Tropical islands Berlin
RejsRejsRejs » Rejsemål » Asien » Nepal » Festival i Nepal: Teej – hvor kvinder ser rødt
Nepal

Festival i Nepal: Teej – hvor kvinder ser rødt

Teej-festivalen i Nepal er en stor begivenhed for kvinder, og mænd har ingen adgang til de hellige ritualer. Tag med Tania Karpatschof til mytiske Teej.
Tropical islands Berlin

Festival i Nepal: Teej – når kvinder ser rødt er skrevet af Tania Karpatschof

Teej-festival i Nepal – en stor oplevelse

Når det er monsuntid i Nepal, betyder det ikke bare, at himlen åbner sine sluser, men også en masse farvestrålende festivaler. Og af alle festivalerne er Teej måske den største.

En festival baseret på ældgammel tradition og mytologi, der den dag i dag fejres af kvinder over hele Nepal. At deltage i Teej er som at svømme i et overvældede hav af rødt. Som at træde ind i en verden, der lignede den berømte “østlige basar” beskrevet i fortællinger som ‘Marco Polos Rejser’ og ‘Ali Baba og de fyrretyve Røvere’. 

Find din flybillet til Nepal her

Kvinder i rødt så langt øjet rækker

Sammen med flere end 100.000 nepalesiske kvinder er jeg sammen med en gruppe danske kvinder fra rejsebureauet Viktors Farmor taget til templet Pashupatinath i Nepals hovedstad Kathmandu. Jeg har kunne læse mig til, at det er stort, og at der er tusindvis af kvinder, men Teej er større og vildere, end jeg i min fantasi nogensinde havde kunne forestille mig. Der er kvinder i alle aldre og størrelse.

Det er et vanvittigt bombardement af alle ens sanser, og der er farver i alle nuancer, men med rød som den primære farve. Der er en sød duft af røgelse, der kilder mine næsebor. Et par enkelte geder har også forvildet sig ind i midten af festivitasen. Der er kvinder så langt øjet rækker. Alle venter tålmodigt på at komme ind i templet, mange har ventet her i timevis.

Det er intet mindre end en gigantisk kvindefest. Det er helt umuligt ikke at blive ramt af den dybe følelse af søstersolidaritet og blive smittet af den hjertelighed og glæde, disse kvinder udstråler med deres sang og dans.

Vi har i dagens anledning fået syet rødt tøj, og det vækker stor begejstring. Til tider er interessen overvældende. Vi stoppes konstant af kvinder, der vil komplimentere os for vores røde tøj og vil have taget billeder sammen med os.

En lang fest

Teej-festivalen i Nepal er en tre dage lang fejring, der kombinerer overdådige fester med religiøse ritualer og rigid faste. Traditionelt er Teejs ritual obligatorisk for alle hinduistiske gifte kvinder og piger, der har nået puberteten. Undtagelse er lavet for dem, der er syge eller fysisk uegnede. Men det er også en dag for kvinder til at være sammen at synge og danse.

På første dagen af Teej inviteres de gifte kvinder til deres barndomshjem, hvor de sammen med deres søster, venner og nærtstående kvindelige familiemedlemmer fejres med god mad, sang og dans.

Den anden dag er Teejs vigtigste dag. Dagen er dedikeret til faste og bønner. Nogle kvinder holder streng faste uden at spise og drikke så meget som en enkelt dråbe vand, mens andre drikker væske og spiser frugt. Fælles er at kvinderne igennem den 24 timer lange religiøse faste beder for ægteskabelig lyksalighed, deres ægtefælles og børns velfærd og rensning af deres egen krop og sjæl.

Kvinder tager sammen med kvindelige familiemedlemmer til det lokale Shiva-tempel og beder til en ‘Lingam’ – et fallossymbol for Herren – prydet med blomster, slik og mønter. Smukke dekorerede figurer – kaldet idoler – af guderne Shiva og Parvati tilbydes frugt og blomster for at søge velsignelser fra de guddommelige ånder. 

Læs mere om Nepal her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Strengt forbudt for mænd til Teej-festival i Nepal

I Kathmandu er det Pashupatinath-templet, der ligger på bredden af den hellige Bagmati-flod, der er det fortrukne sted for nepalesiske kvinder at tilbede Lord Shiva. Ifølge Pashupati Area Development Trust kommer der under Teej op imod 500.000 kvinder til Pashupatinath.

Templet er strengt forbudt  for almindelige mænd. Kun et par politimænd, opsynsmænd og samaritanere får allernådigst adgang til tempelområdet under Teej.

Når kvinderne er færdige med deres tilbedelsesritual Puja, samler de sig i store grupper på tempelpladsen og danser og synger de helt særlige Teej-sange, indtil solen er gået ned. 

På tredje og sidste dag af Teej-festivalen i Nepal tilbedes de syv hellige mænd i den hinduistiske panteon, ved at kvinderne tager hellige bade i rødt mudder, der er taget fra den hellige busk Datiwans rødder for at sikre, at alle de synder, der er lavet i fortiden, vil blive renset. Først herefter kan fasten brydes.

Rejsetilbud: Oplev Indiens gyldne trekant

En oplevelse der sidder i kroppen 

Siden oldtiden er Teej-festivalen i Nepal er blevet fejret blandt nepalesiske kvinder. Selv om de fleste af de moderne kvinder ikke længere overholder den meget strenge faste, så fejrer de stadig Teej som en fest, der symboliser søstersolidaritet, styrkelse af relationer og frem for alt som en symbolsk afgivelse af kulturelle værdier.

Men flere og flere kritiserer også, at Teej bliver tiltagende mere overfladisk og materialistisk, og at der blandt nogle grupper synes at være et markant skift fra puja, faste og rituelle bade til indkøb af nye sarier og til store Teej-fester med massevis af delikatesser og lækkerier. 

Uanset hvad er Teej en oplevelse, der sidder i kroppen og på nethinden meget længe efter, at man har forladt templet og de 100.000 vis af rødklædte kvinder

Se meget mere om at rejse i Nepal her

Om forfatteren

Tania Karpatschof

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.