Ritual hos hamerfolket i Etiopien

Omodalen

Omodalen er nok det bedste sted at opleve stammefolk i Afrika. Her bor 16 forskellige stammefolk side om side, og de har formået at bevare deres traditioner, fordi de er forholdsvis uberørte af civilisationen. Vi besøger et udvalg af dem. Den mest berømte stamme er utvivlsomt mursi, hvor kvinderne bærer øre- og læbeplader af ler (“tallerkennegre”). Men også hamer-folket med deres rastafrisurer og besynderlige manddomsprøve – tyrespring – er yderst interessant.

På denne rejse til Etiopien får du et unikt indblik ind i en verden, der er ved at forsvinde. Du rejser i trygt selskab med en vidende rejseleder og en dygtig lokalguide (Andualem). De har en unik viden om naturen og Omodalen og dens folk. De går i dialog med stammerne og fortæller om deres forskellige traditioner og forhold til naturen og dyrene, som de er dybt afhængige af. Vi bor direkte i landsbyerne hos stammerne og kommer helt tæt på deres hverdag og levevis.

Klippekirke i Lalibela i Etiopien

Lalibelas klippekirker

Lalibela er en ganske særpræget bjergby, der ligger i 2630 meters højde. Den er en af rejsens højdepunkter, og Lalibelas fantastiske klippekirker og klostre har gjort byen berømt og placeret den på UNESCOs Verdensarvliste. De 11 middelalderlige monolitiske klippekirker har gjort Lalibela til et af de vigtigste steder for den etiopiske kristendom, der stadig i dag tiltrækker pilgrimme fra hele landet.

Kirkernes konstruktion tilskrives kong Lalibela, der i det 12. århundrede satte sig for at konstruere et ”Ny Jerusalem”, efter at den islamiske ekspansion havde sat en stopper for kristne pilgrimsrejser til det Hellige Land.

Geladabavian i Simienbjergene

Simienbjergene

I det etiopiske højland ligger Simien Mountain National Park, der står på UNESCOs Verdensarvliste og byder på mange smukke landskaber med høje, forrevne bjerge og dybe kløfter. Det er et af Afrikas smukkeste bjergområder, og meget af parken ligger i over 3000 meters højde med Etiopiens højeste bjerg, Ras Dashen (4550 m), som det højeste punkt. Her findes nogle af Etiopiens smukkeste landskaber, hvor der tilmed er et rigt dyreliv.

Her er meget gode chancer for at se geladabavianer med det karakteristiske “blødende hjerte”. Bavianerne findes i store grupper og er lette at komme helt tæt på, fordi de ikke er bange for mennesker. Man kan også være heldig at spotte bjerg-niyala (eller ”balbok” – en art antilope), walia ibex (stor bjergged) og måske caracal – en vildkat, der minder om los. Parken opleves bedst til fods på kortere vandreture i landskabet.

Bliv kontaktet af en rejsekonsulent!

Er du ved at planlægge din næste rejse? Få vejledning fra en af vores berejste og kompetente medarbejdere, så vi sammen kan skræddersy DIN perfekte drømmerejse.

    Modtag vores spændende nyhedsbrev!

    Få inspiration og vær blandt de første, som hører om vores nye rejser.