RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Asien » Indien » Oplevelser i Goa – introduktion til Paradis
Indien - Goa, strand, både - rejser
Indien

Oplevelser i Goa – introduktion til Paradis

Oplev en smilende befolkning med en skøn afslappende livsnydermentalitet i indiske Goa.
blank blank

Oplevelser i Goa – introduktion til Paradis er skrevet af Marianne Nielsen

Se også guiderne til de bedste strande i Syd-Goa og de bedste strande i Nord-Goa.

Store og små oplevelser i Goa: ‘Soft India’

Goa er ‘peace, love and happiness’ og vidunderlige strande. På vestkysten af Indien ligger et lille stykke af paradis. I Goa er du garanteret fantastiske oplevelser, når historie og kultur, templer og kirker, kulinariske fristelser og kølige drinks og – ikke mindst – strande og kokospalmer byder dig velkommen. Der er lækre strande i både i Nord-Goa og i Syd-Goa.

Du har sikkert hørt det før, når snakken falder på Goa; er det nu også ‘det rigtige Indien‘? Mit helt oprigtige svar er: Ja, bestemt! Indien har så mange ansigter og så mange oplevelser at byde på.

Det gælder blot om at mærke efter og finde den oplevelse, der passer til dig og dine rejsedrømme. Og Goa er helt rigtigt noget for sig selv – på den bedst tænkelige måde.

Her er et godt flytilbud til Goa – klik på “vælg” for at få den endelige pris

oplevelser i Goa, India

Ubeskrivelig lykke midt i kaosset

Alle sanser bringes til live – på godt og ondt – når du rejser i Indien.
Lydene, lugten, smagsløgene, forargelse, forundring, total kaos og magisk fortryllende afslapning.

Nogle besøger landet og sværger aldrig at ville vende tilbage igen. Andre vil mærke en berusende følelse i kroppen, en ubeskrivelig lykke og en fornemmelse af at høre hjemme midt i al kaosset.

Jeg selv tilhører lykkeligvis den sidste del. For mig er Indien landet, der stjæler dit hjerte og brænder sig fast i din sjæl. Én ting er sikkert: En rejse til Indien glemmer du aldrig!

Mit første møde med Indien var for mere end 20 år siden. Som ny og ung rejseleder landede jeg i Goa i midten af 90’erne, og med Goa fik jeg en blød introduktion til Indien.

Rejsetilbud: Indiens gyldne trekant, tigersafari, Taj Mahal og Goa

Goa_Cows

Stort kulturchok

Jeg skulle bestemt lige vænne mig til Indien, der nok vil være et stort kulturchok for mange. Men Goa er et rigtig fint sted at starte. Jeg boede i Goa over 8 sæsoner som rejseleder, og det gjorde mig nysgerrig på at opleve mere af dette magiske rejseland.

Jeg har siden rejst tilbage til Indien hvert år for at få nye magiske rejseoplevelser, men jeg vender altid tilbage til Goa som afslutning på ferien. Goa er ganske enkelt bare mit andet hjem.

Når du efter et par uger med Nordindiens imponerende seværdigheder, karismatiske sjæleoplevelser, kaotiske togstationer, stærkt krydret vidunderlig mad, overfyldte busser og nysgerrige smilende indere tænker, at “nu trænger jeg til at slappe af”, så sæt kursen mod Goa.

Eller måske sidder du lige nu og er ved at planlægge vinterens ferie og vil egentlig gerne opleve Indien, men er lidt skeptisk over, om det er noget for dig.

Du tænker måske, at den enorme fattigdom bliver for voldsom at opleve så tæt på. At menneskemylderet og den overdøvende trafiklarm bliver for hektisk. Men er du alligevel nysgerrig? Så sæt kursen mod Goa.

