RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Afrika » Sydafrika » Med tagtelt i Dragebjergene
Sydafrika

Med tagtelt i Dragebjergene

Injisuthi camp, Estcourt, Central Drakensberg2

Sydafrika er betagende smuk, men hvordan er det, at rejse på egen hånd? Få tips til din næste road trip fra familien Bach, der med tre store børn har rejst med tagtelt rundt i Sydafrika.

Læs mere om forfatteren Mette Bach her

 

De store bjergmassiver med gult græs kommer tættere og tættere på. Et bølgende, halmgult tæppe på den ene side og en sort afsvedet mark på den anden. Og så de gigantiske granitflader, der rejser sig som en sammenhængende mur længere fremme. Det er varmt i bilen. Vi er i Sydafrika i juli måned, i Drakensberg, ‘Dragebjergene’, syd for Johannesburg og tæt på grænsen til det lille kongedømme Lesotho.

Dragebjergene

Vi kører forbi landsbyer, hvor livet går langsomt. Runde, lerklinede huse passerer forbi os, altid med tegn på liv; køer, hunde, geder, skoleelever i uniform, folk på evig vandring i vejkanten, hilser og griner med ‘hullede’ grin – altid med oppakning, bylter og babyer. Vi er fem på roadtrip i en lejet Toyota Hilux udstyret med to tagtelte og nødvendigt sove- og køkkenudstyr. Børnene er 11, 14 og 18 og vi er på tre ugers sommerferie, der startede med jagten på ‘the Big Five’ i Krüger National Park, og nu er ferien ved at nærme sig sin afslutning med trekkingtur i Drakensberg.

Vi kører mod en campingplads, eller nærmere en lejrplads tæt på det største bjergmassiv i Drakensberg, Giants Castle. Vi er sent på den, vi skal nå at finde pladsen og ud på en trekkingtur, inden det bliver mørkt. Det kommer bag på en hvor tidligt der bliver mørkt i Afrika. Klokken 18 er det slut med dagslyset og du må famle dig frem med gryder, madlavning og teltudpakning. Men vi har efterhånden vænnet os til den afrikanske rytme og er begyndt at stå meget tidligt op, for at udnytte dagslyset og ikke hver dag komme utjekket for sent frem til lejrpladserne. Og vi har jo pandelygterne, der denne sommer bliver passet på som kronjuvelerne.

Injisuthi Camp dukker op efter lang tids kørsel på grusveje, der kræver firhjulstræk for at komme frem. Vi får senere at vide, at det er de færreste sydafrikanere, der tager denne tur, fordi det er for besværligt og tidskrævende, og heller ikke mange turister finder frem til stedet. Vi har nydt at køre frem mod det fantastisk smukke sceneri, som Giants Castle er. Lejrpladsen viser sig heldigvis at være ‘a rustic camp site’, øde beliggende med kun det mest nødvendige, og som vi nærmest har for os selv. Masser af plads til at løbe rundt, brede os ud og tænde op i stengrillen – og en sød lejrchef, der let undrende tager i mod den støvede, køretrætte og lidt fortravlede familie her uden for sæsonen.

Udstyret med stedets kort over trekkingstier, skynder vi os ud på en tretimers tur til Grindstone Cave, som vi mener at kunne nå, inden det bliver kulsort mørke. Den store attraktion her er hulemalerierne, ‘Bushman Rock Art’, men det er en seks-timers tur, så det når vi ikke, inden det bliver mørkt. Vi vandrer i gult græs, op og ned af bakker, inde i en skov med kilder og mange småforhindringer og grene – og når ud til det åbne på vej til målet, en grotte med en brusebadskilde. På dette stykke ligner den grønne, bølgede bjergoverflade mest af alt kæmpeklør på en drage, der når som helst kunne løfte sig fra jorden og hive bjerget med sig. En sovende gigant.

