RejsRejsRejs » Pressemeddelelser » Romantisk forkælelse på Tenerife-hotel & Harzens magiske sne-landskaber: Seneste nyt om rejser og ferie
De Kanariske Øer Pressemeddelelser Sponsoreret indlæg Tyskland

Romantisk forkælelse på Tenerife-hotel & Harzens magiske sne-landskaber: Seneste nyt om rejser og ferie

Nyheder news skrivemaskine rejser
Her er seneste nyt og pressemeddelelser om ferie, rejser og turisme i Danmark og udlandet
 

Pressemeddelelser

Pressemeddelelserne kommer fra en række udvalgte turisme-partnere, og en del af dem er som betalte partnerskaber.

Sponsoreret indlæg, rekalme, grafik, disclaimer
  • Landmar Hotels
  • Landmar Hotels
  • Landmar Hotels

Romantisk forkælelse på Tenerife-hotel til Valentines Dag

Hotellet Landmar Playa La Arena på Tenerife er ideelt til en romantisk getaway – fx til Valentines Dag. Her får hotellets Platinum Club gæster ekstra forkælelse under deres ophold, inkl. infinity pool og særlige gastronomiske oplevelser. Par kan også tage på cocktailkursus eller privat bådtur. Desuden ligger et af verdens bedste stjernekiggerområder kun 30 km fra hotellet.

Er man på udkig efter en romantisk ferie under solrige himmelstrøg, er hotellet Landmar Playa La Arena, der ligger på den sydlige del af Tenerife, et godt bud.

Her er der flere særlige oplevelser til par, der drømmer om kvalitetstid, forkælelse og nye minder.

Få eksklusive tilbud på Landmar hotellerne i vores Facebook-gruppe

Infinity pool, udsøgt gastronomi og cocktailkursus
Som gæst på Landmar Playa La Arena kan man booke et af hotellets Platinum værelser, som giver adgang til hotellets særlige Platinum Club, der sikrer ekstra forkælelse under opholdet. Eksempelvis får man adgang til et eksklusivt område med infinity pool, samt særlige kulinariske oplevelser og cocktails på udvalgte restauranter samt inkluderet minibar. Samtidig er der særlige events med cocktails og livemusik under stjernerne.

Foruden adgang til eksklusive Platinum-områder, kan gæster boltre sig i yderligere fire pools, tennis- og petanquebane samt en skydebane, hvor man kan skyde med bue og pil.

Der er også mulighed for at komme tæt på hinanden til flamencodans og at komme med på cocktailkursus, så man kan tage feriestemningen med hjem i køkkenet bagefter.

Man skal være over 16 år for at få adgang til Platinum Club.

Stjernekiggeri i UNESCO-område
Som prikken over i’et, kan man også få en helt særlig naturoplevelse med hjem i rygsækken. Kun 30 km fra Landmar Playa La Arena kan man nemlig besøge Teide National Park, der i 2014 blev den første UNESCO-udnævnte ”Starlight-destination” grundet de optimale stjernekigger-forhold. Man kan endda booke en guidet vandretur med en guide, som løbende fortæller om de forskellige stjernebilleder. Man kan også besøge Teide Obervatory, hvor der er mulighed for at se stjernerne endnu tættere på gennem et teleskop.

Hvalsafari og storslået natur
Vil man udforske destinationen til søs, arrangerer Landmar Playa La Arena også bådture, hvor man sejler mellem klipperne ved Los Gigantes. Der er endda mulighed for at booke en privat bådtur, så man har hele oplevelsen for sig selv. Her kan man bl.a. opleve de store og betagende vulkanklipper ved Teno Rural Park. Man kan også være heldig at spotte nogle af de mange hvaler, der bor i området ved Los Gigantes. Her lever store bestande af både grindehvaler, kaskelothvaler og finhvaler.

Læs mere om Landmar Playa La Arena her

Om Landmar Hotels
Hotelgruppen Landmar Hotels omfatter de to firestjernede hoteller Landmar Costa los Gigantes og Landmar Playa La Arena på Tenerifes vestkyst. 

Landmar Costa los Gigantes har de ideelle rammer til familieferien med bl.a. vandland og børnevenlige aktiviteter, mens Landmar Playa La Arena i højere grad henvender sig til voksne par eller venner, der kan nyde godt af stedets Platinum Club med eksklusiv service og adgang til særlige voksen-arealer. Fra begge hoteller er der desuden rig mulighed for udflugter og oplevelser på øen.

Få eksklusive tilbud på Landmar hotellerne i vores Facebook-gruppe

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Harzen - Tyskland - julemarked

Harzens magiske bjerglandskaber i hjertet af Tyskland

Harzen byder på mange aktive oplevelser hele året rundt og begejstrer rejsende i alle aldersgrupper.

På mere end 8000 km vandrestier kan friluftselskere opleve den fantastisk smukke og vilde natur med tætte mørke skove, dybe dale, vilde floder og blomstrende bjergenge.

