Af Marie Meier

Alexander den Store
I Makedonien mener man, at Alexander den Store – som findes på statue i Skopje – er fra Makedonien, hvilket Grækenland er en anelse uenig i. De mener nemlig, at han er fra Grækenland.
Statuens størrelse viser tydeligt, hvor stolte de er at have ham som nationalhelt. Placeret midt på Macedonia Square kan man ikke undgå at se den som noget af det allerførste, når man udforsker byen.
I resten af byen er der placeret mere end 200 statuer, som er resultatet af byggeprojektet ’Skopje 2014’, som havde til formål at rebrande byen og give den et mere klassisk look.
Rejsetilbud: Påskesol i Rigas smukke sidegader

Old Bazaar
Vender du ryggen til Alexander den Store, finder du ‘Stone Bridge’ lige foran dig, som også er en af de mest kendte seværdigheder i Skopje. Går du over broen, ender du i ‘Old Bazaar’ og føler faktisk, at du lige er gået fra Grækenland over til Tyrkiet.
I Old Bazaar er der nemlig ikke nær så mange statuer, men derimod en masse små gader med sjove butikker. Her finder du læder- og pelsbutikker og de klassiske souvenirshops.
Her er et godt flytilbud til Skopje – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Spisesteder i Makedonien
Old Bazaar byder også på mange spændende spisesteder. Der er masser af liv i gaderne og plads til, at du kan sidde udenfor. Dog er der trangt og masser af mennesker, så har du lyst til lidt mere plads og afslappet stemning, kan du gå tilbage til Old Bridge, hvor restauranterne ligger side om side langs floden.
Der er masser af lækre spisesteder i Skopje, og du bør ikke snyde dig selv for at prøve nogle lidt lækrere restauranter. Priserne er nemlig helt i bund, og kvaliteten er som regel i orden.
Menuerne inde i byen byder som regel mest på det turistklassiske som pizza og pasta, men kigger du lidt efter, kan du også få noget lidt mere interessant. En kaffe koster som regel omkring 6 kroner, og en frokost 30-40 kroner inklusive drikkevarer.
Her finder du gode tilbud på overnatninger

Kale Fortress
Mens du finder ud af, hvad byen har at byde på, kan du næsten ikke undgå at se Kale Fortress, som er et gammelt fort, der stammer helt tilbage fra før vores tidsregning.
Dog siges det, at det dengang blev ruineret under et jordskælv i år 518. I det 10. eller 11. århundrede blev det genopbygget til det, vi kan se i dag. Det koster ikke noget, at komme op og besøge det, og du får en fantastisk udsigt over byen.


Moder Teresa
Endnu en person, de er meget stolte af i Skopje, er Moder Teresa, der blev født her i byen. Hende findes der selvfølgelig også en statue af. 10 minutters gang fra Stone Bridge finder man huset, der har til ære at være mindesmærke for Moder Teresa. Her boede hun fra 1910 til 1928.
Her finder du gode tilbud på afbudsrejser

Kør ud af Skopje
Har du tid til at komme ud af byen, så bør du helt klart gøre det, da der er meget mere at se rundt om i landet. En times kørsel fra Skopje ligger kløften Canyon Matka, som er sindssygt smuk. Du kan tage en taxa eller en bus derhen – begge dele kan fås billigt. Bor du på hotel, så kan de nemt arrangere en hel- eller halvdagstur dertil.
Lidt længere syd for Skopje ligger søen Ohrid, som dog er lidt længere væk end Canyon Matka, men samtidigt også helt klart et besøg værd! Det er et perfekt sted, hvis du vil tage nogle flotte landskabsbilleder.
Makedonien kan nemt ses på nogle få dage. Har du en uge til hele landet, så kan du sagtens få set det vigtigste. Men en weekend er rigeligt, hvis du blot vil se hovedstaden Skopje.
God tur til Makedonien!
Her finder du alle vores rejsetilbud til Europa
Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.
Kommentér