RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Asien » Indien » Vild med verdensarv
Taj Mahal-indien-kvinde
Indien Irland Nordirland Norge Storbritannien Tyrkiet USA

Vild med verdensarv

Banner RejsRejs Rejs
 

UNESCOs liste over bevaringsværdige områder er lang, men her på redaktionen har vi udvalgt fem smukke steder, som er vores favoritter lige nu.
Læs med og se, om du er enig.

glacier-point-yosemite

Yosemite National Park, Californien

Californien er et yndet rejsemål for mange danskere, og der er også mange spændende oplevelser at få. Når du har besøgt de store byer, shoppet igennem og taget selfie ved Hollywood-skiltet, må du ikke snyde dig selv for en tur i Yosemite National Park. USA har utallige nationalparker, men Yosemite er en af de mest kendte. Parken er stor og vanvittig smuk med vandfald, store skove og høje bjerge. Et oplagt sted at tage på vandretur og nyde det storslåede landskab, der er meget anderledes end det danske.

Læs mere om ferie i USA her

 

Indien - Agra, Taj Mahal, mennesker - rejser

Taj Mahal, Indien

Taj Mahal er Indiens svar på et eventyrpalads. Uden for Taj Mahal er der larm, kaos og store menneskemængder, men når du kommer indenfor paladsanlægget, er der en helt anderledes stemning. Der er stadig mange mennesker, men der er roligt, og folk påvirkes af det smukke palads og den stemning, det udstråler. Her kan du drømme dig væk til en anden tid med smukke klæder, tjenere og hemmelige eventyr. Selvom der er meget snak om, at Taj Mahal er truet af områdets forurening og store mængder af affald, er det stadig et sted, der er værd at besøge.

Læs mere om ferie i Indien her

 

pamukkale-tyrkiet

Pamukkale, Tyrkiet

Vi forstår godt, hvorfor de unikke varme kilder ved Pamukkale er kommet med på UNESCOs liste. De 17 søer er fordelt på flere etager, og aflejringerne fra kalkstenen ligner store istapper. Men blot fordi området ligner noget fra ‘Frozen’, skal du ikke tage fejl; kilderne er næsten 100 grader varme og ikke lige til at dyppe tæerne i. Hele området er fredet, så du kan ikke komme helt tæt på søerne, men der er selvfølgelig en sti rundt i hele området, hvor du kan nyde det unikke syn.

Læs mere om at rejse i Tyrkiet her
Sådan kommer du nemt afsted

Der er mange gode, danske rejsebureauer der planlægger spændende rejser, og du kan se de gode rejsetilbud her 

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med både tips og tricks til forskellige destinationer. Skulle du være uheldig at blive forsinket undervejs, så se hvad du kan gøre her i vores guide.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

 

ireland-Giant's Causeway

Giant’s Causeway og Causeway Coast, Nordirland

Det knudrede klippelandskab ved Giant’s Causeway ligner nærmest byggeklodser stablet af kæmper. Der er ca 40.000 søjler, og de er alle sekskantede, hvilket giver dem et ret menneskeskabt look. De har imidlertid ligget der siden istiden, og man formoder, at det er lava, der er afkølet af havvandet. Da søjlerne findes i mange højder, får både børn og voksne lyst til at bestige dem – og det må du heldigvis også godt. Selvom området teknisk set ligger i Storbritannien er det klart det nemmeste at flyve til Dublin og så tage videre derfra. Det er også en spændende by, så det er kun et plus.

Læs mere om Irland her

Bryggen-Norge-bygninger

Bryggen, Norge

Bryggen er et område i Bergen, der minder om Nyhavn i København. De gamle farvestrålende huse lyser op hele året rundt og spejler sig i havet. De gamle huse er stadig hjem for butikker og caféer, og du får en fornemmelse af, hvor travlt et område det må have været dengang, det blev bygget. Som i Nyhavn vrimler det med glade mennesker om sommeren, og det er et godt sted at slå sig ned en lun sommerdag.

Læs mere om ferie i Norge her

UNESCOs verdensarv tilhører os alle, så det er bare om at komme ud og nyde de mange utrolige steder. Se hele listen her. 

Om rejseskribenten

Ida Dreboldt Kofoed-Hansen

Ida Dreboldt Kofoed-Hansen

Ida er uddannet cand.mag i kommunikation og dansk litteratur. Hendes rejser fokuserer enten på naturoplevelser eller på kulturoplevelser. Som tidligere spejder har hun en forkærlighed for vandreture, rygsæk og bålmad. I familien er der lige blevet indkøbt et stor 10 personers telt med kabiner, så fremtiden byder på nye spændende friluftsoplevelser.

Når rejsen skal have et mere kulturelt fokus, er Ida glad for hovedstader. På storbyferien har hun altid en lang liste med historiske seværdigheder der skal opleves, og der bliver ikke brugt meget tid på hotelværelset. Hun har blandt andet været i London, Paris, Prague, Amsterdam, Venedig, Rom og Reykjavik.

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ca. to gange om måneden.

Rejseinspiration

Show Buttons
Hide Buttons