RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Sydamerika » Argentina » 2018: Hvor skal vi hen, du?
Verdenskort - usa - rejser
Argentina Frankrig Italien Kina Litauen Rusland Sydafrika USA

2018: Hvor skal vi hen, du?

Banner RejsRejs Rejs
 

Hvordan ser RejsRejsRejs’ egne rejseplaner ud for 2018? Vi har spurgt redaktørerne om, hvad de selv har planlagt, og hvad der står på ønskelisten for det år, der venter. Til fri inspiration til dine egne rejseplaner.

¡Vamos a Argentina! Jacob G Jørgensen

“Nu er der jo ikke nogen grund til at bruge en hel vinter i Danmark, så den skal knækkes over i mindst to! I 2018 går rejsen til et af de bedste rejselande jeg har været i, Argentina. Denne gang står den både på levende og varme Buenos Aires og så til flere af de mange fantastiske nationalparker i landet. For jeg har stadig nationalparkerne ved verdens sydligste by Ushuaia og gletcherbyen El Calafate til gode, så de skal besøges denne gang.

Til foråret er der jo mange gode helligdage, og der snakkes i krogene om en kortere tur Europas hjørne i Moldova og Transdnistrien.

Normalt plejer den at stå på nordisk sommer med lyse nætter, men hjulpet af vejrudsigterne tror jeg, der skal et sted med solgaranti ind i planen, så Sardinien står på min ‘bucket-liste’. Det kunne også blive en kombi af Syd-Østrig og Kroatien. Eller noget vildere med en safari i Afrika; det bør man jo gøre med jævne mellemrum, det er altid en fantastisk oplevelse!”

Etiopien Jacob Gowland Jørgensen - rejser - rejsrejsrejs
Jacob ved den blå nils udspring i Etiopien

 

VM 2018 venter! Jens Skovgaard Andersen

“Jeg bliver rastløs, hvis jeg ikke har billetter liggende til et eller andet sted på et eller andet tidspunkt, men det udelukker ikke, at der også bliver plads til noget spontant. Foråret plejer at stå på smutture i Europa, og sådan bliver det også i 2018.
Indtil videre bliver det til genbesøg med både Paris og Bruxelles, som jeg har boet og arbejdet i, og det er altid hyggeligt at vende tilbage til velkendte omgivelser. Jeg må sige, at det også trækker i mig at tage til koncert med Roger Waters i Kaunas til august.

Sommeren bliver domineret af fodbold-VM i Rusland. Der har jeg også været før, men det bliver til nye spændende oplevelser i det enorme land, da Danmarks kampe spilles i blandt andet Saransk og Samara, som ikke er steder, men sådan ellers kommer forbi. Det bliver en fest!

Kina, hvor jeg har boet og været mange gange, står igen højt på listen, og det kan jo passende kombineres med et smut til Sydøstasiens herligheder. Det er indtil videre en drøm – men i rejseverdenen går drømme heldigvis en gang imellem i opfyldelse!”

Etiopien - Jens, Lalibela - rejser
Jens i Etiopien på vej hjem fra sidste fodbold-VM med dansk deltagelse

Let’s go for a ride! Louise Jensen

“Jeg elsker Danmark, men får ondt i (rejse)hjertet, hvis jeg ikke har en rejse at se frem til. Der er et land, som jeg aldrig tror jeg bliver færdig med: USA. Jeg har været der utallige gange og endda boet der, men jeg er langt fra færdig med at udforske naturen og kulturen i landet. Øverst på listen er et roadtrip i USA med hele familien til sommer, og da vi må tage det i mindre bidder, er det sydstaterne, vi skal på opdagelse i denne gang.

Derudover dukker der altid nogle billige storbyferier op i løbet af året, og dem kan jeg simpelthen ikke sige nej til. En venindetur til Rom i det tidlige efterår er på tapetet, men lad os se, om ikke også foråret bringer en rejse eller to med sig…. og dukker der en billig rejse op til Sydafrika, så er min kuffert pakket på 2 minutter!”

Om rejseskribenten

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Læs mere om redaktionen her

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ca. to gange om måneden.

Rejsesjov på RejsRejsRejs

Her er mere til dig

Show Buttons
Hide Buttons