RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Polen » Wellness i Polen: 5 sprøde spa-hoteller ved Østersøen
Polen

Wellness i Polen: 5 sprøde spa-hoteller ved Østersøen

Polen spa hotel - rejser
Her finder du redaktionens 5 favoritter til et spaophold ved Østersøen i Polen – blot få timer hjemmefra.
 

Wellness i Polen: 5 sprøde spa-hoteller ved Østersøen er skrevet af Jacob Gowland Jørgensen.

Polen - Wellness

Wellness og spa er stort i Polen

Den mindre kendte del af Østersøen ligger blot en lille sejltur fra Danmark. Strandene er lige så flotte og lange som fx ved Marielyst på Falster, men der er en forskel: Priserne, selvfølgelig, og udvalget af spa- og kurhoteller. Wellness er hot i Polen.

Du har sikkert været på besøg i det nordtyske, men hvis fortsætter mod øst og krydser grænsen ind i Polen, finder du nogle steder, der skiller sig ud. Og tag ikke fejl; niveauet er mange steder tårnhøjt, fordi de får en del tyske kurgæster, der vil have kvalitet for pengene.

Langs Østersø-kysten i Polen finder du derfor et ret stort udvalg af spahoteller, wellness-hoteller og deciderede kurhoteller. De fleste kan det hele, og der er både til dig, der rejser på budget, og til dig, der gerne vil have moderne luksus og gastronomiske oplevelser som en del af spa-oplevelsen.

Her er redaktionens bud på 5 sprøde spa-hoteller på den polske Østersøkyst til dit wellness-ophold. Alle steder har vi selv besøgt, og de tilbyder alle spa-pakker til ret fornuftige priser.

  • Polen spa hotel - rejser
  • Polen spa hotel - rejser

Hotel Shuum Boutique

Kołobrzeg er det tungebrækkende navn på en af de mest besøgte byer i Polen, fordi den ligger ved en smuk strand og er ganske tæt på den tyske grænse samt færgeruterne fra Danmark og Sverige.

Konkurrencen mellem hotellerne er derfor også stor, og det er netop i dette område, du finder nogle af de bedste steder.

Hotel Shuum Boutique er et såkaldt ’boutique wellness-hotel’ og et oplagt bud i luksusklassen.

Et ekstra plus er deres gourmetrestaurant, som har modtaget priser og hvor standarden fint matcher niveauet på gode restauranter i København. Restauranten har egen sommelier og vinkælder – virkelig lækkert og hyggeligt. Deres wellnessbehandlinger er certificerede, og generelt er der tænkt på alt.

HotelHotel Shuum Boutique
Adresse: Tadeusza Kościuszki 17, 78-100 Kołobrzeg, Polen
Anmeldelse: 4.5 ud af 5 stjerner på Google
Faciliteter: indendørs pool, opvarmet pool, spa, boblebad, fitnesscenter, bar/lounge, restaurant

Her kan se flere billeder og booke en overnatning

Kolobrzeg, Polen - rejser -

Marine Hotel by Zdrojowa

Et andet sted, hvor du kan få en spaoplevelse i Kołobrzeg, er Marine Hotel, som ligger direkte ud til strandpromenaden. Det er et stort hotel med en mildest talt bizar statue foran, som fortæller historien om, at det var her, det danske landshold boede under fodbold-EM i 2012.

Værelserne er store og har havudsigt, og hotellet har en flot spa-afdeling med en mindre pool og en udendørs jacuzzi. Det er et rigtig godt bud på et lækkert spaophold i Polen.

Hotel: Marine Hotel by Zdrojowa
Adresse: Antoniego Sułkowskiego 9, 78-100 Kołobrzeg, Polen
Anmeldelse: 4.3 ud af 5 stjerner på Google
Faciliteter: indendørs pool, fitnesscenter, bar/lounge, restaurant, cykeludlejning

Her kan se flere billeder og booke en overnatning

Hotel - rejser

HAVET Hotel Resort & Spa

10 km fra Kołobrzeg ligger en af redaktionens favoritter: HAVET Hotel Resort & Spa.

