Tropical islands Berlin
RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Orø: En anden verden, tæt på byen
Danmark Sjælland og øer

Orø: En anden verden, tæt på byen

Tropical islands Berlin

Orø: En anden verden, tæt på byen skrevet af Sarah Steinit

Danmark Orø-luftfoto-boerrehoved-fra-noe-mod-vindmoellerne (1)

Ødyssé

Som del af vores ”Ødyssé”, har vi mødt mange københavnere, der gerne vil ud og opleve de danske øer, men som tænker, at det alligevel er for dyrt, for tidskrævende og for besværligt at komme ud at snuse til ø-livet. Hvis du er en af dem, er Orø svaret. På mindre end en time kan man lægge hovedstadens larm og bilos bag sig, drøne afsted på motorvejen, bruge 5 minutter på en hyggelig, lille trækfærge og vupti, så er man på Orø.

Orø har med sine 4×6 kilometer en temmelig overskuelig størrelse, der gør øen oplagt til cykelture ligesom et større system af ”trampestier” gør det muligt at gå langs den smukke kyst, finde lidt af den eftertragtede ø-ro og skue ind mod Holbæk, der pludselig virker lidt som en anden verden.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Danmark - Orø ved Holbæk - Orø bryghus

Orø – nu med bryghus

Med sine 900 beboere er Orø sit eget lille samfund. Et samfund, som folk flytter til i øjeblikket. Ting er under opbygning. Kroen er ved at blive sat i stand; det lokale bryghus har planer om at udvide allerede før sin 1 års fødselsdag, og med et rigt foreningsliv summer øen af aktiviteter over sommeren. Der er dog ikke mere travlt, end at de flinke Orø-boere har god tid til en snak med spørgelystne typer, og man får hurtigt et par gode anekdoter, hvis man stopper op på bryghuset eller et af de mange gallerier, som ligger spredt over øen.

Så hvis man som københavner vil opleve lidt af livet på de danske øer, trække frisk luft i smuk natur og har en ledig lørdag, så burde man tage til Orø.

Det er faktisk ret nemt.

Få et billigt rejsetilbud til en af Danmarks dejlige øer her

Om forfatteren

Sarah Steinitz

Sarah er uddannet sociolog fra Københavns Universitet med en tillægsuddannelse i journalistisk formidling fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole.
Fra marts til september 2018 drager hun sammen med Tine Tolstrup på opdagelse i ø-riget og rejser rundt til 37 øer i Danmark. Det bliver et eventyr. Et eventyr, de kalder Ødysséen. De er en del af en generation, der flyver verden rundt efter bogen “1000 steder du skal se, før du dør”, men stadig aldrig har været på Avernakø eller kørt over Storstrømsbroen. De vil opsøge de eventyr, der venter rundt om hjørnet – på Fejø, Fanø, Fur og de 34 andre øer, som de rejser rundt til på deres Ødyssé.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.