RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Nordamerika » USA » Besøg indianerne et spydkast fra Grand Canyon
USA

Besøg indianerne et spydkast fra Grand Canyon

Banner RejsRejs Rejs
 

Mange danskere på amerikansk road trip vil gerne opleve det unge USAs historie. Mulighederne er virkelig mange, og man støder let på historiske begivenheder. Et besøg i indianerreservat er en stor oplevelse, men samtidig en trist del af den amerikanske historie.

USA - Arizona, Monument Valley i Navajo reservatet - rejser

Folkemord

Fra alle verdensdele kom emigranterne til det “nye” land, der lokkede med jord, frihed, retfærdighed og retten til at søge lykken. 34 millioner kom fra Europa. 10 % af danskerne drog afsted. 30 % af nordmændene rejste. Da de kom til Amerika, blev de sendt mod vest og pressede de lokale indianere væk. Indianerne gjorde modstand eller trak selv mod vest og kom selv i konflikt med andre indianerstammer.

Se mere om forfatteren Michael Bo Christensen her

Europæerne havde sygdomme med, og sygdommen kopper udryddede hele stammer. Den amerikanske bison, buffaloen, som var en vigtig fødekilde, blev bevidst næsten udryddet for at få indianerne til at fortrænge. Indianere blev mange steder taget som slaver og arbejdede i sølvminer – eller blev bare skudt, deporteret og forvist. Overalt hvor de hvide kom, måtte indianerne fortrække.

Artiklen fortsætter nedenunder

Sådan kommer du frem

Der er flere danske rejsebureauer, der har kvalitetsrejser hertil. På forfatterens side DrivingUSA.dk finder du en stor guide til de, der gerne vil besøge reservaterne, ligesom der også er mere om mødet med den venstrehåndede jæger.

Du kan finde en oversigt over powwows her.

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med tips og tricks til rejser.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

Hvor mange hvide kommer der, spurgte indianerne sig selv, mens de måtte se en endeløs række af begivenheder folde sig ud. Guldgravere, jægere, landmænd, cowboys og mormoner kom i en lind strøm hen over prærien. Bagefter kom lokomotivet – i Amerika kaldet ‘jernhesten’ – og byerne skød hurtigt op langs de mange togspor.

USA - Monument i Litte Big Horn Battlefield - rejser

Indianerne indgik traktater med de hvide, og de hvide brød dem alle. Hver og en. Til sidst blev indianerne sendt i reservater, der ofte lå i ørkenområder, eller områder uden særlig værdi. Da de hvide opdagede olie i reservaterne, blev disse hurtigt reduceret i størrelse. Nogle reservater har kun 10 % tilbage af deres oprindelige størrelse. I skrivende stud er præsident Trump ved at reducere i 2 nationalparkområder af samme årsag.

Nærlæser man indianernes historie, fyldes man let med kvalme og afsky samt naturlig vrede over de hvides ugerninger.

Reservaterne idag

550 indianerstammer er idag officielt anerkendt af regeringen, men næsten lige så mange stammer ønsker anerkendelse. Med anerkendelsen følger der rettigheder og støttemuligheder. Nogle stammer har idag kun ganske få medlemmer, og de kæmper for at opretholde deres skikke og sprog. Apache er for eksempel en ret kendt stamme, men man kan dog ikke tale om Apache som een enhed. Der findes talrige grupper af forskellige Apache, ligesom danske jyder kan opdeles i mange grupper såsom vest-, nord-, syd-, øst- og midtjyder.

 

De fleste reservater er i dag mere eller mindre lukkede. De er ikke lukkede med hverken hegn eller   bomme, men de fleste stammer holder sig for sig selv og lever deres liv i reservaterne. Arbejdsløsheden er ofte på 50%, og de sociale problemer er store. Nogle steder virkelig store. I hele Navajo-området, der er på størrelse med Sjælland, kan man eksempelvis ikke opdrive øl og spiritus. Grunden synes historisk. Med baggrund i indianernes historie er det vel ikke så underligt, at stammerne ikke ønsker kontakt med hvide. Der er dog undtagelser.

Turistvenlige stammer

Kun få stammer er det, man kan kalde turistvenlige. Navajo, Hopi, Hualapai, Seminole (Florida) og Havasupai lukker turister ind. Især driver Navajo (især i Arizona) en del turistvirksomhed. Her udnytter de, at der i reservatet er mange seværdigheder, som turisterne gerne betaler mange penge for at se.

USA - Canyon De Chelly, Navajo højborg - rejser

Nogle af disse steder er meget kendte:

Antelope Slot Canyon (Lower og Upper) i Page, Arizona

Sejlture på Coloradofloden fra Page eller Lee’s Ferry, Arizona

Monument Valley, Arizona

Four Corners, hvor 4 stater mødes

Canyon de Chelly; Navajo indianernes smukke højborg, hvor en stor massakre fandt sted

Derudover har Navajo en række mindre steder, de driver, samt salg af vandretilladelser (backcountry permit) til Coalmine Canyon og Grand Falls.

