blandt andet støde på vild ingefær fra Himalaya, en særlig type laurbær, et træ fra Australien, mos, der kun vokser enkelte steder på Azorerne, og den stærkt duftende ‘incenso’.
Folk har gennem tiden været gode til at bruge alle dele af planterne. For eksempel ved ethvert barn på Azorerne, hvilken plante de kan suge sukker ud af, skulle trangen opstå. Her finder man også blade, der kan bruges til shelters, til at bage brød på eller lave mel af.
Smag på Pico
Du kan tage til vinsmagning hos flere producenter på øen – heriblandt Pico Wines.
Grundlæggerne af vinhuset var producenter, der gerne ville bevare de ædle druevarianter og vindyrkningskulturen på øen. Med tilførsel af ny viden bidrager de derfor til at føre de traditionelle dyrkningsteknikker videre med fokus på kvalitet over kvantitet.
Filosofien er at få så meget af vinens oprindelse og naturlige karakter i flasken som muligt. Siden 2017 har Pico Wines haft større fokus på at opdele i druesorter og områder med hele øen repræsenteret.
Der kommer løbende nye vine til, og hver årgang er naturligvis forskellig – ikke mindst, når man ligger midt i Atlanterhavet og er underlagt konstant omskiftende vejrforhold.
Det, der adskiller Picos vine fra andre vulkanske vine, er nærheden til havet, der øger saltholdigheden, og vulkanens unge alder, hvilket betyder, at der er andre næringsstoffer i jorden.
Nyd din store vinoplevelse på Pico på Azorerne i Porugal.
10 oplevelser på Pico på Azorerne
- De særlige vinmarker Lajido da Criação Velha og Lajido de Santa Luzia
- Smukke vandreruter gennem Picos landskab
- Lavagrotten Gruta das Torres
- Vinsmagning
- Vinmuseet Museu do Vinho
- Vulkanmuseet Casa dos Vulcões
- Restauranter med lokale specialiteter
- Hvalsafari
- Pico’s højeste punkt – Montanha do Pico
- São João Baptista Fort
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar