RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsekommentaren » Drøm nu, book snart og rejs senere
Strand, hængekøje, palmer - rejser
Rejsekommentaren

Drøm nu, book snart og rejs senere

Corona er over os, og det er en stor udfordring for rejsebranchen og de rejsende, men der er faktisk noget, vi kan gøre.
Østeuropa - julebanner - rejser blank

Denne kommentar af Jens Skovgaard Andersen blev også bragt af SN.dk – se mere i vores Presserum.

Se meget mere om rejsesituationen i en tid med pandemi i vores store tema om rejser under corona her

Strand, parasoller, tom - rejser

I en verden uden turister

Rejsebranchen kæmper.

Det er et hårdt slag for alle i rejsebranchen, at landene er ramt af virus og nedlukning. I lange perioder i løbet af året har turister ikke kunne komme til Danmark, og det kan i høj grad mærkes på hoteller, restauranter og alle andre steder i turistbranchen.

Nogle virksomheder har været lukket ned og åbnet igen senere; andre er lukket ned og åbner ikke igen.

Drømmerejse: Stillehavskrydstogt fra Australien til Hawaii

Lufthavn, tom - rejser

Dystre tider i rejsebranchen

Sådan er situationen også for mange danske turister og rejsende, som ikke kan rejse ud i verden. Det er en kæmpe udfordring for de steder i udlandet, som plejer at leve af danske rejsende. De kan blive tvunget til at lukke. Også de danske rejsebureauer lider.

Siden foråret har de betalt penge tilbage, som de allerede havde brugt på at lave rejser til danskerne og til at aflønne deres ansatte. Samtidig er det svært at sælge nye rejser i en tid, hvor ingen ved, hvornår vi må rejse igen eller hvilke lande, der åbne. Det er en meget svær situation, de danske bureauer er i lige nu.

Drømmerejse: Ekspedition til Antarktis

Maldiverne - strand - rejser

Du kan stadig rejse – du bestemmer selv

Når regeringen og myndighederne kommer med en opfordring om at undlade at rejse til bestemte lande og en opfordring om at gå i 14 dages karantæne, når du kommer hjem, så er det netop kun en opfordring, og ikke et krav. Modellen med de gule, orange og røde lande på verdenskortet er en forsimplet gengivelse af situationen, og der er masser af lande verden over, der klarer det lige så godt som eller bedre end Danmark.

Hvis du har planer om at rejse ud i en ‘orange’ verden, så er det dig selv, der bestemmer. Hvis rejsemålet er åbent for indrejse for danskere, så kan du rejse dertil. Om du efterfølgende skal i hjemmekarantæne, når du kommer retur, er noget, du skal tale med din arbejdsgiver om, hvis du har sådan en. Om din forsikring dækker, kan du snakke med dem om. Hvis ikke den gør, kan du tilkøbe en hos fx Gouda.

I mange virksomheder er det nok at blive testet negativ ved hjemkomst 1-2 gange, for at du kan møde på arbejde igen. Hvis du eksempelvis er selvstændig, er det dig selv, der bestemmer karantænereglerne, eller hvis du er indstillet på at forlænge ferien med karantæne derhjemme, så kan det jo også være en løsning.

Tag en snak med arbejdspladsen og dit forsikringsselskab for at finde ud af, hvordan du er stillet. Og husk at følge de lokale regler der, hvor du vil rejse hen.

Drømmerejse: Overdådige Mauritius i det Indiske Ocean

Banner - Backpack - 1024
Japan - korridor - rejser

Tænd et lys for enden af tunnellen

Rejsebranchen kæmper for at holde skibet oven vande, og de gør alt hvad de kan for at minimere udgifterne og stramme ind, hvor der kan strammes. På kort sigt er det klart, at det ser skidt ud for hele branchen, når vi frarådes at rejse ud. Det kan vi ikke gøre meget ved. Men vi kan gøre noget andet.

Rejsebureauerne, flyselskaberne, hotellerne, turoperatørerne, restauranterne og turistbureauerne har brug for at se, at der er lys forude.

