Kina: Insider-guide til oplevelser og seværdigheder i verdens største oplevelsesland er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs i samarbejde med Det Kinesiske Kulturcenter i København.

Et land fyldt med mangfoldighed og opdagelser
Kina er et land, der rummer næsten alt på én gang.
Her står futuristiske storbyer med skyskrabere og højhastighedstog side om side med tusindårige templer, kejserpaladser og gamle handelsruter, der stadig sætter deres præg på landskabet. Det er et land, hvor historien ikke er gemt væk men en del af hverdagen.
Samtidig skifter Kina karakter hele tiden. Rejser du fra nord til syd eller fra øst til vest, møder du helt nye landskaber, kulturer og stemninger. Fra støvede ørkener og dramatiske bjergområder til grønne floddale og pulserende metropoler – hver region har sin egen identitet og sine egne oplevelser.
I denne insiderguide tager vi dig med rundt i nogle af de mest ikoniske og fascinerende steder i Kina – fra Beijing og Shanghai til Xi’an, Zhangjiajie og Guilin samt udvalgte områder, hvor natur og kultur for alvor overrasker.
Undervejs bliver det tydeligt, hvorfor Kina er et af de lande, man aldrig bliver helt færdig med at udforske.

Beijing – Kinas pulsende hovedstad
Beijing er et oplagt rejsemål fyldt med ikoniske seværdigheder og store oplevelser. Her finder du nogle af de mest kendte symboler på Kina.
Du kommer ikke uden om et besøg på den Kinesiske Mur og i den Forbudte By, og hovedstaden har masser af gastronomi, oplevelser og byliv at byde på. Beijing vokser konstant, og byen udvikler sig enormt hurtigt.
Beijing har en af verdens største metrosystemer og man opdager hele tiden nye sider af den evigt foranderlige og forunderlige hovedstad.

Isskulpturer i Nordøstkina
Nord for Beijing ligger det nordøstlige Kina, som er det gamle industriområde op mod grænsen til Rusland og Nordkorea.
Kulturen her er helt særlig, og især om vinteren, når temperaturen falder til -20 grader, er det et helt specielt sted at besøge. Harbin er især kendt for en af Kinas mest spektakulære vinteroplevelser: den store is- og lysskulpturfestival.
Den tiltrækker gæster fra nær og især fjern, som pakker sig godt ind og er med til en imponerende festival med is og lys.
Historien er altid med som passager, når du rejser rundt i Kina. Heroppe fortæller den om en tid, hvor Kinas nordøstlige region havde sin egen kultur, identitet og fortælling.

Kinas gamle centrum Xi’an
Hovedstaden har ikke altid ligget i Beijing. Tidligere var Kinas centrum længere mod syd, og du finder helt enestående beviser på fordums storhedstider i byen Xi’an og i området langs den Gule Flod.
I Xi’an vil du ikke kunne undgå at møde den første Qin-kejser, hvis kæmpestore begravelsesplads huser Terracotta-krigerne, som stadig er under udgravning.
Det er et imponerende syn, som kun bliver mere imponerende, når man tænker over, hvordan det kunne lade sig gøre at bygge noget i den størrelsesorden for 2000 år siden.

Storslåede landskaber og bjergvidundere
Mod vest ligger Kinas store, men sparsomt befolkede provinser Tibet, Xinjiang, Qinghai og Indre Mongoli. Her finder man naturoplevelser i verdensklasse og i kæmpeformat.
Det er her, du finder ørken, sletter og verdens højeste bjerge sammen med nogle af verdens mest venlige mennesker, som stadig værner om deres særlige kulturer og sprog.
Der er langt til naboen – især hvis naboen er nomade, som flytter sit telt rundt på de store sletter.

Pandaland
Sydvestkina byder på en rig blanding af kulturel mangfoldighed, storslået natur og mindeværdige rejseoplevelser – fra natur og bjerglandskaber til pulserende storbyer.
Sichuan med pandaerne og de fjerne bjergområder er et sandt paradis for backpackere, hvor grønne dale og stille landskaber dominerer.
I kontrast hertil står megabyen Chongqing i Kina, hvor byens lys, liv og arkitektur skaber en helt anden type oplevelser. Her forvandles Yangtse-floden om aftenen til et kaotisk lyslandskab, der giver mindelser om fremtidsfilmen Blade Runner med neonreklamer i disen.