Særligt populær er den 100 km lange vandrerute Harzer-Hexen-Stieg, som hører til ‘Top Trails of Germany’. Ruten er også certificeret som ‘Qualitätsweg Wanderbares Deutschland’. Her kommer du blandt andet rundt i området ved det kendte bjerg Bloksbjerg.

Hundrede år gammel kultur helt tæt på
Harzen er som en billedbog fuld af historie. Borge og slotte vidner om en storslået fortid, og når man står foran de gamle mure omkring Kaiserpfalz i Goslar, det imponerende slot Schloß Wernigerode eller den sagnomspundne borg Burg Falkenstein, er man lige pludselig meget tæt på historien.

Også de mange museer fortæller om historie, håndværk og teknologi.

Tager du en togtur med de traditionelle Harzer Schmalspurbahnen, bliver historien og teknologien meget levende. Det imponerende damptog kører igennem den romantiske dal Selketal og Sydharzen og videre igennem nationalparken Harzen op til Brocken, som med sine 1.141 m er det højeste bjerg i området. Det er en togoplevelse som for 100 år siden.

Og der er mere at opdage. Midt i Harzen finder du nemlig intet mindre end tre UNESCO verdensarv-steder ud af de i alt 44 verdensarv-steder, Tyskland har.

Til fods eller med vinden i ryggen – på opdagelse i en mineregion, som er enestående i hele verden
De under- og overjordiske UNESCO verdensarv-steder Bergwerk Rammelsberg, Goslars gamle bydel og Oberharzer Wasserwirtschaft dækker et område på 200 kvadratkilometer. Her finder du nogle af de største og ældste mineregioner i Europa.

I middelalderen blomstrede området med fantastiske bygningsværker og storslået arkitektur; alt fra enkle bjergarbejderhuse til slotte som Kaiserpfalz. Kilometerlange underjordiske minegange og det største førindustrielle energiforbundssystem i verden – Oberharzer Wasserwirtschaft – præger landskabet helt frem til i dag.

Flere spændende ruter fører til de historiske minedamme, langs vandgrøfter og til de gamle mineanlæg midt i den imponerende natur. 

Fascinerende middelalder møder spændende kunst i Quedlinburg 
Den smukke by Quedlinburg i det nordøstlige Harzen er over 1000 år gammel.

Byen fører med sine 2000 bindingsværkhuse, bygninger fra romantikken og storslåede villaer i Gründerzeit og Jugendstil besøgende tilbage til forne tider. Men Quedlinburgs kultur og historie er levende som aldrig før – en by i spændingsfeltet mellem fortid og fremtid, som også inspirerer de mange kunsthåndværkere i byen.

Desuden lokker festivalen Quedlinburger Musiksommer hvert år musikinteresserede og kunstnere fra nær og fjern til UNESCO verdensarv-byen.

Læs mere på den officielle turist-hjemmeside for Harzen og i vores tema om Harzen.

Landmar Hotels: Aktiv ferie på Tenerife

Drømmer man om en aktiv ferie under solrige himmelstrøg, er Landmar Hotels et godt udgangspunkt. Her har man nem adgang til vulkanvandring, kajakture og snorkling – og på hotellerne kan man dyrke yoga eller spille bl.a. tennis, volley og vandpolo.

Mens de koldere temperaturer melder sig i Danmark, er der stadig mulighed for en solrig efterårsferie under varmere himmelstrøg. Det gælder bl.a. på Tenerife, hvor der samtidig er rig mulighed for at være aktiv og bruge kroppen på ferien.

På den sydlige del af øen ligger hotellerne Landmar Costa Los Gigantes og Landmar Playa La Arena. Begge hoteller er et godt udgangspunkt for udflugter til lands og til vands.

Få eksklusive tilbud på Landmar hotellerne i vores Facebook-gruppe

Blandt de mest populære vandreture på Tenerife er turen op ad vulkanen Teide, som havde sit sidste udbrud i 1909. Fra foden af vulkanen tager man en kabelbane op til La Rambleta, der ligger i 2350 meters højde, inden man forsætter op mod 3718 højdemeter. Herfra kan man nyde den betagende udsigt, inden turen går nedad igen. Vandreturen er i alt 2,7 km.

Der er også rig mulighed for at opleve Tenerife fra vandsiden og tage på tur i havkajak, hvor man kan sejle langs Los Gigantes’ høje klipper og udforske det vulkanske landskab og de isolerede bugter. Man kan også beundre livet under havoverfladen med en snorkeltur – fx undervejs på kajakturen.

Boldspil, yoga og tennis ved Landmar Costa Los Gigantes
Landmar Costa Los Gigantes er et oplagt valg til aktive familier. Her kan hele familien tage et slag tennis eller dyste mod hinanden i minigolf. Hotellet arrangerer løbende spinning, pilates, yoga og dans – og fitnesscenterets udsigt udover vandet gør kun træningen endnu bedre. Her er også en fodboldbane og en mindre basketballbane. For familiens yngste er der desuden forhindringsbane og vandland, mens der også er aktiviteter og underholdning i hotellets børneklub.

