Banner
RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Nordamerika » Canada » Vild efterårsferie eller vinterferie-safari med familien? Det får du for +3.000 kr.
Sydafrika Kruger national park - rejser
Canada Sydafrika Tjekkiet

Vild efterårsferie eller vinterferie-safari med familien? Det får du for +3.000 kr.

blank

Er der noget bedre vejr til rejseplanlægning end dansk vejr? Ja, det skulle da lige være dansk vejr anno 2019! Her på RejsRejsRejs vil vi gerne hjælpe din rejseplanlægning godt på vej, så her er to bud på rejseoplevelser i kategorien mindeværdige. At de så også er billige i forhold til, hvad sådan noget ellers koster, må du så leve med… NB: Alle priser er øjeblikspriser baseret på kampagner.

Vild efterårsferie

Denne her efterårsferie starter med en dag i en af de mest turistvenlige hovedstæder i Europa, Prag. Og fordi det er oktober, er der dejligt få besøgende, så I har alle de smukke steder for jer selv. Hvis man flyver d. 17. oktober koster en direkte returbillet kun 650 kr. fra København, og lidt mere fra Billund

Her er et godt flytilbud til Prag – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Find gode hoteltilbud i Prag her

Efter en god dag i Prag flyver I næste morgen 18. oktober til den vilde natur på Canadas smukke østkyst på Nova Scotia, syd for Newfoundland. Her lander I i provinshovedstaden Halifax, og her har I en hel uge til at opleve naturen. D. 25. oktober er det så retur til Prag, hvor I kan vælge at nuppe en dag til for at se det, I ikke nåede, eller flyve videre samme dag I lander, d. 26. oktober. En returbillet fra Prag til Halifax koster kun 360 euro, ca. 2.700 kr., så i alt koster flyturen 3.350 kr. Det fås næppe billigere. Og så kan vinteren bare komme an.

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din næste rejse, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med både tips og tricks.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

Her er et godt flytilbud til Halifax – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Find gode hoteltilbud i Halifax her

Canada - Newfoundland - rejser

Safari for hele familien – i vinterferien!

Denne her vinterferie er voldsomt familievenlig, men kan naturligvis bruges af alle, der trænger til at få kigget en baby-elefant i øjnene i dens naturlige omgivelser. Eller bare trænger til rigtig varme i februar. Og hvem gør ikke det?

Vinterferien starter 6. februar, hvor I flyver fra København til Johannesburg, Sydafrika. I flyver med KLM/AirFrance, så det er med stop i Amsterdam derned, og i Paris på vej hjem, og da det er et ret stilsikkert flyselskab, lander I sikkert til tiden og får noget fornuftigt mad.  Når I når Johannesburg, kan I vælge at købe en safari-pakke, hvor alt bliver arrangeret, eller leje en bil i lufthavnen og selv køre de 4-5 timer, der er til Kruger Nationalparken, hvor der er masser af overnatningsmuligheder omkring parken. Fordelen ved at køre selv er, at I så også kan tage en afstikker til det sikre og meget turistvenlige naboland Swaziland, hvor Mlilwane Park vil være et hit, da man selv kan vandre rundt. Det ligger også kun et par timers kørsel fra Kruger. Begge parker ligger så højt, at myggene ikke gider at flyve derhen, så der er ikke malaria i området.

I flyver hjem 20. februar fyldt med varme og store rejseoplevelser. Og billetten koster kun fra 3.200 kr., hvis man køber snart.

Her er et godt flytilbud til Sydafrika – tryk på “se tilbud” inde på siden for at få den endelige pris

Safari i Kruger (ture købes på hotellet, eller man kører selv)

Ja, meeeeeen…

Det kræver naturligvis lidt at planlægge sådan en tur. Og penge skal der også til, selvom det er billigt. Derfor vil vi lige slutte med dette billede fra halv-maratonet i København 17. september som en lille husker på, hvorfor den danske vinter skal knækkes i to. Specielt når det begynder at hagle allerede i september. Og mon ikke sofaen godt kan holde et år til, og man behøver vel heller ikke de nye gardiner lige nu? For hvem ved, hvornår man får set de smukke canadiske kyster eller det vilde afrikanske dyreliv igen? Så bare afsted, rejs rejs rejs, det vil du næppe fortryde.

God rejse.

Danmark - haglvejr København

Foto: Berlingske

I denne artikel er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her

Om rejseskribenten

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Læs mere om redaktionen her

Kommentér

Kommentér