Tropical islands Berlin
RejsRejsRejs » Rejsemål » Asien » Sri Lanka » Hotel check-in: Diyabubula, the Barberyn Art & Jungle Hideaway, Sri Lanka
Sri Lanka

Hotel check-in: Diyabubula, the Barberyn Art & Jungle Hideaway, Sri Lanka

Sri lanka Diyabubula hotel rejser
Diyabubula er et ret unikt sted, hvor du har råd til at opleve en smuk eco-lodge bygget af en kunstner midt i Sri Lankas jungle. Tag med redaktør Jacob til Diyabubula, the Barberyn Art & Jungle Hideaway
Tropical islands Berlin

Når rejsen skal starte godt

Sandalerne er taget af. Jeg sidder på en smuk træbalkon i førstesals højde, og kigger mig omkring. Fuglene pipper lystigt og her er grønt. Længere væk er der gang i en lille flok aber i træerne. Det er februar, og varmen er perfekt her, hvor jeg er kommet lidt op i højderne, måske 25 behagelige grader.

Roen falder over mig. Jeg er lige landet i Sri Lanka efter en flyvetur fra Nepal, hvor jeg blev samlet op af en venlig chauffør, der på nogle timer kører mig herop i det bakkede centrale del af øen, til Diyabubula, the Barberyn Art & Jungle Hideaway.

Efter at have rejst i snart 100 lande ved jeg, at det er supervigtigt at starte en rejse godt. At finde et sted hvor man kan lande, og hvor det hele bare spiller som det skal.

Derfor havde jeg med vilje også planlagt at starte netop på dette sted, for det lød virkelig dejligt.

Rejsetilbud: Oplev Sri Lankas verdensarv

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

“Welcome to your Water Villa, Sir”

Diyabubula er et ret unikt sted. Jeg er ikke sikker på, at jeg har været et sted i hele verden, der kan lige præcis det, som man kan her.

Der er kun fem huse. Water Villa 1, 2, 3, The Bamboo Grove og The Tree House, alle bygget ind i naturen. Derfor kalder de sig også for en “Private lodge”, hvor fokus er på ro, bæredygtighed og æstetik i absolut topklasse.

Se mine to videoer fra Diyabubula her, inklusiv selve Water Villa

Jeg bliver indlogeret i min Water Villa, hvor der er stole og siddegynge nedenunder, og oppe på første sal er et stort rum i mørkt træ, med en kæmpe balkon udenfor.

En af mine venner kalder stilen “Asian Colonial Style”, og det er i hvert fald uendelig smukt og menneskevenligt. Ja, ligefrem hyggeligt.

Rejsetilbud: Frodige Sri Lankas højdepunkter

Laki Senanayake er manden bag Diyabubula

Æstetikken er en vigtig del af Diyabubula, for manden bag er intet mindre end en af de mest kendte kunstnere på Sri Lanka, nemlig Laki Senanayake.

Jeg mødes med den 84-årige Laki, der stadig bor her i sin kunstnerbolig ved søen, og han er en åbenbaring af viden og jordbundethed.

En kreativ sjæl, der med et superskarpt blik for hvordan mennesker og jord kan gå hånd i hånd, har opbygget stedet som en del af hans egen have, og i dag har overdraget driften af det unikke sted til andre, så han kan lave skulpturer og malerier.

Her finder du billige flybilletter til Sri Lanka – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Kunst i junglen hos Diyabubula

Jo mere jeg kigger mig for, jo flere detaljer ser jeg. Der er små og store kunstværker overalt. Indenfor og udenfor.

Laki har været produktiv, og alle husene har individuelle værker bag sengene og på badeværelserne.

Han elsker tydeligvis fugle, for der er mange skulpturer af de vingede væsener, hvilket giver god mening, for der er mange smukke fugle i området, bl.a. den kulørte kingfisher.

Her er nogle gode tilbud på pakkerejser til Colombo – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

At sove tungt og godt

Jeg prøver den store seng med udsigten. Jeg falder i søvn. Det var ikke meningen, for det er kun eftermiddag, men der er så meget ro her, at min krop fortæller mig, at nu skal den lades op.

Lige nu. Zzzzzz…

Her er nogle gode tilbud på hoteller i Colombo – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

Lyde og smage i skoven

Efter den “morfar” er jeg klar igen.