Hongkong og Macau
Langs sydkysten finder du et af Kinas mest dynamiske områder, hvor historie, kultur og moderne storbyudvikling smelter sammen.
Her ligger Macau, hvor kinesiske og portugisiske kulturtraditioner mødes. Byens UNESCO-fredede kulturarv, spændende gastronomi og historiske bymiljøer gør den til en af regionens mest fascinerende destinationer, suppleret af moderne underholdning og et pulserende byliv. Side om side ligger det historiske Canton – i dag Guangzhou – som i århundreder har været et vigtigt handelscentrum.
Lidt længere mod øst finder du Hong Kong SAR, hvor tætte skyskrabere, travle havne og stejle bjergsider skaber en dramatisk og ikonisk skyline. Hong Kong er en seværdighed i Kina i sig selv.
I kontrast hertil ligger nabometropolen Shenzhen, som på blot få årtier er vokset fra en lille fiskerlandsby til et af verdens vigtigste centre for teknologi, elektronik og innovation.

Strand i Kina? Tjek Hainan
Syd for fastlandet ligger Hainan, ofte kaldet “Kinas Mallorca”. Her finder du lange sandstrande, palmer og et klima, der næsten hele året indbyder til sol og badning – en sjælden kontrast til de mere hektiske storbyer på fastlandet.
Øen er Kinas ferieparadis, hvor tempoet sættes ned, og dagene i højere grad handler om afslapning, strandliv og resorts. Her er der dømt ren ferie – med sol, sand og vand i centrum – som vi kender og elsker det.

Eventyr i klipperne
Kina rummer nogle af verdens mest spektakulære og eventyrlige landskaber, som også har inspireret de svævende drømmelandskaber i filmen “Avatar”.
I Guilin rejser de karakteristiske kalkstensbjerge sig dramatisk fra det grønne landskab og floderne, mens Zhangjiajie National Forest Park byder på næsten uvirkelige klippeformationer, der ofte ligger indhyllet i tåge og skaber et nærmest overjordisk sceneri.
Længere mod vest finder man de Tre Kløfter, hvor Yangtse-floden skærer sig gennem dybe kløfter og bjergsider i et dramatisk og storslået landskab.

Shanghai
Ved Yangtses munding ligger Shanghai som en af Kinas mest fascinerende storbyer, hvor broget historie møder en hypermoderne skyline og et byliv, der aldrig synes at gå i stå.
Her står kolonitidens bygninger langs The Bund i kontrast til Pudongs skyskrabere, og byen summer konstant af energi, handel og udvikling.
Shopping, gastronomi og natteliv findes næppe bedre end i Shanghai, og Shanghai er derfor et oplagt stop for både nysgerrige rejsende og storbyelskere, der vil opleve Kinas mest internationale metropol.

Pagoder og skyskrabere i Kina
Hele landet bindes sammen af højhastighedstog, som skyder afsted gennem landskaberne. Udviklingen er ikke til at stoppe. Kina forandrer sig hele tiden – men altid i takt med historien.
De ældgamle templer og pagoder står side om side med moderne skyskrabere i fantasifuldt design.
Derfor er Kina et land, man som rejsende aldrig rigtig bliver færdig med.
Kina byder på en enestående mangfoldighed, hvor oplevelser og seværdigheder konstant skifter mellem natur, kultur og moderne storbyliv.
På mange måder føles det som en destination, hvor historie, kultur og moderne liv mødes på en ekstraordinær måde.

10 fantastiske seværdigheder og oplevelser i Kina
- Beijing: En hovedstad i vild udvikling
- Isskulpturer i Nordøstkina: Vintermagi i det kolde nord
- Kinas gamle centrum Xi’an: Terracotta-krigere og kejserhistorie
- Eventyr i Kinas vilde vest
- Pandaland: Pandaer, bjerge og storbyer
- Hongkong og Macau: Storbyliv ved Sydkinas kyst
- Strand i Kina? Tjek Hainan: Sol, sand og afslapning
- Eventyr i klipperne: Natur som fra en film
- Shanghai: Skyskrabere, shopping og storbypuls
- Pagoder og skyskrabere i Kina: Fremtid og fortid side om side
Vidste du: Her er top-7 bedste naturdestinationer i Asien ifølge Booking.coms millioner af brugere
7: Pai i det nordlige Thailand
6: Kota Kinabalu på Borneo i Malaysia
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen




























Tilføj kommentar