RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Europa » Østrig » Ferie i Graz – den lille storby med de store oplevelser
blank
Østrig

Ferie i Graz – den lille storby med de store oplevelser

Graz er alt det bedste, Østrig har at byde på: Smuk natur, hyggelig kultur, lækker mad og forkælelse.
Østeuropa - julebanner - rejser blank

Ferie i Graz – den lille storby med de store oplevelser er skrevet af Jens Skov Andersen

Østrig, Graz, Kort over Graz

Ferie i Graz meget mere end værd end man tror

Graz er på størrelse med Aarhus og er Østrigs næststørste by. Byen ligger tæt på grænsen til Slovenien og er fuld af kunst, kultur og ikke mindst kulinariske oplevelser. Virkelig et besøg værd.

Ved første øjekast er det tydeligt, at Graz er en by i midten af Europa med indflydelse fra alle retninger og til alle tider. Smukke barok- og renæssancehuse i italiensk stil er naboer til futuristiske bygninger.

Det klassiske møder det moderne, og det heler spiller sammen. Byen er stor nok til at være en storby, men lille nok til at være tæt på naturen. Og naturen er overalt inden for en armslængde – sådan føles det i hvert fald.

Visit Austria Vinter Banner Rejser

Find flybilletter til Graz i Østrig her

Ferie i Graz, Østrig - rejser

Kulturel ferie i Graz

Den gamle bykerne er på UNESCOs Verdensarvsliste, og der er hygge i lange baner både ude på gaden og inde på restauranter og caféer. De gamle bygninger omkring Hauptplatz understreger Grazs lange historie. I Joanneum-kvarteret kan du stille din galleri- og museumslyst.

Selvom museer har det med at ligne hinanden, når man har set mange af dem, må du endelig ikke gå glip af Kunsthaus Graz, som i den grad skiller sig ud. Bygningen ligner en blanding af noget fra en biologibog og noget fra det ydre rum, og kaldes af den grund ‘det venlige rumvæsen’.

Der er også god mulighed for at opleve Østrigs rige historie og kulturarv.

Find kulturelle rejser til Østrig her

Østrig - Ferie i Graz, Uhrturm - Rejser

Spise og shopping på Lendplatz

Bydelen Lend er gået hipstervejen. Det er her, den moderne kunst blomstrer. Om formiddagen er der marked på Lendplatz, som det sig hører til. Gaderne er fulde af hippe butikker, hvor man sagtens kan glemme tiden.

Man skal huske at forkæle sig selv, og til det formål er Graz det helt rette sted. Regionen Steiermark, hvor Graz er hovedby, ligger klimamæssigt perfekt til frisk frugt, friske grøntsager og ikke mindst fremragende vin. Og så må man jo aldrig glemme, at Østrig er kageelskerens paradis, så de søde sager er naturligvis også i verdensklasse.

Graz er tydeligvis både gammel og ung på samme tid. Det store antal studerende i byen er selvfølgelig med til at give byen liv. Kunst, kultur, events, musik og helt almindelig gang i den. Det er nok sundt for en by som Graz at have en stor ung befolkning, så byen hele tiden udvikler sig. Det gør Graz, og det er derfor, at du skal tage forbi.

Viel Vergnügen!

Banner - Østrig, Visitaustria

Find tilbud på overnatning i Graz her

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

Bornholm banner 930

Om rejseskribenten

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Kommentér

Kommentér