RejsRejsRejs » Rejsemål » Asien » Thailand » Khao Lak, Thailand: Skildpadder, kokkeskole og rafting
Thailand

Khao Lak, Thailand: Skildpadder, kokkeskole og rafting

Thailand - khao lak - rejser - rejser til thailand - phuket sandbox - kao lak - cao lak - chao lak
Her får du redaktionens tips til hvad du skal opleve på en ferie i smukke Khao Lak
Skodsborg banner Tropical islands Berlin

Khao Lak, Thailand: Skildpadder, kokkeskole og rafting er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs. Foto: Kristina Stalnionyte, Tourism Authority Thailand og redaktionen.

Khao Lak, thailand, rejser, rejser til thailand, kao lak, cao lak, chao lak, rejser til Khao Lak, Phuket Sandbox

Khao Lak: En favorit

Khao Lak ligger i Phang Nga-provinsen, cirka en times kørsel nord for Phuket, hvor man typisk flyver til. Regionen er kendt for sin afslappede og familievenlige atmosfære, hvor der er plads til det som danskere elsker på en ferie i Thailand: Badning, bajere og bøger!

Det er da heller ikke så overraskende, at det primært er skandinaver og nordeuropæere, der besøger Khao Lak-området.

Khao Lak er både et glimrende sted at slappe af og genoplade batterierne, men også oplagt til naturoplevelser, for der er ikke mindre end tre nationalparker i området, og kilometervis af smukke strande.

Så her får du redaktionens tips til hvad du skal opleve på en ferie i smukke Khao Lak i Thailand, baseret på vores rejser rundt i Thailand, bl.a. i 2021.


Royal Navy Sea Turtle Nursery khao lak kao lak thailand

Kom tættere på skildpadderne i Khao Lak

Royal Navy Sea Turtle Nursery er et besøg værd, og her kan du lære mere om disse fascinerende skabninger, og hvordan de skaber et bæredygtigt miljø for dem.

Skildpadderne lægger deres æg mellem oktober og marts, og når æggene er lagt på stranden, bliver de passet godt på, så rovdyrene ikke laver omelet af dem.

Når æggene klækkes kommer skildpadderne til skildpadde-vuggestuen, og her bliver de passet, indtil de slippes ud i naturen, når de er omkring 8 måneder gamle.

Hvert år bliver mere end 500 grønne skildpadder sat ud i naturen til Turtle Release Festival i marts.

Centret er dog ikke kun en vuggestue for babyskildpadder, men er også et rehabiliteringscenter for syge og skadede skildpadder.

  • Na Yak Cape Beach - rejser - thailand - strande i thailand - phuket sandbox - khao lak - cao lak - chao lak - kao lak
  • Thailand - khao lak - rejser - rejser til thailand - phuket sandbox - kao lak - cao lak - chao lak

Tag til Na Yak Cape Beach – Khao Laks skjulte paradis

Nu du alligevel er ude i den smukke natur i Khao Lak skal du unde dig selv et besøg på Na Yak Cape Beach.

Du kommer hertil med en kort bådtur fra havnen, hvor man sejler ud i mangroveskovene langs med halvøen. Herude kommer du i land, og går ganske kort i gennem en lille skov til en fænomenal smuk strand, hvor du endda kan snorkle ved klippen når havet er til det – typisk i vores vintermåneder.

Hvis man er i tvivl om der stadig findes uberørte steder i Thailand skal du tage til Na Yak. Det bliver du glad for. Turen kan iøvrigt kombineres med skildpadde-centret.

                                                                 

Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Thailand - rejser - phuket beach - khao lak beach - surfing khao lak - kao lak - memories beach bar

Surf i Thailand: Surfing Khao Lak

Selvom strandene i Khao Lak ligner hinanden meget på et kort, er de alligevel ret forskellige. Og det har den store fordel, at der er en strand til lige præcis det du gerne vil, inklusiv surfing!

Stranden foran Apsara Hotel og Memories Beach Bar er nemlig perfekt til at ride på bølgen blå, for her kommer bølgerne lige ind, og der bliver stille og roligt dybere, og derfor er det også et oplagt sted at lære at surfe.

Der er en surfer-biks med meget hjælpsomme og tålmodige trænere direkte på stranden, hvor selv den mest uerfarne surfer, som denne skribent, kan lære det helt fra bunden af. Det er sjovt, og man får brugt noget energi i jagten på den rigtige bølge – og i jagten på ens balance.

find et godt tilbud banner 2023
Kao Lak Khao Lak Ton Chong Fah Waterfall

Køl ned i Ton Chong Fah Waterfall

Lidt oppe i bakkerne ligger Ton Chong Fah Waterfall. Her løber en stor å, der samler sig i en række mindre vandfald med klart vand, som man kan bade i.

Strømmen er ikke alt for stærk, og vandet er dejligt afkølende, så det er perfekt efter den korte vandretur op i bakkerne, hvor man kommer igennem en lille skov.

Vandfaldene indgår i en del dagsture i Khao Lak.

Ton Chong Fah Waterfall - thailand - rejser - khao lak - rejser til thailand - phuket sandbox

Flyd med på Kiang-Koo Waterfall bamboo rafting

Vand indgår naturligt i mange aktiviteter i Khao Lak, og hvis du er en eventyrlysten vandhund, kan du flyde en tur i junglen.

Selve turen er rimelig fredelig, og du kan være heldig at se mange forskellige dyr. Det meste på afstand, hvilket er meget fint, når dyr i denne jungle også inkluderer små grønne slanger, som nu var lige så fredelige som selve turen.

Der er forskellige længder ture, og den korte som vi prøvede er næsten for kort, fordi det er ret hyggeligt at blive en del af junglen, så vi kan anbefale en af de længere ture.

  • Tsunami Memorials, Thailand, rejser, rejser til thailand, khao lak

Oplev Tsunami Memorials

I 2004 ramte tsunamien dele af Indonesien, Sri Lanka og Thailand, og Khao Lak var et af de steder, der blev hårdt ramt. Der havde aldrig været en tsunami før – eller været en siden. Som alle de andre steder blev området overskyllet af kæmpebølgen, der bl.a. sendte en patruljebåd over en kilometer ind i landet, hvor den satte sig fast på en mark.

Denne båd er i dag centrum i et lille område, hvor man mindes ofrene for tsunamien, bl.a. et medlem fra den kongelige familie i Thailand. Det var netop for at passe på den kongelige, at patruljebåden var i området, og alle på båden overlevede og hjalp andre overlevende.

Tsunami Memorials ligger i gå-afstand fra strandene, lige bag hovedgaden, og er trods den voldsomme historie bag en oplevelse man skal huske at tage med, når man er i Khao Lak, for den er også livsbekræftende i al sin grusomhed.

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

thai massage, thailand, massage, rejser, phuket sandbox, wellness, spa i thailand

Nyd wellness, massage og spa

Du skal selvfølgelig prøve de mange forskellige former for wellness som Thailand er så kendt for. Der er masser af små steder, hvor du kan få traditionel thai-massage for ganske få penge, og de er som regel certificerede massører og ret dygtige.

Der er dog også kommet en del nye tilbud, som gør godt for din krop og dit sind. På flere af de store hoteller er man nemlig nu begyndt at tilbyde medicinsk wellness, hvor man i flere uger – eller endda måneder – følger et bestemt program med massage, diæt, undersøgelser, lægetjek osv.

Hvis du tænker ayurvedisk livsstil på en thailandsk facon giver det et godt billede af hvad du kan forvente.

Der er naturligvis også mere klassiske spa-oplevelser, hvor du med varme og kolde bade kan få ro i sjælen.

Uanset hvad du vælger så husk at få det gjort. Det er en luksus, der er til at betale og som er en vigtig del af den thailandske kultur.

  • La Flora, Khao Lak, Chao Lak, Thailand, rejser, phuket sandbox, madkursus, thaimad
  • Thailand - rejser - rejse til thailand - thailandsk cuisine - mad fra thailand - khao lak - kao lak - cao lak - chao lak - madkursus thailand - Nai Muang Khao Lak -

Prøv at lave thaimad selv

Vi kan lige så godt være helt ærlige: Vi elsker thaimad. Og selvom man nogle gange får brændt mundtøjet af en frisk chili, er der så mange fantastiske madoplevelser, at det bare er med at kaste sig ud i det.

Der er flere steder i Khao Lak, hvor de har kokkeskoler og madkurser, og her kan både nybegyndere og erfarne lære mere om hemmelighederne i det thailandske køkken.

Vi kan anbefale Nai Muang Khao Lak, der er et muntert sted, hvor de i den grad kan noget med kogegryderne (de har flere Michelin-anerkendelser). En anden god mulighed er restauranten på Hotel La Flora, hvor de laver luksus-kokkeoplevelser direkte på stranden.

Og så skal du selvfølgelig spise igennem selv. Få fancy anretninger på strandrestauranterne, og kast dig ud i favoritretten pad thai på en de små sidegader, hvor menukortet af og til kun er på thai, og du kan spise dig mæt for næsten ingen penge.

Næsten uanset hvor du går hen kan du regne med at det er frisklavet mad, der er lavet med store mængder kærlighed, og så lige et skvæt kaffir lime og galangarod.

  • La Flora, thailand, rejser, rejser til thailand, luksus hotel i thailand, khao lak
  • santhiya, hotel, thailand, rejser, rejser til thailand, natai, luksushotel i Thailand, phuket sandbox

Her kan du bo i Khao Lak: Hoteller og resorts

Du kan finde alle slags overnatningsmuligheder i Khao Lak: Små hoteller og store resorts. Private værelser og udlejningshuse. Og alt ind i mellem. Mange ligger ved stranden, men ikke alle.

Det er primært skandinaver og nordeuropæere, der besøger Khao Lak, og det er stilen og udbuddet også tilpasset efter. Der er ikke så meget bling bling, for det er mest hyggelige steder, hvor man hurtigt føler sig hjemme, men hvis du er mere til design og international stil er der også enkelte steder der kan det.

Her er en stribe fine hoteller, der alle ligger direkte på stranden, og som vi har besøgt:

Hotellerne kan også bookes her

Derudover kan vi klart anbefale at kigge på Santhiya Phuket Natai Resort & Spa, der ligger mellem Phuket lufthavn og Khao Lak. Det er et villa-hotel i traditionel thai-stil, og det er både gudesmukt og samtidigt så hyggeligt, at man har lyst til at blive der i lang tid.

Uanset hvilket sted du vælger at bo, får du meget for pengene i Khao Lak.


Vidste du: Her er redaktør Annas 7 favorit-øer i Thailand

7: Koh Mai Thon syd for Phuket
6:  Koh Lao Lading ved Krabi
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.