Petanque, skydebane og vandpolo ved Landmar Playa La Arena
Landmar Playa La Arena er et ideelt valg til par. Nogle af de særlige aktiviteter, der kendetegner Landmar Playa La Arena, er petanque og en skydebane, hvor man kan skyde med bue og pil. Hotellet har også tennisbane, minigolf og spinning. Ved poolen er der løbende aktiviteter som vandpolo, -volley og -gymnastik. Her er også et fitnesscenter

Begge hoteller hjælper gerne med at arrangere aktive udflugter på øen.

Landmar Costa Los Gigantes

Landmar Playa La Arena

Om Landmar Hotels
Hotelgruppen Landmar Hotels omfatter de to firestjernede hoteller Landmar Costa los Gigantes og Landmar Playa La Arena på Tenerifes vestkyst. 

Landmar Costa los Gigantes har de ideelle rammer til familieferien med bl.a. vandland og børnevenlige aktiviteter, mens Landmar Playa La Arena i højere grad henvender sig til voksne par eller venner, der kan nyde godt af stedets Platinum Club med eksklusiv service og adgang til særlige voksen-arealer. Fra begge hoteller er der desuden rig mulighed for udflugter og oplevelser på øen.

Få eksklusive tilbud på Landmar Hotellerne i vores Facebook-gruppe

  • Landmar Hotels
  • Landmar Hotels
  • Landmar Hotels
  • Landmar Hotels

Tenerife-hotel satser på børnefamilier

Hotellet Landmar Costa Los Gigantes på solrige Tenerife har sat alle sejl ind på at tiltrække børnefamilier. Her er er stort udvalg af familievenlige aktiviteter, som alle aldre kan være med på; både på hotelområdet og på øen.

39,4% af de danske børnefamilier efterspørger natur og udendørsaktiviteter på ferien, mens 36,3% vælger rejsemål på baggrund af madoplevelserne, viser nylig undersøgelse.

Når de danske børnefamilier rejser udenlands, er natur og udendørsaktiviteter, gastronomi samt en beliggenhed tæt på stranden blandt de faktorer, der vægter højest i valg af rejsemål. Det viser en nylig undersøgelse foretaget af turismeanalyseplatformen Travellyze.*

Og netop dét er ting, som hotellet Landmar Costa Los Gigantes på den sydlige del af ferieøen Tenerife har sat øverst på dagsordenen.

– Her er der plads til alle og altid noget at give sig til. Fx i hotellets vandland, på legepladsen og minigolfbanen – samt forhindringsbanen der udfordrer højdeskrækken for både voksne og børn. For forældre er der mulighed for forkælelse i hotellets 1800 kvadratmeter store spa, hvor man kan slappe af både i jacuzzi, termiske bade og Hammam. Her er også åbent for børn i udvalgte tidsrum, hvis hele familien vil nyde oplevelsen sammen, siger Alberto Jerez, der er Hotel Manager hos Landmar Hotels.

– Landmar Costa Los Gigantes tilbyder den perfekte kombination af aktiviteter for familier, og har både underholdning til børn og teenagere samt forældre og par.

Familier som er glade for kulinarisk forkælelse, kan glæde sig til at besøge hotellets to restauranter. I La Palmera er der á la carte-menu med bl.a. grill-specialiteter, mens kokkene på Teide Restaurant laver mad fra hele verden. Man kan også slå et smut forbi restauranten La Taberna de Pepe på nabohotellet Landmar Playa La Arena, der serverer á la carte menu med spanske og kanariske delikatesser.

Samtidig er de særlige Landi Village-hotelværelser indrettet specielt til børnefamilier med møbler i børnestørrelse og snacks til børn. Desuden er man også garanteret besøg af hotellets legesyge og venlige maskot Landi, når man bestiller denne type værelse.

Under ferien er der også mulighed for sammen med Landi at deltage på lærerige børneaktiviteter, hvor børn gennem leg kan blive klogere på bl.a. natur, mad og klimaforandringer. Og vil man bygge sandslotte og bade i havet, er stranden kun 5 minutter væk.

Vandring og kajakture for alle aldre

Tenerife er fyldt med flot natur, der lægger op til vandreture – også for børn. Ved Path of the Senses i Anaga Rural Park finder man korte vandreruter, der er nemme at befærde sig på selv med barnevogn. Her kan man følge tre forskellige ruter på mellem 340 og 1300 meter, undervejs vil man finde skilte, som inviterer til, at man aktiverer sin syns-, duft-, føle- og høresans i de naturskønne omgivelser.

Vandhunde kan også udforske kysten ud for Landmar Costa Los Gigantes, fx i kajak.

Man kan leje kajakker med plads til to – så selv yngre børn kan være med – og fx sejle forbi områdets vulkanske klipper, der er 300-600 meter høje. De fleste steder er vandet heller ikke særlig dybt, hvilket gør det oplagt at kombinere kajakturen med en omgang snorkling.

Af øvrige aktiviteter i nærområdet kan nævnes hvalsafari, stjernekiggeri i UNESCO-område og dykning.

