RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Nordamerika » USA » Chicago – de store søers hovedstad
USA - Chicago, The Bean - rejser
USA

Chicago – de store søers hovedstad

Østeuropa- kulturbanner - rejser blank

Har du været i New York og har fået appetit på mere amerikansk storby, så stil sigtekornet ind på Chicago. Byen, der ligger for foden af ‘The Great Lakes’, kan på alle måder måle sig med byer som New York.

Chicago har en særlig charme og sjæl med stærke historiske rødder i blues og jazzmusik. Byens fantastiske skyline skal ses fra bådture på Chicagofloden, Millennium Park eller fra havneområdet ved Navy Pier.

USA - Chicago, River, flag - rejser

Chicagofloden

Chicagofloden løber lige igennem byen, og en sejltur med de enorme skyskrabere som kulisse er ganske overvældende.Tag for eksempel en tur på floden med vandtaxi fra Union Station til Navy Pier eller den 90 minutter guidede ‘Arkitektur-tur’.

River Walk

Livet ved floden kan også opleves til bens på River Walk. Her er der masser af caféer og restauraunter, hvor man kan sætte sig og “se på mennesker” lige fra travle forretningsfolk til ‘kvækere’ i landlig beklædning.

USA - Chicago, Navy Pier - rejser

Navy Pier

Navy Pier er en over 100 år gammel mole, der har tilhørt den amerikanske flåde. Her internerede man blandt andet desertører, der ikke ville i krig. Fra molen afgår der bådture ud på enorme Lake Michigan. Søen fungerer også som badestrand trods nærværet af motorvejen, der løber lige forbi.

Fra mange film genkender man den legendariske togbane ‘The Loop’. Toget kører to etager over vejene og er et af byens vartegn.

Find hotel her

USA - Chicago, Downtovn - rejser

The Magnificent Mile

Skal du shoppe i ‘downtown’ er Michigan Avenue stedet at gå hen. Det hyggelige strøg kaldes også for ‘The Magnificent Mile’. Vil man shoppe i store ‘outlet-malls’, går der busser ud til disse. De ligger lidt uden for byen.

Banner - Bulli - 1024
USA - Chicago, udsigt fra Hancock bygningen - rejser

Udsigt fra oven

Skal man se byen fra oven, så tag op i John Hancock Building, hvor du kan spise eller gå i baren på 96. etage, mens du nyder udsigten over byen. Der er gratis entre, men højere priser på mad og drikke, og der er et indendørs observationsdeck.

Spis frokost på Harry Carays restaurant på Watertower Place (Michigan Ave.). Han var en legendarisk baseball-kommentator. Efter frokost kan du bruge regningen som billet til et mindre, men sjovt sportsmuseum.

USA - Chicago, Crown Fountain - rejser

Chicagos parker

Chicago har flere parker såsom Lincoln Park med Zoo og Grant Park, der ligger ned til søen, og som er den park, hvor Barack Obama holdt sin berømte sejrstale.

Millennium Park er især kendt for den sølvfarvede skulptur ‘The Bean’, ‘Bønnen’, hvori man kan se Chicagos skyline.

Find flybiletter til Chicago her

USA - Chicago, skyline fra Navy Pier - rejser

Historiske Chicago

Chicago har mange museer, hvoraf flere er gratis. Se eksempelvis Chicago historiske museum, der byder på fortællinger om byens dramatiske historie lige fra branden, der i 1871 ødelagte det meste af byen, til forbudstidens storgangster Al Capone.

The Windy City

Chicago kaldes ‘The Windy City’. Årsagen skyldes ikke vejrmæssige forhold, selvom blæsten fra nord kan være bidende kold, når den fejer ind over søen. Tilnavnet skyldes derimod politisk jalousi mellem New York og Chicago. Da Chicago i 1893 blev vært for verdensudstillingen ‘World Fair’, var den langt større end den, New York nogle år tidligere havde afholdt. New Yorkerne blev sure og mente, at Chicago pustede sig op. Derfor tilnavnet The Windy City.

Læs meget mere om USA her

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

Bornholm banner 930

Om rejseskribenten

Michael Bo Christensen

Michael Bo Christensen

Michael Bo Christensen ejer rejsesitet Drivingusa.dk
Michael har en særlig kærlighed for små ukendte naturperler, som sikkert ikke bliver ved med at være ukendte. Han færdes hjemmevant i indianerreservaterne og har en stor viden om disse.

Med sit rejsesite som bagkatalog holder Michael gerne foredrag om sine snart 20 rejser til USA. Over de sidste 40 år har han fået et nært og kærligt forhold til amerikanerne og sætter stor pris på deres umiddelbare og imødekommende facon.

Mange kør-selv-rejsende får en hånd af Michael, når deres ruteplan skal strikkes sammen, og det samme gør flere rejsebureauer, når de produktudvikler deres rejser.

Michael arbejder til dagligt som skolepædagog, og i fritiden svinger han stikkerne i jazz- og swingbands og nyder sin familie.

Kommentér

Kommentér