RejsRejsRejs » Seneste indlæg » Rejsemål » Afrika » Marokko » Månedens blog: Den muntre nomade fra forstaden
blog læser bog magasin menneske rejser
Colombia Marokko Rejseblogs Usbekistan

Månedens blog: Den muntre nomade fra forstaden

Månedens blog handler om den muntre nomade fra forstaden - Pernille. Hun kommer med tips, idéer og rejseinspiration til rejser med børn. Læs med her
Østeuropa- kulturbanner - rejser blank

Af Pernille Smidt-Kjærby

guide - flytte udlandet - rejser

Hjemme er godt, men ude er bedst

“Vi holder af hverdagen. Men for at kunne længes hjem og sætte pris på det, du har, må du af og til rejse ud!”. Sådan fortæller Pernille Smidt-Kjærby så fint om sin store passion for at rejse, og det lever hun fuldt ud på sin rejseblog forstadsnomade.dk.

Benny Andersen om at rejse

Vi er mange, der godt kan li´at rejse, men det er alligevel sjældent, at man kan udtrykke så stor rejseglæde som på denne blog, hvor rejser med ungerne til så forskellige steder som Colombia, Usbekistan og Marokko bliver delt med en stor livs- og oplevelsesglæde.

Rejsetilbud: Colombiansk livsglæde

Strand, ferie

Rejs – også med børn

Et af de gennemgående temaer er, hvordan man kan blive ved med at rejse, selvom man har fået børn. Pernille deler gerne ud af tips om mad og overvejelser om destinationer, og den gennemgående holdning er, at så længe man respekterer, at de små har andre behov end en selv, så kan man sådan set rejse næsten alle steder. Og hvis man gør det, vil man få masser af store rejseoplevelser, fordi ungerne også åbner døre, og man bliver set som en familie, man kan forholde sig til, og ikke bare en omvandrende pengepung.

At rejseblogge er også at kunne skrive. Og hvis man kan kombinere de gode tips med den muntre rejseglæde, får man ekstra opmærksomhed i vores verden. Overskriften på et af indlæggene lyder fx “Colombia? Havde de udsolgt til Syrien…?”, der fortæller om de mange fordomme, man også skal kæmpe med, når man godt kan li´at rejse lidt anderledes.

Rejsetilbud: Surf, kultur og varme i Marokko

Bog blog - computer - kursus - rejser

En blog der kan abefales

Redaktionen kunne måske godt ønske sig flere indlæg om Sydøstasien og lidt færre engelske menuer på den danske side, men en blog er jo en løbende proces, så det er vi sikre på nok skal komme. Vi sender i hvert fald en klar anbefaling i retning af forstadsnomaderne.

God rejse!

Bornholm banner 930

Om rejseskribenten

Pernille Smidt-Kjærby

Pernille Smidt-Kjærby

Rejser er Pernilles helt store passion. Hun skriver om sine oplevelser på hendes blog forstadsnomade.dk, og arbejder ligeledes i rejseindustrien. Hendes mand deler samme passion for at rejse og tage på eventyr, ligesom at hendes to børn er allerede globetrottere, og har fx. været med i Usbekistan, i Indonesien og i Colombia.

Kommentér

Kommentér