Læs mere om Landmar Costa Los Gigantes her: www.landmarhotels.com/en/landmar-costa-los-gigantes.html

*Undersøgelsen er gennemført i januar 2023 og omfatter 500 repræsentativt udvalgte respondenter i Danmark.

Om Landmar Hotels

Hotelgruppen Landmar Hotels omfatter de to firestjernede hoteller Landmar Costa los Gigantes og Landmar Playa La Arena på Tenerifes vestkyst. 

Landmar Costa los Gigantes har de ideelle rammer til familieferien med bl.a. vandland og børnevenlige aktiviteter, mens Landmar Playa La Arena i højere grad henvender sig til voksne par eller venner, der kan nyde godt af stedets Platinum Club med eksklusiv service og adgang til særlige voksen-arealer. Fra begge hoteller er der desuden rig mulighed for udflugter og oplevelser på øen.

bali, this will be u, u, indonesien, rejser til asien, rejser til bali, rejsetilbud, pakkerejse til bali

Priser på flybilletter i sommerferien: Sådan sparer du penge, på trods af at priserne stiger

Priserne på flybilletter i sommerferien 2023 er steget med omkring 25 procent sammenlignet med samme periode i 2022. Og det er særligt danskernes sommerfavoritter, der rammes.

Det afslører nye tal fra rejsesøgemaskinen momondo, der her giver dig de bedste tips til at spare penge på sommerferien i en tid, hvor priserne stiger.

Var du blandt de mange danskere, der måtte aflyse sommerferieplanerne i 2022 på grund af strejken i rejsebranchen, og planlægger du at tage revanche i sommerferien 2023, så vil de seneste tal fra rejsesøgemaskinen momondo måske først lægge en lille dæmper på rejsedrømmene.

Priserne på flyrejser i sommerperioden 2023 er nemlig steget med 25 procent sammenlignet med samme periode i 2022, og det går hårdt ud over danskernes sommerfavoritter.

”Nu ser vi virkelig effekten af inflation og højere brændstofpriser, der nu også rammer flypriserne. Og der er ikke umiddelbart udsigt til, at priserne vil falde frem mod sommerferien, som jo er den helt populære rejseperiode,” siger Per Christiansen, der er talsperson for momondo, og fortsætter:

”Det handler om at holde tungen lige i munden og tænke strategisk i planlægningen af sommerferien. Der er mange penge at spare, hvis du gør dig overvejelser om timing, booking, længde og destination. Det kan være svært at gennemskue for mange, og derfor vil vi gerne hjælpe med at overskueliggøre det for danskerne.”

Se vores guide til at finde fly, hotel og billeje her

Danskernes spanske sommerdrømme under pres

Danskerne er vilde med Spanien, som år efter år topper listen over vores yndlings rejsedestinationer.

Derfor vil mange være kede af at opdage, at flypriser på sommerrejser til favoritter som Malaga, Barcelona, Mallorca og Alicante er steget med henholdsvis 32 procent, 38 procent, 22 procent og 20 procent sammenlignet med sommeren 2022.

Læs mere om at rejse i Spanien

Flybilletter til Malaga og Alicante i sommerperioden 2023 koster i øjeblikket i gennemsnit omkring 2.100 kroner, mens billetter til Mallorca og Barcelona ligger på en gennemsnitspris på hhv. omkring 1.800 og 1.600 kroner.

momondo anbefaler: Bestil din sommerferie så tidligt som muligt. Ja, allerede nu faktisk. Du kan i gennemsnit spare op til 51 procent på flybilletter til Europa, hvis du booker et halvt år i forvejen.

Det samme gælder internationale rejser, hvor priserne ligger omkring 47 procent lavere, når du booker 161 dage i forvejen. Føles det usikkert at forpligte dig til en rejse ude i fremtiden, så husk, at mange flyselskaber tilbyder fleksible aflysnings- og ombooking-muligheder. Brug momondos filter for fleksible rejser.

Find de billigste billetter her
Ciao Bella Italia
Det er ikke kun danskernes kærlighed til Spanien, der må lide under de stigende priser. Ser man mod støvlelandet længere østpå, er der også sket prisstigninger siden sommeren 2022.

Flypriser på sommerrejser til populære italienske destinationer som Toscana og Sicilien er steget med hhv. omkring 59 procent og omkring 34 procent sammenlignet med sommeren 2022.

Du skal nu have mere end 2.500 kroner op af lommen for at komme til Toscana og Sicilien i sommeren 2023, som er blevet hhv. omkring 1.000 kroner og 600 kroner dyrere siden sidste sommer.

momondo anbefaler: Overvej flybilletter til Napoli, hvor priserne, trods Amalfi Kystens store popularitet, kun er steget med 14 procent siden 2022 og ligger i øjeblikket på en gennemsnitspris på 1.807 kroner. Start din italienske sommer i det rustikke Napoli, der er kendt for sine pizzaer, og tag på opdagelse i Napolibugten blandt smukke øer som Capri, Ischia og Procida.

