RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Asien » Sri Lanka » Ferie i Sri Lanka: Fra Colombo til Sigiriya og kongebyerne
Sri Lanka - bjerge - Rejser
Sri Lanka

Ferie i Sri Lanka: Fra Colombo til Sigiriya og kongebyerne

Hvis du skal til Sri Lanka skal du helt sikkert opleve de her steder. Du får både anbefalinger til kendte og mindre kendte steder.
blank blank

Ferie i Sri Lanka: Fra Colombo til Sigiriya og kongebyerne er skrevet af Kristine Rask Lauridsen

Sri Lanka, kort, rejser

Insidertips til din ferie i Sri Lanka

I sommeren 2017 var jeg tre uger på ferie i Sri Lanka med min kæreste og min far. Turen startede i Colombo og var planlagt helt på egen hånd. Vi oplevede både nogle af de mest besøgte seværdigheder og nogle lidt uden for “the beaten track”.

Her får du en række insidertips til planlægning af rejsen og forslag til Colombo og tre andre rejsemål, som giver fantastiske oplevelser lidt væk fra de mest kendte steder.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Lanka - bjerge - Rejser

En rejserute, der kan anbefales

Vores valg af rejserute var helt klassisk, og det kan bestemt anbefales, hvis det er første gang, du er på ferie i Sri Lanka. Det giver en god kombination af natur, kultur, dyreliv og storby og bringer dig samtidig forbi nogle af de mest kendte seværdigheder.

Vi havde nogle dage i Colombo, hvor vi fik kigget på byens museer og kaotiske marked.

Herefter vi tog et smut sydpå til havnebyen Galle og derefter ind i det frodige højland, hvor vi vandrede til toppen af Adam’s Peak, så teplantager og besøgte øens religiøse centrum, Kandy.

Derefter gik turen nordpå til de tidligere kongebyer Sigiriya og Polonnaruwa, og tilsidst tilbage mod Colombo.

Se månedens bedste rejsetilbud her

Sri Lanka - børn - rejser

Tre oplagte rejsemål på din ferie i Sri Lanka

Udover Colombo, der er lidt undervurderet og ikke bliver besøgt af så mange, er her tre steder, som alle bringer dig lidt væk fra de mest populære turistmål:

  • Sigiriya – se bjerget fra en ny vinkel
  • Polonnaruwa – et godt alternativt til Anurdhapura
  • The Knuckles – vandring

Her er et godt flytilbud fra København til Colombo – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Sigiriya - Rock - Fortress - rejser

Sigiriya – se bjerget fra en ny vinkel

Sigiriya var en kongefæstning i omkring år 500, og ligger på en helt unik klippeformation med en fantastisk udsigt over området. Her kommer et væld af turister på deres ferie i Sri Lanka, og det er fuldt forståeligt, for udsigten er fantastisk. Selvom turen op er hård og stejl, er den mulig for de fleste på grund af det solide rækværk og trapperne.

Omkring en kilometer derfra kan man følge en sti fra udkanten af Sigiriya i den ende, hvor museet ligger. Der finder man Pidurangala Rock, og tager man turen herop, får man et helt fantastisk blik på Sigiriya og det omkringliggende landskab.

Afmærkningen på denne rute er langt mere nødtørftig, og der skal kravles lidt mere mellem klipperne på det sidste stykke. Her er færre turister, og man bliver belønnet med en fantastisk udsigt.

2021 bliver et brag af et rejseår! Se hvorfor og hvordan her

Banner - Asien - 1024
Sri Lanka - Polonnaruwa - ruin - rejser

Polonnaruwa – et godt alternativt til Anurdhapura

Med færre turister, men mindst ligeså fantastiske og velbevarede ruiner, er Polonnaruwa et godt alternativ. Eller som i vores tilfælde, hvor det blev et supplement til Anuradhapura på vores ferie i Sri Lanka.

Den primære forskel er, at hvor der ved Anuradhapura også er templer, der bliver brugt i dag, så består Polonnaruwa udelukkende af ruiner, fra da det var kongeby omkring år 1000. Hele området består af adskilte udgravningssteder, og det er en god ide at have mulighed for at cykle eller køre i bil mellem områderne. Man kan sagtens bruge et par dage i området.

Klik her for et godt hoteltilbud i Sri Lanka

Sri lanka - Knuckles - bjerg - rejser

Ferie i Sri Lanka byder på vandring

De færreste tænker nok på Sri Lanka som et område for trekking, men der er reelt nogle fantastiske muligheder for gode ture over flere dage, blandt andet i området The Knuckles, som ligger et par timers kørsel fra Kandy. Det er en god ide at alliere sig med en guide, der kender stierne og kan sørge for overnatning.

God ferie i Sri Lanka!

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

blank

Om rejseskribenten

Kirstine Rask Lauridsen

Kirstine holder meget af at rejse, og elsker at dele sine oplevelser og rejsetips med andre. Derudover har hun stor glæde af at læse rejseblogs og rejsesites, som hun bruger til at blive inspireret, blive klogere på de steder hun gerne vil besøge og ikke mindst for at få svar på konkrete rejsespørgsmål.

Kirstine er rygsækrejsende, men planlægger så vidt muligt sine rejser på forhånd mht. destinationer, overnatningssteder etc. for at udnytte rejsetiden bedst muligt. Hun er tilhænger af aktiv ferie med vandring og dykning, og holder i det hele taget meget af at være i naturen, når hun rejser. Derudover elsker hun god mad – og skal altid prøve det fremmede og eksotiske på mine rejser.

Læs mere her: Kirstines blog

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Rejsebilleder fra Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.