Der kommer en dag, hvor vi igen kan rejse ud og opleve vores fantastiske verden uden restriktioner og opfordring til karantæne. Vi ved ikke, hvornår dagen kommer, hvor vi igen kan pakke kufferten, men den kommer.

Drømmerejse: Til Galapagosøerne og Ecuador med Randers Regnskov

Kort Atlas rejser

Drøm, research og planlæg nu

Derfor er det nu, du skal bruge tiden på at drømme, researche og planlægge dine kommende rejser. Rejsebureauerne vil meget gerne hjælpe, og de er eksperter i at hjælpe med rejseplanlægning. Og så skal du booke så snart, du kan komme til det.

Det kan godt være, at du først skal rejse til foråret, til næste sommer eller endda om længere tid, men det er vigtigt for rejsebranchen at se, at der er noget på den anden side af COVID-19. Der er jo heller ikke noget i vejen med at være i god tid.

Drømmerejse: Nytår i Nordkorea

Rejseguides, kort - rejser

Brug bureauerne, når du skal booke rejse

Danskerne er rigtig gode til at planlægge rejser, og vi bruger tiden godt på at finde det helt rigtige. Den tid har vi nu. Brug tiden på at læse, se film, kigge på billeder, høre podcasts og spørge andre til råds om din næste rejse. Der er masser at kaste sig over. Og husk at bruge rejsebureauerne også.

Du kan så godt som altid afbestille eller rykke rejsen, hvis du kommer i problemer, og de danske rejsebureauer er dækket af Rejsegarantifonden, der nok har Europas bedste forbrugerbeskyttelse i forbindelse med rejser.

Drømmerejse: Road trip på Route 66 – en rejse for livet

Kvinder, glæde, mark - rejser

Spred rejseglæde

Flyselskaberne har i mange tilfælde ændret deres regler og vilkår for at gøre det nemmere for dig at ændre din billet til et senere tidspunkt i stedet for at gå glip af rejsen. Så book en billet til et dejligt sted og glæd dig til, at du igen kan komme afsted.

Rejseglæden starter allerede, når du begynder at planlægge, og vi har alle brug for lidt rejseglæde, selvom vi er hjemme lige nu.

Drømmerejse: Safari i Sydafrika og paradisstrand på Zanzibar

Solnedgang, glæde, hop - rejser

Giv et gavekort nu – book rejsen senere

Hvis du ikke ved, hvor du vil hen, så køb et gavekort. Så kan du altid finde rejsemålet senere. Det gælder også, hvis du skal give gaver til nogen i den kommende tid.

Et rejsegavekort er den perfekte gave, så rejsebureauet kan se, at der kommer gæster i butikken, når der igen er åbent, og modtageren har noget dejligt at glæde sig til. Det har vi brug for.

Se alle de gode rejsetilbud fra danske rejsebureauer her

Brug tiden derhjemme på at blive inspireret til nye rejser og lægge planer for, hvor du skal hen, når vi kommer ud på den anden side. Rejsedrømme kan heldigvis ikke få karantæne. God rejseplanlægning – og god rejse, når tiden kommer!

Denne artikel indeholder links til en eller flere af vores samarbejdspartnere. Se hvordan det foregår her.

Bornholm banner 930

Om rejseskribenten

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens Skovgaard Andersen, redaktør

Jens er en glad rejsenørd, der har rejst i over 60 lande fra Kirgisistan og Kina til Australien og Albanien. Jens er uddannet i Kinastudier, har boet i Kina i 1½ år og er medlem af De Berejstes Klub. Han har en omfattende erfaring med rejseverdenen som rejseleder, foredrag, rådgiver, forfatter og fotograf. Og naturligvis vigtigst af alt: Som rejsende. Jens går ofte efter steder, hvor der også er mulighed for at se en god fodboldkamp i selskab med andre inkarnerede fans og har en særlig forkærlighed for Boldklubben FREM, hvor han sidder i bestyrelsen. For de fleste er det oplagt at se op til Jens (han er knap to meter høj), og så er han 14-dobbelt mester i TV-quizzen Jeopardy og stadig single, så hvis du ikke kan finde ham ude i verden eller på et fodboldstadion, kan du nok finde ham ude at turnere i det københavnske quiz-miljø.

Kommentér

Kommentér