Flyv til Nice og udforsk Den Franske Riviera
Der er til gengæld gode nyheder for de frankofile danskere, der drømmer om croissanter og lange solskinsdage. Priser på flybilletter til Nice i sommeren 2023 er nemlig kun steget med cirka små 7 procent siden sommeren 2022.

Nice er i sig selv en populær feriedestination og bestemt et besøg værd, men derudover fungerer byen som knudepunkt for den sydfranske kyst, Côte d’Azur, som på dansk er kendt som Den Franske Riviera.

momondo anbefaler: Flyv til Rivieraens hovedstad Nice og tag på opdagelse i smukke sydfranske byer som Antibes, Vence og Cannes. Gennemsnitsprisen for flybilletter i sommerperioden er kun steget fra 1.602 kroner i 2022 til 1.712 kroner i 2023.

Store prisstigninger på sommerrejser til Asien – se i stedet mod USA
Når det gælder langdistance destinationer, er asiatiske rejsemål storfavoritter hos danskerne, og normalt er sommerens flypriser til Asien billigere end i vinterhalvåret, som er højsæson på de breddegrader.

Men rejser til Asien er faktisk nogle af dem, der er steget mest sammenlignet med sidste år. Sommerens flypriser til Bangkok i Thailand er steget med omkring 49 procent siden sommeren 2022 og koster i øjeblikket i gennemsnit omkring 4.200 kroner.

Priser til Tokyo i Japan er steget med omkring 70 procent og har for tiden en gennemsnitspris på mere end 8.000 kroner. Det samme skal du have op af lommen for en tur til Denpensar på Bali, der er steget med omkring 25 procent.

momondo anbefaler: Hvis du drømmer om et sommereventyr uden for Europas grænser, er der stadig oversøiske destinationer, hvor priserne er steget mindre eller endda faldet. For eksempel er flypriser til NewYork i sommeren 2023 faktisk faldet med omkring 3 procent siden sidste sommer og koster i gennemsnit 2.476 kroner. Flypriser til Las Vegas i Nevada er også faldet med omtrent 4 procent siden sommeren 2022 (fra 5.324 til 5.106 kroner), mens Miami i Florida kun er steget med omkring 7 procent (fra 4.093 til 4.386 kroner).

Find de billigste billetter her

Flere sparetips til sommerferien

  1. Hold tidlig eller sen sommerferie
    Rejser du bare en smule uden for sæson, med rejsedatoer i juni eller september, kan du spare næsten en tredjedel (omkring 30%) på flybilletten sammenlignet med priser i juli og august. Og der er endnu flere fordele ved at være fleksibel i sommerferieplanlægningen. For eksempel er der flere hotelmuligheder uden for sæsonen, ligesom det vil være muligt at finde flere tilbud. Derudover vil temperaturerne i Sydeuropa være mildere, og de populære seværdigheder vil ikke være lige så overrendt af mennesker.
  2. Gå uden om udrejsedato i weekenden
    Du kan spare omkring 15 procent på flybilletten, hvis du vælger en flyafgang torsdag frem for lørdag, som er den dyreste ugedag at starte sin rejse, hvis du skal til Europa. For internationale rejser gælder besparelsen på cirka 6 procent.
  3. Der er penge at spare på forbrugsvaner
    I disse sparetider er flere danskere blevet opmærksomme på, hvordan man kan spare penge i hverdagens forbrugsvaner. Og den læring kan du med fordel tage med dig på sommerferien. Læg fx et budget, så du skaber bevidsthed om de mange små hverdagsudgifter, som særligt har tendens til at hobe sig op på ferier. Sæt dig derudover ind i de forskellige landes valutaer, da der er mange penge at spare på mad, drikke, hotel og oplevelser.

    Om data
    Data er baseret på alle søgninger efter fly foretaget på momondo.dk og associerede sider i perioden 01.10.2022 – 02.01.2023 for rejsedatoer i perioden 01.06. 2023 – 15.09. 2023 og sammenholdt med samme søgedatoer i 2021/2022 for samme rejsedatoer i 2022. Procenter er gennemsnitlige. Alle priser er gennemsnitspriser for retur fly på økonomiklasse per person. Priser kan variere og besparelser kan ikke
    garanteres.

Find de billigste billetter her

Thailand, Phuket, Strand, Hav, klipper, både, paradis, rejser

Solorejser stiger i popularitet blandt danskerne – disse destinationer trender nu

Flere og flere danskere er åbne for idéen om at fejre vinteren under varmere himmelstrøg – og de gør det gerne alene.

Flysøgninger på solorejser er steget med omkring 40 procent siden sidste år. Og det er særligt oversøiske rejsemål som Thailand, Bali, Filippinerne og Dubai, der trækker i de solorejsende. Det viser helt nye tal fra rejsesøgemaskinen Momondo.

Danskernes søgninger på soloflybilletter her i vinter er nemlig steget med omkring 40 procent siden sidste år, ligesom hotelsøgninger for en person er steget med omkring 26 procent sammenholdt med samme periode i 2021.

