visit østrig, visit austria, banner
RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Spanien » Purobeach Barcelona – strandluksus midt i byen: Hotel check-in
Spanien - Barcelona, Purobeach (Read & Squares foto) - rejser
Spanien

Purobeach Barcelona – strandluksus midt i byen: Hotel check-in

Strand-resort i topklasse midt i byen? Ja, hvorfor egentlig ikke. Purobeach Barcelona er afslapning og forkælelse helt i top..
visit østrig, visit austria, banner

Purobeach Barcelona – strandluksus midt i byen: Hotel check-in er skrevet af Jens Skovgaard Andersen.

Spanien - Bartcelona, Hilton, Purobeach, pool - rejser

Det bedste fra alle verdener

Barcelona er en by, der går lige i hjertet på alle, der besøger byen. Om det er maden, arkitekturen, shopping, fodbold, strandene, menneskene eller bare stemningen generelt er svært at sige præcist. Men Barcelona er uden tvivl noget særligt.

Banner, engelsk banner, top banner

I det nordøstlige hjørne af selve byen i den hippe bydel Poblenou finder du hotellet Hilton Diagonal Mar, og det er på dette hotel, du kan lade dig forkæle på Purobeach Barcelona.

Purobeach er en byoase med pool, spa, bar og luksus lige midt i byen. Det er nemt at komme til og fra hotellet og Purobeach, og bogstaveligt talt lige om hjørnet er der både storcenter med restauranter, supermarked, tøjbutikker og IMAX-biograf på den ene side og en fremragende strand på den anden side.

Om du har familien med eller er på romantisk parweekend med din bedre halvdel, så er det svært at finde et mere oplagt sted at tilbringe tiden end på Purobeach Barcelona. Her har du det hele samlet på et sted, og du kan lade afslapningen begynde, så snart du ankommer.

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Purobeach og Hilton er perfekt som både base og oase

Hotellet Hilton Diagonal Mar er femstjernet forkælelse, og vil du have endnu flere stjerner, så kan du besøge den Michelinstjerne-belønnede restaurant Aürt, som ligger i hotellets foyer; en helt unik beliggenhed for en restaurant i den klasse. Restauranten har sammen med ‘søsterrestauranten’ Ma’I åbent køkken, så du kan se, når den unikke lokale mad bliver til.

Udover restaurant har hotellet selvfølgelig alt, hvad man kan bede om i form af fitnesscenter, business-område og så videre, og hotellet bliver ofte brugt til konferencer. Der er udsigt til såvel Middelhavet som til downtown Barcelona med den imponerende kirke La Sagrada Familia som fikspunkt og endda til bjerget Tibidabo, hvor solen går ned bagved.

Hotellet er perfekt som base for en storbyferie i en af de mest cool storbyer i verden.

Selv hvis du ikke bor på hotellet, er det helt oplagt – og klart anbefalet at aflægge et besøg på 2. sal, hvor du finder Purobeach. Du kan med fordel forudbestille en solseng, og de findes i flere forskellige modeller med og uden ‘tag’ og både som enkelt- og dobbeltsenge. Så skal du bare have badetøj og solcreme med, checke ind i indgangen og så sørger Purobeach for resten. Husk også klipklapper, for trægulvet bliver temmelig varmt i solen.

Saltvandspoolen er uundgåelig og nærmest uundværlig på de varme dage i Spanien, og den fremragende bar med de lige så fremragende eksotiske drinks er klart anbefalet herfra. Baren har specialiseret sig deres meget populære i alkoholfri drinks og cocktails, og du kan selvfølgelig også få dem i ikke-alkoholfri udgave.

Purobeachs egen restaurant serverer lækre retter med både lokalt præg og det velkendte internationale køkken, og det hele foregår til soulinspireret housemusik, som sætter stemningen for en afslappende dag i forkælelsens tegn. Faktisk virker musikkens rytmer afslappende på kroppen og hovedet, hvilket var lidt en overraskelse i starten.

Trænger du til en massage – og hvem gør egentlig ikke det – så booker du bare en tid i spaen, og så kommer du ud som et nyt menneske en time senere.

En dag på Purobeach gør underværker, så det skal du unde dig selv. Og flere dage gør bare det hele meget bedre. Uanset hvor i byen du bor, så tag en slapper på Purobeach – det har du helt sikkert fortjent.

Se de bedste rejsetilbud her

Find de billigste flybilletter til destinationen her

Spanien - Barcelona, Parc Güell, skyline - rejser

Cool Barcelona for dine fødder

Selvom det er fristende at blive liggende ved poolen hele ferien og bare lave så lidt som muligt, så er der selvfølgelig også meget at se i Barcelona. Tag en slentretur gennem det gamle kvarter Barri Gòtic, tag på stranden ved Barceloneta, få pulsen lidt op ved at ‘bestige’ bjerget Montjuïc, leg turist på Ramblaen og leg lokal på markedet, og søg ly for solen på et af de verdenskendte museer.

Brug selvfølgelig også tid på at spise, drikke og snacke og på at shoppe og kigge på vinduer i en af verdens mest berømte shoppebyer. Og du må heller ikke gå glip af Antoni Gaudís helt specielle og lidt tossede arkitektur rundt om i byen. Der er rigeligt at gå i gang med – Barcelona er bare cool og byen ligger lige for dine fødder.

Når dagens program er overstået, så er det simpelthen bare lækkert at træde ind på hotellet og vide, at det hele fungerer, og at du bare kan slukke for bekymringerne og lade batterierne op igen. Til det formål er Hilton Diagonal Mar og ikke mindst Purobeach Barcelona simpelthen ideelt. Klart anbefalet til alle, der kan bruge lidt godt til sig selv og sine nærmeste.

Se meget mere om at rejse i Barcelona og resten af Spanien her

Rigtig god fornøjelse i Barcelona og rigtig god forkælelse på Purobeach.

Dette indlæg indeholder links til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil se, hvordan det foregår med samarbejder, så kan du trykke her.

RejsRejsRejs havde Purobeach Barcelona som samarbejdspartner på turen. Alle holdninger er som altid redaktionens egne.

nyhedsbrev rejsrejsrejs banner rejser

Banner, engelsk banner, top banner

rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022
rejsebureauer, rejsrejsrejs, grafik 2022

Om rejseskribenten

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Læs mere om:

Inspiration

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Rejsebilleder fra Instagram

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.