RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Østrig » Hyggelige og uhyggelige seværdigheder
Rejsemål Østrig

Hyggelige og uhyggelige seværdigheder

Rejsemål Østrig
Wien, Østrig Map
 

Alle lande har museer og seværdigheder for enhver smag, men Østrig har alligevel nok lidt mere end de fleste andre – ikke mindst når det handler om det lidt uhyggelige – og det hyggelige.

Makabre attraktioner i Wien

Østrig - Wien, krypt - rejser

I Wien finder du under domkirken Stephansdom en imponerende samling af knogler fra 11.000 mennesker. Udover almindelige wienere er de hapsburgske kejsere og kejserinders jordiske rester også opbevaret i Kapucinerkrypten; ikke kun skeletterne, men også de kejserlige hjerter og andre indvolde, som er lagt i urner.

Sådan kommer du nemt til  i Østrig

Der er en stribe danske rejsebureauer, der har rejser til Østrig, bl.a. Aktiv Rejser, Vitus og FDM Travel, se oversigten over specialrejser her.

De fleste store flyselskaber har ruter direkte til Østrig, men ofte kun Wien. Du kan også flyve til Innsbruck eller Salzburg, se eksempel her. Du kan også sagtens køre derned.

På en tur rundt i Østrig er det oplagt at besøge Salzburg – få tips til chokoladebyen her

Det østrigske turistbureau har masser af gode tips til Østrig for hele familien. Se meget mere på deres danske hjemmeside her.

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse til Østrig, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med tips og tricks til Østrig og de andre lande i regionen.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

Hvis det ikke er uhygge nok, så byder Wien også på et bedemandsmuseum, en gravplads for de navnløse samt museer for både anatomi og for forfærdelige forbrydelser.

Wiens hyggeside

Østrig - Wien, Hundertwasserhaus - rejser

Wien er heldigvis også et sted for de levende, og den verdenskendte arkitekt Hundertwasser er en af de bedste eksempler på livets farverige og sjove sider. Flere af hans værker kan ses i Wien, og du kan blandt andet se hans ‘Hundertwasserhaus’, som er bygget helt uden lineal – Hundertwasser var ikke fan af lige linjer…

Østrig - Wien, Fälschermuseum - rejser

Museer går som regel meget op i, at deres værker er de originale og ægte, men i Wien er der et museum, som går helt i den anden retning. ‘Fälschermuseum‘ hylder den kunst det er at forfalske kunstværker. Her kan du se forfalskninger og kopier af verdenskendte kunstnere, og du vil sikkert anerkende, at det at forfalske stor kunst i sig selv er en stor kunst.

Østrig er fyldt med både hygge og uhygge

I Salzburg kan du besøge Sebastianskirken og den tilhørende kirkegård, som huser nogle af Østrigs kendte sønner og døtre og ikke mindst en lang stribe dekorationer, som skal minde os levende om, at også vi en dag skal dø. Temmelig morbidt.

Østrig - Hallstatt, kranier

I Mondsee ikke langt fra Salzburg kan du opleve et alter med skeletter af tidligere munke fra 1100-tallet i St. Michaels Kloster, og i Hallstatt i Salzkammergut kan du besøge et ‘benhus’ med over 1200 udsmykkede kranier.

Salzkammergut er også meget andet end det makabre, og du kan se mere om den smukke region her.

Også i Sankt Florian tæt på Linz og i Eggenburg nordvest for Wien kan du opleve, hvordan knogler og kranier er blevet brugt til kunstnerisk udsmykning, og det er faktisk ret imponerende.

Østrig - Minimundus - rejser

Andre seværdigheder rundt om i landet er mere muntre, og du kan blandt andet opleve verden i miniformat i ‘Minimundus’ i Klagenfurt. Her er verdens mest kendte bygningsværker opført i miniskala, og du kan gå rundt i hele verden på en dag og føle dig som en kæmpe ved siden af Eiffeltårnet og Det Hvide Hus.

Østrig - Pyramidenkogel - rejser

Hvis du er blevet bidt af at se verden lidt fra oven, kan du i nærheden af Klagenfurt tage turen op i ‘Pyramidenkogel‘ og nyde den fantastiske udsigt – og tage rutschebanen ned.

Tossede opfindelser, en verden af krystal og et atomkraftværk, som aldrig kom i brug

Østrig - Nonseum, Knopfloecher - rejser

Nord for Wien i byen Herrnbaumgarten – som kalder sig selv ‘den skøre by’ – ligger et museum, som har en imponerende samling af tossede opfindelser. Museet hedder ‘Nonseum’ og huser blandt andet cigaretter med filter i begge ender, suppetallerkener med afløb og en samling af berømte historiske knaphuller…

Østrig - Krystalwelten - rejser

Swarowski er verdensberømt for krystaller, og de har endda åbnet en temapark, hvor krystallerne er i fokus. Parken hedder ‘Crystal Worlds‘ og ligger tæt på Innsbruck. Swarowskis berømte krystalpark kan virkelig få enhvers øjne til at funkle.

Østrig har ikke atomkraft, men de har et atomkraftværk alligevel. I 1970erne byggede de Zwentendorf-værket, men folkelige protester gjorde, at det aldrig blev taget i brug. Nu ligger det vest for Wien og er i stedet blevet en turistattraktion, som virker som en tidslomme fra en bestemt periode i det tyvende århundrede.

Bad i øl

Østrig - Ølbad - rejser

Har du nogensinde drømt om at svømme rundt i et bassin med øl? Det kan du gøre på bryggeriet Starkenberger. Her tilbyder de wellness med øl i centrum, når bassinet fyldes. Ovenpå en rundtur i Østrig med noget for alle sanser er en afslappende tur i ølbassinet lige det, kroppen har brug for.

Uanset om du er til det hyggelige eller det uhyggelige på rejsen, så har Østrig rigeligt at gå i gang med. Tag de gode nerver og det store smil på turen – der venter dig oplevelser, du ikke finder andre steder.

Banner RejsRejs Rejs Early booking  

Om rejseskribenten

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ca. to gange om måneden.

her.

Rejsebilleder fra RejsRejsRejs

Find fly, hoteller, billeje og rejser her

Rejsebilleder #RejsRejsRejs

Rejsesjov på RejsRejsRejs

Bliv rejseklogere her

Har du læst denne her?

Show Buttons
Hide Buttons