Oversøiske destinationer trender

Udover de klassiske destinationer til europæiske storbyer som London og Paris, er det specielt rejsemål længere væk, som de solorejsende søger efter. Her er destinationer som Thailand, Bali, Dubai og Filippinerne blandt favoritterne.

”Hvis man kigger på toplisten for de ti mest populære destinationer for solorejsende, er mere end halvdelen placeret uden for Europa. Særligt Thailand, Bali og Filippinerne er kendt for at have en udbredt backpackerkultur med gode muligheder for at falde i snak med andre mennesker, heriblandt andre solorejsende,” siger Per Christiansen og fortsætter:

”Og så er de oversøiske destinationer jo også en stensikker vinder, hvis det er solskinstimer, man er på udkig efter. Drømmer man om at stå med fødderne i vandet og skåle ind i det nye år, så skal man uden for Europa.”

Solorejsendes topliste for flysøgninger over jul og nytår 2022/2023

  1. Bangkok, Thailand
  2. London, Storbritannien
  3. Paris, Frankrig
  4. Málaga, Spanien
  5. Dubai, de Forenede Arabiske Emirater
  6. Phuket, Thailand
  7. New York, USA
  8. Denpasar, Bali
  9. Istanbul, Tyrkiet
  10. Manila, Filippinerne

Find de billigste flybilletter her

Aldrig sket før: Sæsonens første alpine World Cup-styrtløb starter i ét land og slutter i et andet

Skisæsonen skydes i gang i oktober, og i Aosta-dalen sker det med et spektakulært designet styrtløb, hvor løberne sætter af sted i Schweiz og ender i Italien – efter at have kørt næsten 1.000 meter nedad pisterne.

Zermatt-Cervinia World Cup-styrtløbet i Zermatt og Cervinia bliver historisk. Når det løber af stablen i den sidste weekend af oktober og den første weekend i november for henholdsvis mænd og kvinder, er det nemlig første gang nogensinde, at et løb indledes i et land og slutter i et andet.

World Cup-løbene afholdes på Gran Becca (den store tinde), der ligger i 3.800 meters højde på Gobba di Rollin i Schweiz og det afsluttes på bjergryggen Laghi Cime Bianche ved den populære skisportsby Cervinia i Italien.

Løbet her ved Matterhorn vil ikke alene være det højeste styrtløb i World Cup-kalenderen, men også det første alpine World Cup-løb nogensinde på en gletsjer.

Designet af legender

Løjpen er designet af den schweiziske styrtløber, Didier Defago, olympisk mester fra 2010. Med på holdet som rådgiver og ambassadør for arrangementet er desuden Defagos landsmand, den ikke mindre legendariske styrtløbsmester Pirmin Zurbriggen. Det bliver ikke kun en stor oplevelse for atleterne. Banen er nemlig udformet sådan, at tilskuere fra målområdet, vil være i stand til at se næsten 50 procent af løbet, og den konstante udsigt til Matterhorn gør blot begivenheden endnu mere unik.

Symbolsk begivenhed

At en af årets helt store sportsbegivenheder i Aosta-dalen blvier et bilateralt anliggende, er der en smuk symbolik i.

Aosta ligger i et grænseland omgivet af Europas højeste tinder med Mont Blanc på grænsen til Frankrig til den ene side og Matterhorn og Monte Rosa på kanten til Schweiz til den anden.

Man befinder sig befinder samtidig i et interessant  spændingsfelt mellem italiensk og fransk kultur, hvilket bl.a. også smitter af på områdets gastronomi.

I hovedbyen – den romersk funderede Valle d’Aosta – såvel som i områdets øvrige landsbyer kan man i pauser fra skiløbet besøge butikker med lokale delikatesser og glimrende restauranter, som kulinarisk sørger for det bedste fra de to lande.

Vil man selv prøve kræfter med ski under fødderne, er der rig lejlighed til det på alle niveauer. Skisportsstederne ligger generelt lidt højere end de fleste andre europæiske skisportssteder, og det er med til at give øget snesikkerhed. Du kan læse mere om vintersport i Aosta og de forskellige muligheder på lovevda.it/en


Aosta-dalen Italien

Italiens mindste region fejrer sine madtraditioner

I Aostadalen har man satset på lokale råvarer og jord til bord længe før det blev trendy, og året rundt kan man finde et hav af madfestivaller. Særligt interessant er det om efteråret, hvor råvarerne hentes hjem fra marken.

Aostadalen er spektakulært beliggende midt mellem Europas højeste bjerge med Mont Blanc på grænsen til Frankrig til den ene side og Matterhorn og Monte Rosa på kanten til Schweiz til den anden. 

I dette spændingsfelt mellem italiensk og fransk kultur finder man også en interessant gastronomisk påvirkning fra begge sider. 

Den mindste region i Italien har sine helt egne delikatesser, der beskyttes og hyldes både lokalt og på EU-niveau. 

Det gælder bjergkartoflen og komælksosten Fontina der har fået EU’s beskyttede oprindelsesbetegnelse PDO. Osten får sin rige og særprægede smag ved at køerne om sommeren græsser i op til 700 meters højde. 

En anden beskyttet delikatesse er saltet svinekød i form af skinken Vallée d’Aoste Jambon de Bosses, der produceres i 1600 meters højde. 

Foruden specialbutikker der sælger lokale delikatesser er der flere glimrende restauranter i byen Aosta, som kulinarisk sørger for det bedste fra de tre lande, og Aostadalen har også sin andel af rigtig gode vinproducenter.

Egnsretter og sort brød

Den lokale gastronomi hyldes desuden ved talrige lejligheder hen over året, ikke mindst i de mørke efterårsmåneder. 

I begyndelsen af oktober løber Marché au Fort af stablen i den charmerende middelalderlandsby Bard ved foden af det historiske fort. Det er den vigtigste og største mad- og vinbegivenhed dedikeret til traditionelle produkter fra Aostadalen, og ved Rådhuspladsen kan man få lokale take-away-retter. 

I midten af oktober kan man i en lang række landsbyer opleve festivalen Lo pan ner, som hylder regionens “sorte brød”.

Mange landsbyer i Aostadalen har mindst én fællesovn, hvor familier tidligere plejede at skiftes til at bage rugbrød til deres eget forbrug, normalt en gang om året i begyndelsen af ​​vinteren. 

Der er tale om et simpelt men velsmagende brød, lavet med let hævet hvede og rug – perfekt til at brødføde familier, der er isoleret i mange måneder gennem vintersæsonen. Nogle gange tilføjes kastanjer, spidskommen og tørret frugt. 

Sidst i oktober forvandles landsbyen Châtillon desuden til Aostadalens honninghovedstad. Her fejrer man honningen – og alle de produkter, man kan lave ud af den.

Der er mulighed for at læse mere om de enkelte festivaler og Aostadalens madkultur på lovevda.it.


find et godt tilbud banner 2023
Østrig - Bad Gastein, udsigt, bjerge - rejser

Er du klar til vinter i Tirol?

Så faldt den første sne i mandags i Tirol – og der er mange, som ikke kan vente med at komme afsted.

For at få en forsmag, inviterer Tirol Werbung derfor til BANFF Mountain Film Festival, som bliver holdt i København den 11. oktober og har to kortfilm fra og om Østrig på programmet.

I dette nyhedsbrev kan du også læse mere om nye tilbud, nye hoteller og ny infrastruktur, som vil gøre din næste skiferie i Tirol endnu bedre. Og måske har du lyst til en mere stille og rolig vinterferie? – så kan du læse mere om det her.

Se nyhedsbrevet her


Ethiopian Airlines, fly, himmel

Ethiopian Airlines udvider og bliver den hurtigste moderne rute sydpå til Afrika

Nordens hurtigste og mest direkte flyforbindelse til Afrika drives af Ethiopian Airlines, medlem af Star Alliancen, desuden uden trættende tidsforskelle. Ethiopian Airlines rute Oslo-Stockholm-Addis Ababa er en pålidelig rute, som er blevet fløjet under hele pandemien, oftest med en Boeing 787 Dreamliner.

Ethiopian Airlines opererer fra starten af juni daglig afgange. Ethiopian Airlines er Afrikas klart største operatør af Dreamliners og rykker nu også op på ranglisten, som et af selskaberne med den mest avancerede Airbus A 350, på de længste ruter. Da andre flyselskaber udskød leveringer og reducerede flåden, modtog Ethiopian Airlines selv under pandemien fem nye A350.

”Efterspørgslen fra vores kunder er øget, derfor er det med stor glæde hurtigt at kunne udvide ruten Oslo-Stockholm-Addis Ababa til daglige afgange”, udtaler Area Manager for de nordiske lande, Wogayehu Terefe.

Ved at konvertere 25 passagerfly til fragt tidligt i pandemien, kunne Ethiopian Airlines blive en
nøglespiller inden for medicinsk udstyr, såsom 150 millioner vaccinedoser til Afrika. Cargo trafikken gav virksomheden et markant overskud også i 2021, hvilket gjorde det muligt at fastholde vigtig trafik for personer og cargo.

Ethiopian Cargos tolv rene fragtfly er stadig en vigtig og profitabel del af koncernen for fremtiden ligesom det var gennem en svær tid. Nu bliver det også det andet selskab i verden, der bestiller den helt nye Boeing 777X i fuld version, i fem eksemplarer med superlang rækkevidde.

Addis Ababa er omdrejningspunktet for 127 destinationer i 81 lande, hvilket gør Ethiopian Airlines til det fjerdestørste selskab i verden målt på antal destinationer, mere end mange andre kendte store selskaber.

Ethiopian Airlines er også det femtestørste selskab i verden som har den nye Airbus A350, der er 18 styks i flåden som har en gennemsnitsalder på 3,1 år. De er indrettet til 30 passagerer på business class og 313-325 på økonomiklasse. Ydermere, findes der 27 Boeing 787 Dreamliner som er fem år i gennemsnit.

Ethiopian Airlines er et af de 20 største flyselskaber i verden og med 67 destinationer i Afrika fortsætter de med at øge markedsandelene, under sloganet ” The New Spirit of Africa”.I de seneste år har Skytrax to gange kåret Ethiopian Airlines, som Best Airline Staff Service og fire gange Bedste flyselskab i Afrika.

I 2017 modtog de Four Star Certification, samtidig med at Ethiopian Airlines voksede, med en overskudsstigning på 25%, syv år i træk. Selvfølgelig har pandemien sat Ethiopian Airlines under pres, som det har gjort for alle andre. De sædvanlige hårde nedskæringer blev dog ikke foretaget.

Derfor kunne passagertrafikken også opretholdes, hvilket også gjorde Ethiopian Airlines til det bedste afrikanske flyselskab 2021 ifølge Business Travel Award. Trafikken til Stockholm og Oslo har fortsat under pandemien. Ethiopian Airlines position, som det største afrikanske flyselskab blev også styrket i 2021.

Ethiopian har gennem medejerskab og alliancer med flere flyselskaber, senest i Zambia og Den Demokratiske Republik Congo, konsolideret sin position som pan-afrikansk med gode forbindelser til selskabets store netværk til Asien samt Syd- og Nordamerika.

Succesen kom selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men virksomheden er vokset uafbrudt gennem sine 75 flyveår. Ethiopian Airlines er statsejet, men har altid truffet uafhængige kommercielle beslutninger, som er bygget på vækst og profit.

Ethiopian Airlines er landets største og mest populære selskab at arbejde for. Et eget flyveakademi, uddanner piloter, kabine, flyteknikere og ground staff. En bevidst satsning på kvinder har ført til en førende position i forhold til kvindelige piloter og flyteknikere, sidstnævnte næsten helt unik.

Inden for Skandinavien flyver Ethiopian Airlines også lokalt på ruten Stockholm-Oslo-Stockholm, med en tidlig morgenafgang til Oslo og en behagelig tidlig aftenafgang tilbage til Stockholm, der fortsætter direkte til Addis Ababa natten over. Dreamlineren, der normalt bruges, har konfigurationen 24 business class sæder og 246 på økonomiklasse, med lidt mere business class capacitet i den større 787-9 version.

Ethiopian Airlines genoptager nu også leverancerne af 25 bestilte Boeing 737-8, der skal komplementere hovedsageligt afrikansk trafik, hvor man i dag anvender Boeing 737-800, samt en af verdens største flåder af Bombardier Q-400, godt 30 stk, som er særligt velegnet til Afrikas mange varme og høje lufthavne og lange afstande.


Kärnten, bjerge, Østrig, bål, familie, sø, natur, rejser, pressemeddelelser

Østrig: Optimistisk udsigt for sommeren 2022

Forventningerne til sommeren er høje, og ifølge en ny undersøgelse fra Østrigs Turistbureau i Wien, planlægger tre fjerdedele af de adspurgte på Østrigs vigtigste markeder at tage på sommerferie – og Østrig har meget at byde på. Dog er der fortsat usikkerhed omkring inflationen, krigen i Ukraine og pandemien.

“Vi er optimistiske med hensyn til sommersæsonen. Efter to års pandemi er der stort behov for at rejse. Folk længes efter at komme ud i naturen, og Østrig har de helt rigtige feriemuligheder,” siger Lisa Weddig, CEO for Østrigs Turistbureau i Wien. Dette fremgår af den seneste undersøgelse, som er blevet foretaget på Østrigs fire største udenlandske markeder – Tyskland, Nederlandene, Schweiz og Tjekkiet. Ifølge undersøgelsen planlægger tre fjerdedele af de adspurgte at rejse i sommeren 2022, sammenlignet med 60% sidste år.

Selv om ferie ved havet er den mest populære ferieform (40%), så er rekreativ ferie (31%), naturferie (25%), storbyferie (22%) og ferie ved søer (21%) også meget efterspurgt. Og det er Østrigs stærke sider. “Bevægelse i naturen” er i øjeblikket en stor trend i mange lande, og det er et godt match for Østrig.
Når det drejer sig om ting, som turister er bekymrede for i øjeblikket, kommer Corona-situationen kun på en tredje plads. På andenpladsen kommer den politiske usikkerhed (Ukraine-krigen), mens stigende priser lige nu er den største bekymring.

“Prisudviklingen er den mest relevante faktor i forbindelse med ferieplanlægning i år. Ikke nødvendigvis med hensyn til, om man skal tage på ferie, men med hensyn til destinationen og rejsetidspunktet,” forklarer Lisa Weddig.

Ferie i Østrig er afslappende, man er tæt på naturen og det er autentisk. Uanset om du svømmer i en sø eller vandrer i Alperne: En sommerferie i Østrig byder på den helt rigtige oplevelse for alle – #realAustria

På austria.info/dk kan du lade dig inspirere og finde frem til gode feriemuligheder.

Om forfatteren

Samarbejdspartner

RejsRejsRejs samarbejder med danske rejsebureauer, turistorganisationer og andre aktører i rejsebranchen.

Hvis du vil se mere om vores samarbejder så klik her.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.