Site icon RejsRejsRejs

Her er de nye tendenser: Sådan rejser danskerne nu

Sicilien, rejsetilbud, rejser, vitus rejser, vulkanø, hav, klipper, italien

Her er de nye tendenser: Sådan rejser danskerne i 2022 er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs

Efter flere år med corona er danskerne klar som aldrig før til at opdage verden igen, og vi sætter kursen imod nye oplevelser. Men nedlukningen har også medført en ændring i danskernes rejsevaner, og hvordan vi vil genopleve verden.

Ifølge Dansk Industri er der især fire forskellige tendenser, der gør sig gældende for danskernes sommerferieplaner i det herlige år 2022.

1) Tryghed og sikkerhed

Danskere har altid være fornuftige rejsende, men efter pandemien og den påvirkning, den har haft på danskernes hverdag og ikke mindst deres rejsemuligheder, er sikkerhed blevet ekstra vigtigt i folks rejseplaner.

Sammen med de spændinger, som krigen i Ukraine har medført, er tryghed blevet et vigtigt element i danskernes rejseplanlægning. Derfor rejser vi også oftere til nære destinationer som Sverige og Tyskland.

2) Tilbage til Moder Natur

Pandemien har også medført noget positivt; en genopfundet nysgerrighed og glæde med naturen. Flere danskere har planlagt ferie med naturen i fokus. Hvad end det betyder vandring i Kroatien, cykelferie i Tyskland, skitur til Norge eller en helt fjerde aktiv rejseform, så er danskerne begejstrede og inkluderer det i deres rejseplaner.

Dette hænger også godt sammen med de seneste års trends, hvor danskerne gerne ville rejse mere miljøvenligt og bæredygtigt, købe lokalt og generelt rejse mere grønt. Det kan blandt andet gøres ved at tage på længere ferier, når man nu alligevel rejser langt til fx Thailand eller Malaysia, og naturligvis ved at rejse mere i Danmark.

3) Afsted med hele familien

Familieferier – gerne med flere generationer afsted sammen – er endnu en trend, som danskerne køber efter. Kør-selv-ferien til Østrig, en uge ved Gardasøen i Italien eller et sommerhus i Spanien er tydeligvis planen i år og med god grund.

Pandemien har holdt mange familier adskilt i lange perioder, så nærværet har været savnet, og hvilken bedre måde at blive knytte sammen igen end en uge i festlig og afslappet humør et sted i udlandet. Det er værd at inkludere i dine rejseplaner.

4) Money, money, money påvirker vores rejseplaner

Den sidste tendens DI har bemærket er folks pengesituation, og her ses to forskellige scenarier.

På den ene siden har rejserne været sparsomme de seneste år, hvilket har medført, at nogle danskere har tilsidesat en betragtelig pulje med penge til rejser. Det kommer til at betyde rejser i 2022 som er længere, mere luksuriøse eller til fjernere egne, end vi har set før. Fx en måneds rundrejse i Argentina, safari i Tanzania, road-trip i USA eller togrejser og krydstogt ned gennem hele Europa.

På den anden side har de stigende priser herhjemme på grund af krigen medført, at folk måske i højere grad køber billigere rejsetilbud eller måske ligefrem bliver i Danmark, som heldigvis også har masser at byde på.

Uanset hvordan du rejser, er det vigtigt at tage de rigtige valg, så 2022 bliver et fantastisk rejseår.


Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Exit mobile version