Rejsetilbud: Tag på tigersafari i Indien

2021 bliver et brag af et rejseår! Se hvorfor og hvordan her

Banner - Asien - 1024
Indien - Goa, kirke - rejser

Oplevelser i Goa: Meget mere end smukke strande

Med sin størrelse på bare 3.700 km2 – lidt større end Fyn – er Goa den mindste af Indiens 29 delstater og også en af de yngste.

Efter mere end 450 års portugisisk styre blev Goa en del af det indiske unionsterritorium i 1961, og først så sent som i 1987 fik Goa status af Indiens 25. stat.

Goa ligger ud til Det Arabiske Hav mod vest og har grænse til de indiske delstater Maharashtra mod nord og Karnataka mod syd og øst.

Bjerge, floder, dale og parker byder på skønne naturoplevelser, og Goas floder, som blandt andet omfatter Mandovi, Zuari Chapora og Tiracol, er blodårene i den lille grønne stat, hvor frodige palmer og irgrønne rismarker understøtter fornemmelsen af paradis.

Religion er altoverskyggende på en rejse i Indien. Her møder du blandt andet hinduisme, buddhisme, jainisme, sikhisme, islam og kristendom. Og de mange kirker, templer, moskéer og paladser giver rigelig mulighed for kulturelle oplevelser – også i Goa.

Du skal ikke langt væk fra turismens alfarvej, før de små snoede veje byder på søvnige landsbyer. Her synes tiden at stå stille.

De hellige køer slentrer dovent rundt i trafikken vel vidende, at deres hellige status gør dem usårlige. En tempelelefant er på vej til byens tempel med sine pilgrimme. Vejen til en unik lokal oplevelse koster ofte kun et smil.

Klik her for lækre hoteller i Goa

Indien - oplevelser i Goa, strand, surfbræt - rejser

De lækreste strande i Goa

Og så er der jo strandene… Dem kommer vi ikke udenom.

Mere end 2 millioner turister – indiske som internationale – valfarter hvert år til Goa for at nyde de gyldne strande og de svajende kokospalmer. Og strande er her nok af.

Uanset om du er eventyrer eller backpacker, eller om du foretrækker en mere standardiseret rejseform med fly, kuffert og hotel, så er der en strand til enhver smag og temperament.

Er du til de langstrakte stille sandstrande, hvor kokospalmerne svajer let i brisen, og overnatningen foregår i små simple palmehytter, skal du til Syd-Goa.

Er du mere til strande, der syder af liv og aktivitet med hoteller, by, markedspladser og natteliv tæt på, så er det Nord-Goa.

Men hvorfor ikke prøve begge dele? Det er nemt og smidigt at rejse rundt i Goa, og personligt kombinerer jeg altid Syd- og Nord-Goa; så får du det bedste af begge verdener.

God tur til Goa – jeg er sikker på du vil få en masse gode oplevelser!

Her finder du alle vores rejsetilbud til Asien

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

blank

Om rejseskribenten

Marianne Nielsen

Marianne har levet og åndet for rejselivet i mere end 20 år.
De første rejser gjorde hende nysgerrig, og denne nysgerrighed åbnede døren til 12 år i udlandet som rejseleder, hvor hun var så privilegeret at få lov til at bo og arbejde så magiske steder som blandet andet Indien, Kenya, Bali, Thailand, Tyrkiet, Portugal, Spanien, og Italien.
Marianne elsker sit job som rejsekonsulent og at få lov til at dele erfaringer og viden om lande og steder, hun selv brænder for. Arbejde har udviddet rejsehorisonten yderligere og givet uforglemmelige minder med i bagagen fra Ecuador og Galapagos, Chile og Påskeøen, Grønland, Kina, Sydafrika og meget mere. Et ophold i Nepal som frivillig på et børnehjem er også blandt de kæreste rejseminder.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Rejsebilleder fra Instagram

Unsupported get request. Object with ID '17841405729241451' does not exist, cannot be loaded due to missing permissions, or does not support this operation. Please read the Graph API documentation at https://developers.facebook.com/docs/graph-api

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.