Jeg skal bare lige have et bad, og så over til middag. Det kommer dog til at tage lidt tid, for selvom det ikke er et udendørs badeværelse, er man alligevel midt i naturen, hvor der er et stort vindue ud til skoven, så det bliver et “Shower with a view”.

Med ro i sjælen og tom mave går jeg de 50 meter over til restauranten, hvor der allerede er dækket op til mig.

De havde spurgt mig inden, om jeg havde særlige ønsker eller krav til maden, men da jeg smilende kunne fortælle, at jeg gerne ville have det mest sengalesiske mad de kunne lave, og iøvrigt var nærmest altspisende, fik jeg en hel vifte af små retter.

Karry, kokos, fisk, nudler, grøntsager, chili og meget andet godt. Farve med farve på. Smag med smag på. Og masser af dufte. Kanel, kardemomme, ingefær. Serveret venligt og hurtigt på et smagfuldt træbord med hvid dug.

Jeg bliver enig med tjeneren om, at jeg også hellere må kaste mig ud i den lokale morgenmad dagen efter, så jeg kan smage “Masala omelet”, der er en krydret omelet i farver, og som jeg dagen efter finder ud af, bør blive min faste ledsager til morgenmaden i det her land.

Her er nogle gode hoteltilbud i Mirissa – tryk på “se tilbud” for at få den endelige pris

find et godt tilbud banner 2023

Luksus eco-lodge som du kan betale

Diyabubula, the Barberyn Art & Jungle Hideaway, ligger ganske tæt på nogle af Sri Lankas største natur- og kulturattraktioner som Sigiriya (Løveklippen) og kongebyerne med templer Polonnaruwa og Anurdhapura, og er et oplagt sted at tage på dagsture fra.

Hvis Diyabubula havde ligget på Seychellerne havde det kostet en større formue, men nu ligger det på Sri Lanka, så her kan de fleste være med.

Når de har tilbud koster det under 500 kr/person/nat for en Water Villa med fuldpension, hvis man er to, og så tilbyder de for en ekstra betaling at hente og bringe en i lufthavnen eller hvor som helst på øen.

Diyabubula bliver vurderet til 4,5/5 på Tripadvisor, og det giver rigtig god mening. Det er et gennemført sted, hvor du får virkelig meget for dine kroner. Et luksus eco-lodge, hvor fokus er på natur, kunst og personlig service, ikke på marmor og bling-bling.

Det kan godt være, at det er svært at stave til Diyabubula, men stedet får en klar anbefaling herfra. Jeg er fan.

God tur til Sri Lanka.

Find alle rejsetilbud til Sri Lanka her

RejsRejsRejs havde Visit Sri LankaBarberyn Resort og Air India som samarbejdspartnere på turen. Alle holdninger er som altid redaktionens egne.

Om forfatteren

Jacob Jørgensen, redaktør

Jacob er en munter rejsenørd, der har rejst i snart 100 lande fra Rwanda og Rumænien til Samoa og Samsø. Jacob er medlem af De Berejstes Klub, hvor han har været bestyrelsesmedlem i fem år, og han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som foredragsholder, magasinredaktør, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jacob nyder både at rejse traditionelt som fx bilferie til Norge, krydstogt i Caribien og storbyferie i Vilnius, og mere ud-af-boksen rejser som solotur til Etiopiens højland, road trip til ukendte nationalparker i Argentina og vennetur til Iran.

Jacob er landeekspert på Argentina, hvor han har været 10 gange indtil videre. Han har tilbragt næsten et år i alt på at rejse igennem de mange forskelligartede provinser, fra pingvinlandet i syd til ørkener, bjerge og vandfald i nord, og har også boet i Buenos Aires i et par måneder. Derudover har han særlig rejseviden om så forskellige steder som Østafrika, Malta samt landene omkring Argentina.

Udover rejseriet er Jacob en hæderlig badmintonspiller, Malbec-fan og altid frisk på et brætspil. Jacob har desuden haft en karriere i kommunikationsbranchen i en årrække, senest med titel af Communication Lead i en af Danmarks største virksomheder, og har i en del år desuden arbejdet med den danske og internationale mødeindustri som konsulent, bl.a. for VisitDenmark og Meeting Professionals International (MPI). Jacob er i dag også ekstern lektor på CBS.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.