Trods navnet er det ikke danskejet. Hotellets navn stammer fra en navnekonkurrence blandt medarbejderne, som mente, at det bedst signalerede både hotellets placering og stil – og det gør det bestemt. Det er et elegant og hyggeligt hotel med en virkelig behagelig og afslappende atmosfære, hvor man hurtigt føler sig velkommen.

Hotellet har en fantastisk beliggenhed og er lige så meget en moderne fortolkning af et klassisk badehotel som et spa-hotel.

Hotel: HAVET Hotel Resort & Spa
Adresse: Wyzwolenia 29, 78-131 Dźwirzyno, Polen
Anmeldelse: 4.4 ud af 5 stjerner på Google
Faciliteter: indendørs pool, fitnesscenter, bar/lounge, restaurant

Her kan se flere billeder og booke en overnatning

Polen Radisson Blu Resort Swinoujscie  i Polen

Radisson Blu Resort Swinoujscie

Skal du på spaophold i Polen, har Swinoujscie udviklet sig fra at være en klassisk havneby til en resortby med et væld af nye hoteller samt flere strandpromenader med restauranter og byliv. Det er et flot område, hvor der om sommeren også er gratis udendørs koncerter.

Radisson Blu Resort Swinoujscie er kun få år gammelt, og er en strandudgave af de kendte hoteller. Det ligger direkte på stranden lige ved strandpromenaden og deler et kæmpe vandland og spa med nabohotellet Hilton.

Hotel: Radisson Blu Resort Swinoujscie
Adresse:  Aleja Baltic Park Molo 2, 72-600 Świnoujście, Polen
Anmeldelse: 4.4 ud af 5 stjerner på Google
Faciliteter: udendørspool, indendørs pool, infinity pool, opvarmet pool, spa, boblebad, fitnesscenter, bar/lounge, restaurant

Her kan se flere billeder og booke en overnatning

ny bureaugrafik 25/26
 rejser - Trzywyspy

Trzy Wyspy Hotel & Spa

Hotel & Spa Trzy Wyspy ligger et par hundrede meter fra Radisson-hotellet i Świnoujście og er – i modsætning til de andre – “kun” et 3-stjernet hotel. Det gør det dog ikke mindre interessant, hvis du leder efter et godt spaophold i Polen.

Det er et nyere hotel med en virkelig hyggelig restaurant, som har tagterrasse og havudsigt. Værelserne er store og pæne uden at være prangende, og hotellet har naturligvis en spaafdeling til dit wellnessophold.

Hotellet skiller sig især ud på to måder: For det første er der en virkelig rar atmosfære med meget hjælpsomme medarbejdere, og for det andet er prisniveauet i den grad i orden.

Hotel: Hotel & Spa Trzy Wyspy
Adresse: Augusta Cieszkowskiego 1, 72-600 Świnoujście, Polen
Anmeldelse: 4.5 ud af 5 stjerner på Google
Faciliteter: indendørs pool, fitnesscenter, bar/lounge, restaurant

Her kan se flere billeder og booke en overnatning

Der er også mange andre gode muligheder for spa- og wellnessophold i Polen, især ved kysten. Sopot, tæt på Gdańsk, er et oplagt valg. Du kan nemt kombinere et spaophold med en juletur og udforske de mange flotte julemarkeder i byerne.

God spa- og wellnessrejse!

wellness, hot stones, varme sten, massage, kvinde, behandling, rejser

De fem bedste hoteller til wellness-ophold ved den polske kyst

  • Trzy Wyspy Hotel & Spa
  • Radisson Blu Resort Swinoujscie
  • HAVET Hotel Resort & Spa
  • Marine Hotel
  • Hotel Shuum

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen

Banner - hoteller    

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i mere end 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø.

Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også studielektor på CBS.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser