RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Mine fem bedste rejsedestinationer – og én dårlig
Kina Xian bymur
Australien Bali Frankrig Kina Mexico Rejsemål Tanzania

Mine fem bedste rejsedestinationer – og én dårlig

Banner RejsRejs Rejs
 

Jeg bliver nogle gange spurgt, hvad den bedste destination er, som jeg har besøgt. Det sætter gang i et tankemylder, for jeg har efterhånden oplevet et par verdenshjørner, og det gør det svært at skulle vælge. Men det at rejse og se verden kan være på både godt og ondt, og det er ikke alle steder, jeg ønsker at vende tilbage til. Hermed følger således de fem bedste steder, jeg har besøgt, og én jeg ikke har lyst til at vende tilbage til.

Læs mere om forfatteren Trine Søgaard her

 

San Cristóbal, Mexico

Den lange bustur op til byen fører os bogstaveligt talt op over skyerne ad snoede veje. Det viser sig at være det hele værd, og da den friske bjergluft rammer vores ansigter, bliver den kollektive køresyge øjeblikkeligt kureret. Vi er lige ankommet til San Cristóbal, der ligger mere end 2000 m oppe i Sierra Madre-bjergkæden i det mexicanske område Chiapas. Her er det kølige vejr en oplivende kontrast til landets tropiske klima.

Trine Søgaard Mexico San CristobalByen er grundlagt af de spanske conquistadorer, hvis levn i stor stil lever videre i den charmerende arkitektur den dag i dag. Her er en gåtur ned ad de smalle brostensgader en oplevelse i sig selv. Den mexicanske kærlighed til farver sætter nemlig sit personlige præg på den tidligere koloniby: Farver. Alle vegne. En by malet som en regnbue. Wauw. Et fascinerende og anelse surrealistisk syn for en skandinav som mig. Men jeg forstår med det samme, hvorfor netop denne by har haft så enorm tiltrækningskraft på rejsende gennem tidens løb. Disse lave og livlige bygninger danner ramme om byens sociale rum, hvor små forretninger ligger side om side langs gaderne. Her sælger maya-indianerne fint vævet tøj, keramik og stof, hvor man virkelig kan få udfordret sine forhandlingsevner. Eller man kan nyde en eftermiddag på café Carajillo, der især er kendt for sin udsøgte kaffe.

San Cristóbals omgivelser er mindst lige så fascinerende som byen selv og er bestemt værd at udforske. En dagstur derfra ligger Palenque – en maya-ruin placeret i den tropiske jungle. Palenque har med sine hieroglyffer og mystiske templer ligget på UNESCOs verdensarvsliste i årevis. Den er værd at se. Tjek. Men er man mere til hastighed end historie – eller bare en god kombination ligesom mig selv – så vil en sejltur på Sumidero Canyon være oplagt. Den brede flod bugter sig mellem 1000 meter høje klippevægge, og man kan spotte krokodiller og fugle fra båden.

Stone Town, Zanzibar

Mzungu! råber den lille afrikanske dreng, mens han peger på mig og fnisende forsvinder ind af døren til sin mors butik. Efter snart fire måneder på Zanzibar tager jeg det ikke længere personligt, at de lokale stadig kalder mig den hvide på trods af min efterhånden ret solbrændte hud. Tværtimod fremkalder det et smil, for jeg er blevet dybt forelsket i den her ø og ikke mindst den lille hovedstad, Stone Town. Den gamle bydel er et virvar af smalle gader, der snor sig ind og ud af hinanden, og tilsammen danner den labyrint, jeg så ofte er faret vild i. Byens arkitektur er en smeltedigel af smukke angelsaksiske, arabiske og indiske stilarter, som fortæller historien om øens skiftende herredømmer. Selvom kalenderen siger forår, kan det tropiske klima nogle dage føles kvælende varmt. Det sætter et sløvt tempo på kystbyens befolkning. Pole pole siger de, hvis man bliver utålmodig. Tag det roligt.

Stonetown Zanzibar AfrikaMens solen langsomt forsvinder ned i det azurblå ocean, falder temperaturen en anelse og gør det udholdeligt. Duften af nybagt brød, grillede fisk og grøntsager begynder langsomt at brede sig fra Forodhani Food Market. Dette store madmekka på kajen er et kulinarisk samlingspunkt for lokale og besøgende, der nyder aftenens måltid under latter på vakkelvorne plasticstole. I dette øjeblik har jeg svært ved at forestille mig byens blodige fortid. For mange år siden var Stonetown nemlig samlingspunkt for størstedelen af verdens slavehandel. En guidet rundtur i Angelican Cathedral giver et beskedent indblik i denne rystende historie, hvor grafiske afbildninger og bevarede slavekamre i krypten er en oplevelse for de knap så sarte sjæle.

Når varmen og byens hektiske infrastruktur bliver for overvældende, kan man med båd blive sejlet 6 km til den lille ø Changuu, som også kaldes Prison Island. Øen er omringet af krystalklart hav, og fængselsruinerne, der før rummede rebelske slaver, står stadig. Men det, jeg synes, gør dette besøg mest specielt, er øens beboere – de hundrede år gamle kæmpeskildpadder, der dovent lunter rundt mellem de besøgende.

Xi’an, Kina

Efter at have brugt halvanden uge i Beijings kaotiske omgivelser, er togturen væk fra byen et tiltrængt pusterum. Med godt 300 km/t flyver det moderne højhastighedstog gennem de flade marker. Det virker underligt hypnotiserende på togets passagerer, der i stilhed observerer det tomme landskab. Fem timer senere står vi af på perronen i Xi’an, og virkeligheden rammer os igen. Med et indbyggertal på knap 12 millioner er denne by også tæt pakket af mennesker og tæt trafik alle vegne. Men jeg bemærker det øjeblikkeligt. Til forskel fra Beijing virker luften klar, og lugten af udstødning er næsten ikke-eksisterende. På vej til vores hotel tager bussen os ind gennem byen, hvor moderne højhuse danner ramme om Xi’ans smukke midtby – et virvar af smalle gader domineret af de traditionelle grå murstensvægge, røde husdøre og åbne parkområder, hvor de lokale øver thai chi på plænerne. Bydelen er omringet af Chengqiang, den ældgamle og velbevarede bymur, som vi senere valgte at udforske på lejede tandemcykler.

Kina XianXi’an er ikke kun Kinas tidligere hovedsted, men også begyndelsespunktet for Silkevejen – den ældgamle handelsrute, der forbandt Asien og Europa. Købmænd valfartede hertil fra de arabiske lande og slog sig ned det man i dag kender som Muslim Street. Vi bevæger os møjsommeligt ned af denne selvsamme gade, der dufter af grillet lam og pandestegte dumplings. Det kulinariske sammenstød af kinesiske smagsvariationer og arabiske krydderier skaber tilsammen en enestående madoplevelse, jeg husker som en af mine bedste i Kina.

Selvom områderne omkring Xi’an byder på storslået bjergnatur, valgte vi at tage bussen ud til byens nok mest kendte attraktion: Terracotta krigerne. Til trods for at stedet emmede lidt af turistfælde, var det alligevel ret imponerende at se de mere end 8000 statuer, der i flere århundrede har bevogtet kejser Qin Shihuangs mausoleum.

Artiklen fortsætter nedenunder

Sådan kommer du nemt afsted

Hvis I vil gøre det nemt, kan I høre et professionelt rejsebureau om, hvad de kan skrue sammen til jer – det behøver ikke at blive dyrere af den grund. Du kan finde en stribe oplagte her: Rejsetilbud

Sådan kommer du til:

San Cristóbal, Mexico – Du kan flyve via fx Madrid , og der er masser af overnatningsmuligheder er byen. Se hotellerne her.

Stone Town, Zanzibar – Der er fly via Doha eller Nairobi. Se de mange muligheder for overnatninger her.

Xi’an, Kina – Der er fly via Beijing. Se de mange overnatningsmuligheder her.

Byron Bay, Australien – Der er fly via Sydney, og du skal regne med to mellemlandinger. Du kan se mulighederne for overnatning her.

Riquewihr, Frankrig – Der går fly til Strasbourg, hvorfra du kan køre. Se mulighederne for overnatning her.

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med tips og tricks til rejser med vennerne.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her

Byron Bay, Australien

Som backpacker på Australiens østkyst lod jeg mig ofte fortælle, at denne lille kystby var et sted jeg skulle se frem til at besøge med mine venner. Men da bussen satte os af på hovedgaden, var jeg ved første øjekast en smule forvirret. Byron Bay er hverken storslået eller særlig sammenhængende, når det kommer til arkitekturen, og byen har tydelige trafikale problemer. Jeg havde svært ved at forstå fascinationen. Men jeg skulle hurtigt komme på andre tanker.

Autralien byron bay surf
Byron Bay er nemlig ikke en by, man rejser til for at se, men derimod for at mærke. Efter blot et par timer bliver bygningernes lade udseende ligegyldigt, for under overfladen ulmer en længsel efter hippietidens svundne, fredelige tilværelse – og det smitter. Byen er med tiden blevet et samlingspunkt for moderne rebeller, der i oprør mod “8 til 16-tilværelsen” er rejst fra hele verden for at opleve denne tilbagelænede livstil. Her blomstrer kreativiteten tydeligt og udfolder sig som kunstbutikker, farverig graffiti rundt om i byen, gademusik og ikke mindst alternative tøjvalg blandt lokale og besøgende.