Havasupai er et lille fjerntliggende område med mange flotte vandfald i det vestlige Grand Canyon. Her lukker man mindre grupper af turister ind.

USA - Grand Canyon vest, drives af Hualapai indianerne - rejser

Hopi-stammen, som holder til 2 timers kørsel øst for Grand Canyon, lader turister komme ned i vidunderlige Blue Canyon eller på besøg hos pottemagere og kunsthåndværkere. De har også et hotel (Hopi Culture Center), man kan bo på, ved Second Mesa.

Crow-indianerne finder man oppe i Big Horn-området i Wyoming og Montana. Besøg gerne Little Big Horn Battlefield, hvor general Custer endelig mistede livet. Crazy Horse og Sitting Bull havde slået sig sammen og fik en tiltrængt sejr over Custer.

USA - Custers grav i Little Big Horn - rejser

Apache i det sydlige Arizona driver flere casinoer, men der er ingen Apache-guider. Til gengæld kan man besøge fx Chiricahua området, hvor Apache-høvdingene Cochise og Geronimo gemte sig for de amerikanske tropper.

Det sydlige USA har talrige steder, hvor man kan spor fra en fjern tid. Indianerruiner i Pueblo-indianerbyen Mesa Verde med 110 enheder er en stor oplevelse, men ikke de eneste. Indianerruiner, petroglyffer og hulemalerier finder man talrige steder.

USA - Pueblo Ruin i Canyon de Chelly - rejser

Guide til reservaterne

Jeg anbefaler gerne, at man bruger de lokale indianerguider. De er dygtige, seriøse og ofte ret dyre. Jeg kommer gerne selv i reservaterne og bruger ofte indianerguider. I påsken 2017 var jeg med Hopi-guiden “Lefthanded Hunter” i Blue Canyon. Det glemmer jeg aldrig. Vi havde spændende samtaler om Hopi-folkets livsfilosofi og historie. På ovennævnte hjemmeside kan du læse om mødet med den “venstrehåndede jæger”.

Rejser du ind i reservatet, så vis almindelig respekt og check, om du har ret til at være, hvor du er. Tag aldrig fotos af indianerne uden at spørge først. Nogle giver lov, efterfulgt af “5$”. Selv bringer jeg aldrig fotos af indianere, da de fleste forbinder det med overtro og sjælens indgang fra spejlet i kameraet.

Flere steder i USA kan man komme til ‘Powwows’. Her ser man indianerne udføre deres rituelle danse og trommerytmer, kåring af den smukkeste indianerpige med mere.

Tag børnene med

Rejser man med børn, så fortæl dem om indianerne og lad dem møde dette folk, der engang var de første amerikanere. Det gør stort indtryk at møde dette folk. Fortæl gerne børnene om indianernes liv og nogle af de historier, indianerne selv mundtligt overleverer til næste generation. Fortæl dem eksempelvis om Devils Tower i Wyoming:

7 indianerpiger legede og hvinede af fryd på bakken tæt ved floden. Et højt skrig afbrød legen: “Grizzly”, blev der råbt! Alle stivnede.

USA - Wyoming, Devils Tower og bjørnehistorien - rejser

Pigerne flygtede op ad bakken efterfulgt af bjørnen. Netop da bjørnen var tæt på at indhente dem, begyndte jorden at ryste under pigerne. De blev skubbet op og op af klippen under dem. Højere og højere. Bjørnen blev rasende og lod sine kløer skrabe hårdt på den store sten og efterlod sig dybe spor rundt om den. Klippen blev højere og højere, indtil pigerne blev skubbet op i himmelen, hvor de blev til stjerner i Plejaderne.’

Om rejseskribenten

Michael Bo Christensen

Michael Bo Christensen

Michael Bo Christensen ejer rejsesitet Drivingusa.dk
Michael har en særlig kærlighed for små ukendte naturperler, som sikkert ikke bliver ved med at være ukendte. Han færdes hjemmevant i indianerreservaterne og har en stor viden om disse.

Med sit rejsesite som bagkatalog holder Michael gerne foredrag om sine snart 20 rejser til USA. Over de sidste 40 år har han fået et nært og kærligt forhold til amerikanerne og sætter stor pris på deres umiddelbare og imødekommende facon.

Mange kør-selv-rejsende får en hånd af Michael, når deres ruteplan skal strikkes sammen, og det samme gør flere rejsebureauer, når de produktudvikler deres rejser.

Michael arbejder til dagligt som skolepædagog, og i fritiden svinger han stikkerne i jazz- og swingbands og nyder sin familie.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ca. to gange om måneden.

Rejseinspiration

Show Buttons
Hide Buttons