RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejseforedrag » Rwanda, Afrikas hjerte
Rwanda - pige
Rejseforedrag Rwanda

Rwanda, Afrikas hjerte 🗓 🗺

ical Google outlook Rejseforedrag Rwanda
Turesensgade 2, København Map

26. april, kl. 19.00 på Café Globen

Foredragsholder:
Camilla Kornerup, foredragsholder

Rwanda er et af Afrikas reneste lande, for hver fjerde lørdag er Umuganda, national rengøringsdag. På umagand er butikker og restauranter lukkede og trafikken står stille. I stedet trækker alle arbejdsdygtige indbyggere inklusiv præsidenten i arbejdstøjet og deltager i oprydning af gader og stræder. Nogle klipper hæk og slår græs i parker og langs veje, mens andre renser vandløb og grøfter eller svinger malerkosten på skoler. Både på landet og i byerne stimler folk sammen om denne borgertjeneste, som er en ældgammel tradition, der med stor succes blev genindført i 1990erne.

Rwanda, som ligger lige i hjertet af Afrika lige under ækvator, er på størrelse med Jylland og putter sig mellem Uganda, Tanzania, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Præsident Paul Kagame har regeret siden 2000, men spillede allerede en central rolle i 1994, hvor det frygtelige folkemord fandt sted. Kagame er en omstridt figur, og han tillægges både at have indledt folkemordet og have stået i spidsen for den guerillabevægelse, som fik sat en endelig stopper for det brutale og blodige opgør mellem hutuer og tutsier, som resulterede i drabet på op mod 800.000 mennesker, på bare 3 måneder.

Under foredraget hører man om hvordan Rwanda har rejst sig fra folkemordet og er blevet en af Afrikas stærkeste økonomier. Vi rejser rundt i Rwandas byer og landskaber til billeder og fortællinger om kultur, natur og livet i Afrikas hjerte.

Læs mere om foredraget her.

Du skal kontakte arrangøren direkte, hvis du har brug for mere detaljerede informationer, eller foredraget kræver tilmelding. RejsRejsRejs er ikke arrangør og har derfor heller ikke noget med eventuelle aflysninger og ændringer at gøre.
Du kan tippe dine venner om rejseforedraget ved at sende dem et link til denne her side, så I kan få en hyggelig dag sammen med brugbar rejseinspiration til den næste tur.
God fornøjelse.

Om rejseskribenten

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Redaktionen Rejs Rejs Rejs

Læs mere om redaktionen her

Kommentér

Kommentér

Nyhedsbrev

Find fly, hoteller, billeje og rejser her

Rejsesjov på RejsRejsRejs

Bliv rejseklogere her

Har du læst denne her?

Show Buttons
Hide Buttons