Da vi kommer til hulen, er vi pludselig ikke alene mere. En 7. klasse fra Durban er på lejrtur og skal overnatte inde i grotten. Vi hilser på, og når lige at skylle os lidt og fylde vandflaskerne med frisk vand fra den evige kilde, der løber som en tyk stråle fra ‘taget’ i grotten. Vi føler os uendelig små, da vi går på de små, smalle stier, der snor sig rundt om bjergmassivet, visse steder med fare for at falde ud over kanten. Den 18-årige kan ikke modstå fristelsen, men må løbe op og op af de gule, græsklædte flader – han har besluttet sig for at nå toppen. Vi står og kigger på ham med bange anelser. Han bliver langsomt mindre og mindre, til sidst bare en lille prik, der næsten ikke kan ses i alt det gule. Han når ikke den store top, men en af de mindre og kommer lykkelig tilbage.

Sådan kommer du nemt til Sydafrika

Der er flere danske rejsebureauer, der har kvalitetsrejser til: Sydafrika. 

Der er ikke direkte flyafgange fra Danmark, men med et enkelt stop i Doha kan du komme til Johannesburg med Qatar Airways. Du kan se et priseksempel her.

Det er nemt at leje bil hos Bushtrackers. Du kan se deres hjemmeside her.

Her er et link til Injisuthi Camp hvor Mette og hendes familie blandt andet slog lejr på deres tur. 

Hvis du har brug for tips og tricks til, hvordan du planlægger din rejse til Sydafrika, kan du læse vores store rejseguide her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, der kommer 1-2 gange om måneden, hvis du vil holde dig opdateret med både tips og tricks til Afrika eller til rejser andre steder i verden.

I denne boks er der links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Hvis du vil læse mere om, hvordan det foregår, så se her.

Vi går de sidste kilometer i mørke, pandelygterne på selvfølgelig. Jo tættere vi kommer på lejrpladsen, jo mere undrer vi os over, at det ser ud som om, at alt brænder. Der er sat ild til markerne, flammerne står højt op i luften, faretruende nær på vores bil, synes vi, men det ser ud til at være kontrolleret brand, sandsynligvis som en del af naturplejen. Tilfredse, glade og sultne tilbage i lejren. Vi er vant til turen, tænde op, frem med gryder og pander, maden frem fra bilkøleskabet. Tagteltene slået op og redt til natten. Lejrlivet er skønt, bringer os sammen som familie, men kræver også, at alle tager fat. Vi går tidligt til køjs, efter at nogle af os har nået et lille karbad med lunket vand i den spartanske toiletbygning. Karbad er noget, der uventet er en del af de fleste sydafrikanske campingpladser.

Læs mere om Sydafrika her

 

Vi står op til den smukkeste, klare morgen, tidligt på færde og med kig til sjældne fugle og omkranset af storslåede bjergkonturer. Vi er enige om, at vi må tilbage en gang – og nå en af de længere og mere strabadserende ture. Men en tre ugers tur er slut og vi må desværre tage afsked med det betagende, smukke land, hvor vi har nydt dyre- og naturlivet på tætteste hold.

Vi håber du er blevet klædt godt på til tage afsted på din næste road trip. God tur!

Foto: Niels Henrik Bach

Om rejseskribenten

Mette Kristine Kjær Bach

Mette Kristine Kjær Bach

Mette er uddannet cand. mag. i fransk og idehistorie og har boet og studeret i Paris. Mette og familien, der tæller mand og tre børn har rejst lige siden børnene var helt små. Blandt andet en ørkentur på to måneder i Marokko med Landrover og telt på taget står stadig som en af de helt store oplevelser. Turen er gået flere gange til Afrika, USA, Baltikum og Asien. Næste tur er en backpackertur til Myanmar, hvor kun yngste barn er med. De andre to er selvfølgelig ude at rejse på egen hånd. Den ældste træder i den rejseglade families fodspor og rejser i foråret til Sydamerika, en tur, der går på langs vestsiden, fra Chile, Peru, Bolivia, Ecuador og Columbia. Som familie håber vi på en samlet tur til Canada i 2020, hvor den mellemste er på udvekslingsophold i dette skoleår.

Kommentér

Kommentér

Show Buttons
Hide Buttons