I løbet af dagene lejede vi et surfboard og bar i fællesskab det tunge bræt ud til Clarke’s Beach. Byen munder ud i en bugt, og denne del af stranden er kun én ud af mange steder, hvor forholdene gør det oplagt at afprøve sine surferevner i det mørkeblå hav. Senere samme aften begav vi os til fods op af vejen til Cape Byron Lighthouse for at se solnedgangen. Fyrtårnet er placeret på en bjergtop, hvor den imponerende udsigt over byen, landskabet og havet er gåturen værd. Følger man en snoet sti bagom tårnet og ud på en odde, vil man tilmed se mærket, der markerer Australiens østligste punkt.

Riquewihr, Frankrig

Nogle af mine venner vil nok referere til mig som frankofil, for min kærlighed til det her land vil ingen ende tage. Maden, vinen, musikken, landskabet, livsstilen – der er bare noget over Frankrig. Derfor er det nok heller ikke så mystisk at min sidste destination befinder sig i det nordøstlige Alsace-område.

Frankrig Alsace Riquewihr
Ikke så langt fra grænsen til Tyskland ligger den lille middelalderby Riquewihr, der rummer det beskedne antal af 1300 indbyggere. Da jeg første gang bevæger mig ind ad byens port, er jeg ikke i tvivl om, hvorfor stedet er noget særligt. Den brostenbelagte hovedgade er omkranset af farvestrålende bindingsværkshuse, hvor lige så farverige blomster vælter ud af altankasserne under trævinduerne. En lille labyrint af smalle stræder, der alle er dekorerede i samme stil, leder væk fra hovedgaden, der venter på at blive udforsket af de besøgende. Byens romantiske og velbevarede omgivelser er betagende, og giver en uvirkelig følelse af at være trådt ind i noget der minder om et eventyr. Når mørket sænker sig hen på aftenen, søger folkene ind på byens madsteder. På trods af sin størrelse rummer Riquewihr en del udsøgte restauranter, hvor La Table du Gourmet‘s køkken endda er belønnet med en Michelin-stjerne, og er et besøg værd for de madglade.

Riquewihr er omgivet af bakket landskab og grønne vinmarker, som gør en simpel køretur i området til en hel attraktion. Det idylliske helhedsindtryk gør det ikke til nogen overraskelse, at byen befinder sig på listen over de smukkeste byer i Frankrig. Og den er da også noget ganske særligt.

Se meget mere om Frankrig her

Bali, et plastikparadis

Mit indtryk af Bali er bestemt ikke dårligt, og alligevel er den verdensberømte ø havnet som destinationen, jeg ikke behøver at komme tilbage til. Når jeg fortæller om min tur, lytter folk intenst og svarer, at det lyder som en dejlig oplevelse, og det var det også. Det er noget ganske særligt at drikke sin morgente på en træveranda med udsigt ud over jungle og vulkaner, der langsomt kommer til syne i takt med at morgendisen letter. Det er fantastisk at opleve øens varme kilder, hellige vandtempler og balinesernes rolige tilværelse, hvor alle gøremål bliver udført som ritualer. Solnedgangen over Ubuds våde rismarker, hvor himmel og jord står i samme flammerøde farver, er betagende. Alt her virker zen.

Bali strand plastic
Men virkeligheden rammer mig også temmelig hurtigt, da især én ting er umulig at ignorere. Bali er offer for den globale masseproduktion af affald og plastic, der bogstaveligt talt flyder alle steder. Når man kører langs de hullede landeveje, er de små vandløb under broerne næsten tilstoppede af plastic. Når man går rundt i byerne, ligger der plastic i rendestenene. Men mest af alt er det havene omkring øen der for alvor lider. De gyldne kystlinjer forsvinder langsomt under bjerge af plasticaffald, som skyller op med tidevandet. Det gør ondt at se på for en naturelsker som mig – så meget, at det holder mig fra at tage tilbage og for alvor sætter tankerne i gang om min egen miljøbevidsthed. På mit hotel i nordøst-Bali overværede jeg en begivenhed, hvor en gruppe af børn modtog skolebøger som belønning for at have samlet 1,5 ton affald sammen på stranden. Det sætter problemets omfang i perspektiv. Selvom jeg mener, der stadig er mange grunde til at besøge Bali, så var ét besøg nok for mig af netop disse årsager. Man kan dog kun håbe på, at øen en dag genvinder sine gyldne strande, og at den smukke og frodige natur kan forblive uspoleret.

Om rejseskribenten

Trine Søgaard, medredaktør

Trine Søgaard, medredaktør

Trine er en rejseglad studerende, som er ved at uddanne sig i marketing og kommunikation på Aalborg Universitet. Hendes passion for at rejse viser sig på længden af listen over besøgte lande, hvor hun tilmed har boet i Australien og på Zanzibar. I fritiden er Trine kreativ, og bruger meget energi på at fotografere. Hendes glæde for at dokumentere sine oplevelser har siden hen betalt sig, da en udgivelse i bl.a. Lonely Planet blev springbrættet til ønsket om at arbejde i rejsebranchen.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ca. to gange om måneden.

Rejsesjov på RejsRejsRejs

Show Buttons
Hide Buttons