RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Asien » Kasakhstan » Kasakhstan: Smuttur til Centralasien
Kasakhstan - Flag foran Tien Shan-bjergene i Almaty, rejser
Kasakhstan Kirgisistan

Kasakhstan: Smuttur til Centralasien

Af Jens Skovgaard Andersen

Som rejseglad fodboldfan leder jeg som regel efter gode undskyldninger for at tage til obskure steder for at se bold.

Danmarks landshold er denne gang i pulje med Kasakhstan i kvalifikationsturneringen til VM 2018, og det betyder selvfølgelig, at der er en udekamp på programmet i Kasakhstan. I fodboldforstand er Kasakhstan med i Europa, men et hurtigt kig på en globus afslører, at det måske er lidt af en tilsnigelse… Godt nok er et lille vestligt hjørne af det enorme land lige inden for det geografiske område ‘Europa’, men resten er i enhver forstand Centralasien.

Da Kasakhstans hovedstad Astana er vært for Verdensudstillingen EXPO17, og det moderne nationalstadion derfor er inddraget til det formål, var Danmarks kamp henlagt til et mere traditionelt åbent stadion i den gamle hovedstad Almaty. Almaty ligger til gengæld i det sydøstlige hjørne af landet meget tæt på den kinesiske grænse og lige over grænsen fra Kirgisistan, så det er noget af en tur.

Heldigvis for sådan en som mig flyver det tyrkiske lavprisselskab Pegasus Airlines til en stribe sjove destinationer, og Almaty er en af dem. Da jeg søgte flybilletter derover kunne jeg se, at det ville være billigere at flyve til Kirgisistans hovedstad Bisjkek og tage minibus (som hedder ‘marshrutka’ på de kanter) over grænsen til Almaty. Busturen tager tager cirka 3-4 timer inklusiv grænsekontrol, så det er til at overkomme. Og prisen ligger på lidt under DKK 40,-, så det var der heller grund til at klage over.

Ankomst til Bisjkek

Ved ankomsten meget tidligt om morgenen til Bisjkeks beskedne lufthavn gik paskontrollen stille og roligt (visum er gratis for danskere for tiden både i Kirgisistan og Kasakhstan), og jeg ventede i ankomsthallen, til de mest aggressive taxachauffører havde fundet andre kunder eller var faldet til ro. Det gratis wifi i lufthavnen blev brugt til at finde ud af, hvordan jeg kom til byen billigst, og det viste sig, at der kørte en marshrutka lige uden for terminalen og ind til byen for en femmer. Den tog jeg.

Marshrutka-chaufføren var flink og satte mig af ved busterminalen, selvom han ikke havde stop der. Jeg var til gengæld den sidste, der skulle af, så det gjorde ikke så meget.

På busterminalen fandt jeg hurtigt en minibus med ‘Almaty’ på et skilt i forruden, og så var det bare om at vente, til der var nok passagerer til, at vi kunne komme afsted. Vi kører først, når der er fyldt op. Den del foregår meget civiliseret, og der er ikke noget med, at nogen betaler ekstra for at være turister, eller at nogen fylder mere end et enkelt sæde med deres habengut.

Turen nordom rundt om Tian Shan-bjergene til Almaty gik stille og roligt, og udsigten var imponerende og gav et godt indtryk af Centralasiens store græssletter og stenede landskab.

Almaty

I Almaty gik tiden hurtigt med at være roligan sammen med de 43 andre danskere, der var taget den lange vej til kamp. Billige øl og god mad – hvis man er til kød på spyd – gjorde, at stemningen var høj. Almatys seværdigheder inkluderer en kabelbane op til en bakke, som vi andre nok ville kalde et bjerg, og herfra er der udsigt over byen og de rigtige bjerge, som strækker sig i horisonten mod syd. Oppe på toppen er der også et meget russisk-agtigt tivoli, som man kender dem fra samtlige parker i det tidligere Sovjet. Og så er der en meget lille zoo med strudse samt en statue af the Beatles…

Selve fodboldkampen gik, som den skulle, og de danske fans havde en glimrende dag og aften rundt om stadion med endnu flere billige fadøl, utallige billeder sammen med de lokale og en sejr til landsholdet.

Mit lille hostel, som retteligt er en ombygget 3-værelses lejlighed i en boligblok tæt på stadion, blev ikke brugt meget, da Almaty er en hyggelig by at spadsere i.

Bisjkek igen

Returen til Bisjkek foregik på samme måde som udturen, og denne gang havde jeg selskab af en anden rejsende fodboldfan, som skulle videre til Kirgisistan og rejse rundt. Efter lidt forvirring ved grænsen, kom vi planmæssigt til busterminalen i Bisjkek og tog til mit hostel i centrum, hvor jeg checkede ind, og min midlertidige rejsekammerat Thomas og jeg gik herefter på opdagelse i byen.

Bisjkek har et lidt dårligt ry blandt rejsende, da der ikke skulle være så meget at lave. Og det er sikkert også rigtigt. Der er dog som i alle andre ex-sovjetiske storbyer store pladser, imposante bygninger, statuer af diverse helte og parker med liv. Det blev kun til et enkelt døgn i byen, men det kunne godt have være strukket lidt længere.

Næste dag gik turen endnu en gang til busterminalen. Denne gang var målet at finde en bus til søen Issyk-Köl, som er en af Kirgisistans højdepunkter. Jeg fandt en marshrutka til Cholpon-Ata på nordkysten cirka 4 timer fra hovedstaden, mens Thomas tog en længere tur rundt om søen til Karakol i den østlige ende.

Issyk-Köl

I Cholpon-Ata er hovedattraktionen strandene, som tiltrækker turister fra nærområdet i hobetal i højsæsonen. Det var åbenbart ikke højsæson, da jeg var der. Et par dage med afslapning og gåture var skønt, og det gav en snert af følelsen af at være på ferie. Men så kaldte landevejen igen.

Jeg skulle flyve fra Bisjkek til Istanbul om eftermiddagen, så jeg var tidligt oppe og med marshrutka tilbage til busterminalen i Bisjkek. Man får set en hel del asfalt og udsigt på den måde.

I Bisjkek lykkedes det at finde en taxa til lufthavnen, og den korte tur til Centralasien var ved at have fundet sin afslutning for denne gang. Forude ventede 3 dage i Istanbul og en billet hjem til København.

Der er sået et centralasiatisk frø, som nok skal vokse sig stort i mig, og jeg skal helt sikkert tilbage. Og jeg har allerede en billet liggende derhjemme til Kasakhstan.

Om rejseskribenten

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Kommentér

Kommentér